Måske kan et citat fra en kollega i sustainability – eller hvorfor ikke en podcastvært eller en hjerneforsker – inspirere dig til at tage handsken op igen i 2020, hvor arbejdet for og med bæredygtighed bliver vigtigere end nogensinde før.
Der er kun 10 år til at verdensmålene og adskillige ambitiøse klimamål skal nås. Men visheden om at mange er bevidste om ansvaret og kæmper for at komme i mål, gør forhåbentlig opgaven lidt mere overkommelig. Hele artiklen hvori citatet indgår kan læses ved at klikke på navnet.
– Bæredygtighed og klimaforandringer er 100 procent nogle af de sværeste begreber at forholde sig til for vores hjerner. Det er abstrakte begreber, som er svære at forstå, og så har de langsigtede mål.
Thomas Zoëga Ramsøy, stifter af- og CEO ved Neurons Inc.
– Hvis borgerne indser, at vi skal omstille os, før virksomhederne selv indser det, så uddør virksomhederne. Lige nu griner kødproducenterne måske, men vegetarisme og lignende tendenser kommer til at eksplodere, og flytrafikken kommer til at gå ned. Tager man ikke bæredygtige beslutninger og omstiller sig, så forsvinder ens dækningsbidrag – og så uddør virksomhederne bare. Det er den vej, det går. Folk griner nu, men det er sådan, det bliver.
Anders Morgenthaler, vært på podcasten Donutmodellen
– Vores mål er, at verden skal være et bedre sted med Ikea, end hvis vi ikke eksisterede.
Joanna Yarrow, Ikea’s global head of sustainable and healthy living
– Plast er ofte det mest bæredygtige valg målt på CO2-belastning. Så hvad er den største udfordring i verden – er det vores klima, eller er det, at du og jeg skal have en god følelse ved at få vores salat i karton?
Camilla Haustrup Hermansen, udviklingsdirektør og medejer
– Jeg sidder med et team på 10 mand m/k her i hovedkontoret, men det er jo ikke os, der skal drive strategien. Vi vil skabe en bevægelse, og vi kalder den også for ‘the movement’. Den går ud på at få fat i de folk i organisationen, som har et miljø-hjerte, hvad end de sidder i finans, R&D som udvikler nye produkter eller i Indien og sælger produkterne. Får vi fat i dem, kan de være med til at accelerere udviklingen.
Dorethe Nielsen, miljøchef i Novo Nordisk.
– Det handler ikke så meget om virksomhedens why eller purpose men om who. Hvem vil jeres kunder gerne være? Hvilke værdier lever de efter? Et brand der arbejder på den måde er spændende. Det er purpose 2.0.
Thomas Kolster, forfatter til bogen Goodvertising, som desuden er navnet på hans bureau.
– I Siemens kunne vi konstatere, at salget af gasturbiner gik ned. Vi kunne enten se det som et problem, eller vi kunne begynde at investere i vindmøller og se det, som en fantastisk mulighed. Så det er det, vi gør.
Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand for Siemens og A.P. Møller-Mærsk
– Som topchefer er vi drevet af kvartalsregnskaber og bestyrelser, der puster os i nakken. Hvis Verdensmålene, som i dag, primært er drevet af en følelse af social ansvarlighed og goodwill, kan det være en risiko i forhold til at nå dem. For lige nu går det godt i dansk erhvervsliv, men jeg ved godt, hvad det vil sige at blive presset, når det ikke går godt. Så vi laver et call to action for at få det private erhvervsliv engageret i at gøre Verdensmålene til en del af deres kerneforretning.
Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for VL, der driver 121 netværk for omkring 3.800 virksomhedsledere.
Vi er her for at redde verden, men vi har også aktionærer, vi skal tilfredsstille.
Claus Møller, adm. direktør for Siemens A/S i Danmark.
– Jeg har svært ved at komme af med vores historier med mindre de har en ultra dansk vinkel. Når vi i Mexico har en fabrik, der har et vandforbrug på nul, fordi man ekstraherer vandet ud af mælken, har det ingen interesse for danske medier. Det er bare en af de ting, vi rigtig gerne vil kommunikere.
Martin Broberg, kommunikationschef i Nestlé Danmark
– Intern politik og spil i virksomheder moddarbejder målet om bæredygtig virksomhedskultur.
Sandja Brügmann, efterspurgt ledelsesrådgiver.
– Helt overordnet skal de se at komme i gang. De kan begynde med at åbne op og blive mere transparente i forhold til deres plastikforbrug, så kan de opstille nogle principper for design, indkøb med videre. De bør også formulere nogle klare mål for reduktion, som vi som organisation og forbrugerne kan holde dem op på.
Louise Lerche-Gredal, adm. direktør i NGO’en Plastic Change om, hvad hun vil opfordre virksomheder til at gøre for at komme plastikproblemet til livs.
– Vi kigger på, hvilke Verdensmål vores teknologi kan gøre størst forskel for, og hvad der er mest musik i i forhold til vores innovations-pipeline. Og så forsøger vi at accelerere forretningsgangene, så vi prioriterer de enzym-produkter, der passer bedst til målene.
Claus Stig Pedersen, Head of Sustainability og Public Affairs i Novozymes
– Jeg synes det er en misforståelse kun at udvælge et par Verdensmål. De hænger sammen. Selvfølgelig er det en stor opgave at se sådan på det. Det synes vi også.
Annette Blegvad, vicedirektør i Arkitektforeningen om, at arkitektur kan gøre en forskel i forhold til alle verdensmålene.
– Nej, det er bare en undskyldning for at få lov at blive i selskaber som er profitable. Vi investerer for eksempel heller ikke i finanssektoren, fordi den ikke viser tegn på at have forstået, at den skal forandre sig.
Anne-Louise Thon Schur, medstifter af investeringsfonden SDG Invest, om at “aktivt ejerskab” i “sorte” industrier ikke holder.
– Der findes mere end 400 forskellige rapporteringsmodeller og initiativer, som har forskellige anbefalinger af, hvilke indikatorer der er vigtige, og hvordan man skal rapportere om ESG. Samtidig bruger analysebureauerne jo medierne til at få opmærksomhed ved at lave lister over, hvordan virksomhederne klarer sig i ESG-målinger. Det kan i bedste fald medføre en positiv konkurrence, men det kan også blive et race to the bottom, hvor det bare handler om at kunne sætte flueben, så man får en god rating, frem for at lave substantielle værdiskabende aktiviteter.
Ulrika Hasselgren, Head of Sustainability and Impact Investments i Danske Bank.
– At åbne en leverandørliste er et stort skridt at tage. En af de overvejelser, der var i spil var, at leverandører er et konkurrenceparameter. Det er nok også derfor, at ikke alle i vores branche har gjort det.
Morten Vestberg, kommunikations- og CSR Chef i Lidl
– Vi eskalerer også altid først, efter at vi har forsøgt os med dialogens veje.
Mads Fisker, Kampagnechef i Greenpeace om at organiationen ikke har partnerskaber med virksomheder.
– Alle vores medlemmer har virksomhedsstrategier, hvor en eller flere af Verdensmålene er integreret og tilpasset til hovedaktiviteterne. Det, tror jeg, er det vigtigste bidrag, vi hidtil har lavet for de involverede virksomheder.
Sigve Brekke, topchef i Telenor, om at stå i spidsen for ‘Nordic CEOs for a Sustainable Future’.
– Vi er i branchen gået fra at se bæredygtighed som en konkurrencefordel, hvor det handlede om, hvem der var mest ansvarlige, og som havde mest at tilbyde, til at se større potentiale i at samarbejde. Hvis vi samarbejder på kryds og tværs investorer imellem, også internationalt, har det større effekt.
Charlotte Sølling, ESG-manager for ansvarlige investeringer ved MP Pension, vinder af prisen ’SDG Pioneer’ fra Global Compact Network Denmark.
– Der kommer ikke til at være seks håndklæder på værelserne, men kun to. De skal til gengæld være tykke og lækre, og vi skal have styr på produktionsprocessen. Når det er sagt, kommer vi jo ikke til at gå rundt i sivsko, og hvis en gæst er meget optaget af at få flere håndklæder, så får han det.
Peter Høgh Pedersen, direktør for luksushotellet Villa Copenhagen, som får en bæredygtig profil og åbner i 2020.
– God kommunikation rider på ryggen af reelle handlinger. Samfund, aktionærer, forbrugere forventer og ønsker i stigende grad at se, at virksomheder faktisk gør noget ved verdens udfordringer. Gør en virksomhed ikke noget allerede, må den i gang. Ellers vil den på sigt formentlig dø dér i sit eget mørkekammer.
Claus Bendsen, partner i kommunikationsbureauet Friday.
