Avislæsere hungrer efter viden

Dagbladet Information har længe stået stærkt på den kritiske dækning af videnskabs- og forskningsstoffet. For små to år siden rullede eksempelvis den såkaldte oksekødsskandale, hvor journalister fra Information afslørede, hvordan forskere fra Aarhus Universitet havde ladet Danish Crown og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer påvirke indholdet i en rapport om oksekøds klimabelastning.

– Videnskab har altid været vigtig for os. Især inden for klimadækningen, som jo i høj grad hviler på et videnskabeligt grundlag. Det er et emne, vi har forfulgt i årtier, siger Anton Geist, der er indlandsredaktør på Information.

Han mener, at netop videnskab og formidling af videnskab til læserne er ”helt afgørende” i det moderne samfund.

– Det er med hjælp fra videnskaben og forskerne, vi skal undgå fremtidige pandemier og håndtere klimaforandringerne. Som medie er vi forpligtet til at oplyse læserne om, hvad forskningen viser. Vi tror generelt meget på det, vi kalder den dannende eller uddannende journalistik.

Anton Geist mener ikke, at videnskabsstof bør dækkes mere kritisk end så mange andre journalistiske stofområder. Men han peger på, at videnskab er kompliceret stof, og at forskere på sin vis kan opfattes som magthavere. Derfor kræver videnskabsjournalistikken – på linje med eksempelvis den politiske journalistik – god tid og dedikerede hænder.

– Oksekødsskandalen var et samarbejde mellem vores videnskabsjournalist, klimajournalist og graverjournalist, siger Anton Geist, der stræber efter flere af den slags undersøgende journalistiske satsninger på det videnskabelige område i fremtiden.

Læserne har videnshunger
Information har altid været en klimaavis. Dét siger Mark Blach-Ørsten, der er professor og blandt andet forsker i nyhedsjournalistik og mediernes dækning af coronakrisen på Roskilde Universitet.

– Jeg har lavet analyser, der går tilbage til 1997, så derfra kan vi med sikkerhed sige, at Information har dækket forskningsområdet klima. Informations læsere er opdraget til, at klima – og forskning i det hele taget – er en del af avisen. Det er avisens brand.

Medieforskeren har også en forklaring på, hvorfor Informations læsere gerne vil have netop videnskabsstoffet.

– Læserne, der typisk er højtuddannede og bor i en storby, efterspørger indsigt i komplekse områder og emner, som betyder noget for deres liv og hverdag. De har videnshunger i forhold til klima, miljø og økonomi.

Videnskabsnyhedsbrevet har gennemslagskraft
I november 2018 søsatte Information et særligt videnskabsnyhedsbrev, hvor de med egne ord tager afsæt i avisens historier om forskning og videnskab – og samtidig retter blikket mod de største videnskabelige diskussioner og begivenheder i verden.

– Vi betragter os selv som en intellektuel avis. Og videnskab er om noget en intellektuel disciplin. Alligevel kan særligt videnskabsstoffet have godt af at blive pushet lidt, så endnu flere får øjnene op for, hvad det kan, siger Anton Geist.

Læs også: 5 bæredygtige fremskridt i året der gik

Nyhedsbrevet udkommer to gange om måneden, og i øjeblikket er mere end 4.600 læsere tilmeldt.  Og de seneste to nyhedsbreve havde en såkaldt åbningsrate på omkring 50 procent, ifølge Information.

Anton Geist fortæller, at han er fint tilfreds med tallene ­­­– og at Information holder fast i videnskabsnyhedsbrevet.

Dét gør han også ret i, hvis vi spørger Mark Blach-Ørsten:

– Nyhedsbrevet er den ældste form for digital kommunikation. Det har gjort comeback inden for de seneste par år. For dét, læserne ønsker sig af deres nyhedsmedie, er dét, de altid har ønsket sig: Et selekteret overblik over det væsentligste stof, så de bliver godt klædt på til at deltage i debatter og forstår, hvordan de store emner påvirker deres hverdag.

Tematiske nyhedsbreve om forskning, politik og miljø har ekstra stor gennemslagskraft hos modtagerne. Det viser international forskning, forklarer medieforskeren.

Forskere og journalister i tidligt sammenspil

Spørgsmålet er, hvordan forskerne har taget imod Informations forskningsfokus?

– Forskerne er vant til, at vi dækker videnskabsområdet grundigt. Vi har en god relation til danske forskere, og det er mit indtryk, at vi er kendt blandt forskere for at have en dybdegående viden om de emner, vi dækker, siger Anton Geist.

Skulle der sidde en forsker derude med et andet synspunkt, kan det være, at han eller hun snart får lejlighed til at lufte det. Til efteråret vil Information nemlig invitere grupper af forskere fra blandt andet det psykiatriske felt til møde på avisen.

– Journalister kan have tendens til at ringe til en ekspertkilde med en historie, der nærmest er skrevet på forhånd. Det er uheldigt, for det er vi ikke altid klædt på til. Vi vil i stedet inddrage forskerne tidligt i processen og spørge: Hvad mener I, der er relevant for os at grave i? På den måde undgår vi, at forskerne oplever, de spiller en præfabrikeret rolle. Samtidig kan vi producere mere aktuel og vedkommende videnskabsjournalistik, siger Anton Geist.

Et sådant sammenspil mellem journalister og forskere kan Mark Ørsten se flere fordele ved.

– ­Samarbejdet taler for store temaer om komplekse emner, som kan være svære at afregne i en enkelt artikel. Samarbejdet kan føre til endnu bedre videnskabsjournalistik, fordi forskerne sidder med en faglig indsigt, som journalisterne ikke har. Journalisterne kan til gengæld nå ud til et bredere publikum, som forskningspublikationer ikke rammer. I sidste ende vinder læserne også.