Dagens gæst i Bæredygtig Business er Christina Lundsgaard Ottsen.
Som kognitiv psykolog og med en ph.d. i tværkulturel diversitet arbejder hun strategisk med diversitet og inkluderende ledelse, og så er hun forfatter til bogen ”Biasbevidst Ledelse”. Når du har lyttet til dagens podcast forstår du, hvorfor diversitet er vigtig, og hvorfor vi alle har bias – hvad end vi tror det eller ej.
Diversitet rykker først, når man arbejder med den store gruppe
Christina Lundsgaard Ottsen
Hvilket billede får du for eksempel i dit hoved, når du hører ordet ”virksomhedsleder”? En ung kvinde med andenetnisk baggrund eller en hvid, midaldrende mand?
Udfordringen med bias er, at det skaber genveje i vores hjerner, der gør, at vi har tendens til at ryge tilbage i ”normer og vaner”. Men vi bør faktisk tænke meget mere over bias og over diversitet. Både som virksomhedsledere og som helt almindelige mennesker.
– Når jeg kommer på besøg hos danske virksomhedsledere, er de ikke meget for at tale om diversitet, lige indtil de forstår, at det faktisk vil hjælpe dem med at træffe bedre og mere strategiske beslutninger, siger Christina Lundsgaard Ottsen til værten Steffen Max Høgh.
Læs også: En vindmølle bliver pludselig flot, når du er medejer
Hvordan får vi mere diversitet? Kan man bare ansætte nogen, der ikke ligner en selv, spørger Steffen?
– Nej, det nytter ikke bare at ansætte personer, der på papiret vil skabe et mangfoldigt team – man er også nødt til at kigge på den store, såkaldt homogene gruppe. For diversitet rykker først, når man arbejder med den store gruppe, så de bliver trænet i at være blandt mennesker, der har en anderledes holdning end dem selv, afslutter Christina Lundsgaard Ottsen.
Bliv klogere på bias, diversitet og træning af den såkaldte inklusionsmuskel her.
Forsiden lige nu:
I Rigsarkivet har man længe haft en stor fordel for dansk forskning på hylderne
Et nyt multigenerationsregister giver dansk registerforskning mulighed for at øge ambitionerne markant, da man nu kan koble data på tværs af generationer. Det styrker Danmarks internationale førerposition på området og åbner for mere præcise studier af sygdom, arv og social mobilitet.
Vores fremtid defineres af AI. Jacob Sherson forsker med et håb om, at der bliver plads til os mennesker
AI. AI lover markante fremskridt i produktivitet og beslutningskraft, men rejser samtidig spørgsmål om ansvar og menneskelig dømmekraft. Science Reports sætter fokus om de forskningsfelter, der former fremtidens samfund – set gennem forskernes egne perspektiver på muligheder og dilemmaer
Forskningens Døgn: Her bør du lægge vejen forbi
FORSKNINGSFORMIDLING. Forskningens Døgn breder sig over en hel uge med hundredvis af arrangementer landet over, hvor forskere og borgere mødes om alt fra rumteknologi til samfundsdebatter. Vi er dykket ned i det omfattende program og har udvalgt en række forventede højdepunkter.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























