Hvis Europa skal kunne leve op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning, er det nødvendigt at få nedbragt CO2-aftrykket fra byggeriet, der står for en fjerdedel af al CO2-udledning i Europa.
Det konkluderer ny rapport fra European Academies Science Advisory Counsil, EASAC, der er et konsortium af europæiske forskere, der giver anbefalinger til beslutningstagerne i EU.
– Der er omtrent ti år tilbage, før muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader er væk. Det er afgørende i denne periode at begrænse de indlejrede emissioner af drivhusgasser, når bygninger renoveres mod lavenergimål, lyder det fra William Gillett, direktør for EASAC’s energiprogram.
Derfor er det afgørende, at man fremover fokuserer på genbrug og renovering af eksisterende bygninger, i stedet for kun at tænke i klimavenlig drift af nybyggeri.
– For at vurdere bygningers klimaaftryk bør vi betragte den samlede udledning. Den omfatter både konstruktionen og konstruktionsprocessen samt udledninger forårsaget af driften i mange år efter, at bygningen er opført eller renoveret, siger William Gillett.
EU’s tilgang er forældet
Rapporten peger desuden på, at mange byggematerialer kan genbruges eller på anden vis blive genanvendt, og at det skal indtænkes i byggeprojekter, at bygningerne skal kunne skilles ad igen, når de er udtjente og ikke bare skrottes.
– Renovering af den eksisterende bygningsmasse bør være kernen i EU’s strategi, lyder det fra EASAC.
Læs også: Regeringens vækstteams vil male Danmark grønnere
Ifølge EASAC er EU’s fokus misforstået og decideret forældet:
– For at vurdere bygningers klimaaftryk bør vi i stedet betragte den samlede udledning. Den omfatter både konstruktionen og konstruktionsprocessen samt udledninger forårsaget af driften i mange år efter, at bygningen er opført eller renoveret, lyder det fra William Gillett.
Ifølge EASAC vurderes 75 procent af de europæiske boliger at have utilstrækkelig energieffektivitet, hvilket betyder, at skal de opgraderes, skal der laves 146 millioner renoveringer i løbet af de næste 30 år.
– Skal vi opnå klimaneutralitet, er vi nødt til at renovere 90.000 boliger per uge, hvilket i sig selv udgør en kolossal udfordring, lyder det fra professor Brian Norton, som er en af de ledende kræfter i EASAC’s arbejdsgruppe.
Manglende lovgivning
Rapporten argumenterer for, at der skal indføres en lovgivningsbestemt øvre grænse for, hvor meget CO2-indlejring, der er tilladt per kvadratmeter, når en bygning skal opføres eller renoveres.
– Vi må udfase praksis med at rive ned og bygge nyt, siger Brian Norton og tilføjer:
– Medlemsstaternes indsats på området er klart utilstrækkelig.
Rapporten anbefaler derfor også beslutningstagerne både i EU-regi og på kommunalt plan, når der skal laves byplanlægning, at man fokuserer bygningsreglementer, certificeringsordninger og incitamenter til fremme nybyggeri og renoveringer med et minimalt klimaaftryk.
Læs også: Rockwool: – Vi har ingen dedikeret strategi for bæredygtighed
I øjeblikket renoveres mellem en og halvanden procent af EU’s bygninger i løbet af et år. Men det tal skal være to eller tre gange så højt, mener EASAC.
– Det er vigtigere at opgradere eksisterende bygninger end at erstatte dem med nye, siger professor Brian Norton.
Forsiden lige nu:
Forskere flyver verden rundt til meget lidt nytte: Tiden er løbet fra konferencerne, mener forsker
FORMIDLING. De videnskabelig konferencer giver meget lidt værdier til forskningen, mens den massive rejseaktivitet belaster klimaet og forskerne, mener Daniel Russo. Sammen med en canadisk kollega har han udviklet et nyt konference-format, som skal gøre op med passiv videndeling og skabe ægte samarbejde.
Hun forsker i sundhedsvæsenets stille revolution: – Om 25 år vil vi nok smile lidt af den måde, vi forventede personlig kontakt i 2026
FREMTIDENS FORSKERE. Digital sundhed er langt fra et nyt fænomen, men anno 2026 buldrer udviklingen afsted i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, demografi og ulighed. SDU-lektor Anette Grønning fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Forsvarsforskningen slår rekord på dansk grund
BEVILLING. Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Der er det stadig “et stort uforløst potentiale”, hvor Danmark stadig hænger langt efter vores nordiske naboer.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























