Hvis Europa skal kunne leve op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning, er det nødvendigt at få nedbragt CO2-aftrykket fra byggeriet, der står for en fjerdedel af al CO2-udledning i Europa.
Det konkluderer ny rapport fra European Academies Science Advisory Counsil, EASAC, der er et konsortium af europæiske forskere, der giver anbefalinger til beslutningstagerne i EU.
– Der er omtrent ti år tilbage, før muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader er væk. Det er afgørende i denne periode at begrænse de indlejrede emissioner af drivhusgasser, når bygninger renoveres mod lavenergimål, lyder det fra William Gillett, direktør for EASAC’s energiprogram.
Derfor er det afgørende, at man fremover fokuserer på genbrug og renovering af eksisterende bygninger, i stedet for kun at tænke i klimavenlig drift af nybyggeri.
– For at vurdere bygningers klimaaftryk bør vi betragte den samlede udledning. Den omfatter både konstruktionen og konstruktionsprocessen samt udledninger forårsaget af driften i mange år efter, at bygningen er opført eller renoveret, siger William Gillett.
EU’s tilgang er forældet
Rapporten peger desuden på, at mange byggematerialer kan genbruges eller på anden vis blive genanvendt, og at det skal indtænkes i byggeprojekter, at bygningerne skal kunne skilles ad igen, når de er udtjente og ikke bare skrottes.
– Renovering af den eksisterende bygningsmasse bør være kernen i EU’s strategi, lyder det fra EASAC.
Læs også: Regeringens vækstteams vil male Danmark grønnere
Ifølge EASAC er EU’s fokus misforstået og decideret forældet:
– For at vurdere bygningers klimaaftryk bør vi i stedet betragte den samlede udledning. Den omfatter både konstruktionen og konstruktionsprocessen samt udledninger forårsaget af driften i mange år efter, at bygningen er opført eller renoveret, lyder det fra William Gillett.
Ifølge EASAC vurderes 75 procent af de europæiske boliger at have utilstrækkelig energieffektivitet, hvilket betyder, at skal de opgraderes, skal der laves 146 millioner renoveringer i løbet af de næste 30 år.
– Skal vi opnå klimaneutralitet, er vi nødt til at renovere 90.000 boliger per uge, hvilket i sig selv udgør en kolossal udfordring, lyder det fra professor Brian Norton, som er en af de ledende kræfter i EASAC’s arbejdsgruppe.
Manglende lovgivning
Rapporten argumenterer for, at der skal indføres en lovgivningsbestemt øvre grænse for, hvor meget CO2-indlejring, der er tilladt per kvadratmeter, når en bygning skal opføres eller renoveres.
– Vi må udfase praksis med at rive ned og bygge nyt, siger Brian Norton og tilføjer:
– Medlemsstaternes indsats på området er klart utilstrækkelig.
Rapporten anbefaler derfor også beslutningstagerne både i EU-regi og på kommunalt plan, når der skal laves byplanlægning, at man fokuserer bygningsreglementer, certificeringsordninger og incitamenter til fremme nybyggeri og renoveringer med et minimalt klimaaftryk.
Læs også: Rockwool: – Vi har ingen dedikeret strategi for bæredygtighed
I øjeblikket renoveres mellem en og halvanden procent af EU’s bygninger i løbet af et år. Men det tal skal være to eller tre gange så højt, mener EASAC.
– Det er vigtigere at opgradere eksisterende bygninger end at erstatte dem med nye, siger professor Brian Norton.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
