De danske C25-selskaber vil kunne nedbringe deres klimaaftryk med 14 ton CO2-ækvivalenter, forkortet CO2e, i 2030 sammenlignet med 2020. Det viser en rapport fra revisionshuset PwC og tænketanken AxcelFuture, der har foretaget en analyse af Danmarks største selskaber og deres klimarapportering.
Det er dog generelt vanskeligt at udlede ud fra selskabernes egne rapporter, om der er tale om reel eliminering af selskabernes egne udledninger, eller om de vejer op for deres udledninger ved at købe ”aflad” i grønne projekter, fremgår det.
– Udfordringen er imidlertid, at en stor del af målsætningerne potentielt ikke opnås ved at eliminere selskabernes egne udledninger. Konkret kan selskaberne vælge at minimere deres klimaaftryk gennem for eksempel støtte til at plante træer i udviklingslande, såkaldt offsetting, eller køb af grønne elektricitetscertifikater, skriver PwC og AxcelFuture i rapporten.
Avis afslørede svindel
Spørgsmålet om klimarabatter har længe været på bordet – ikke mindst efter, at Politiken i 2020 afslørede svindel med offsetting, hvor særligt underleverandørerne af klimakompensationer snød danske virksomheder. Artikelserien ‘Klimabedraget‘ afslørede blandt andet, at omkring halvdelen af den klimakompensation, som den danske stat og danske virksomheder har investeret i, har været nytteløs.
Ifølge CSR- og bæredygtighedsekspert Steen Vallentin, der er lektor ved Copenhagen Business School, er mange virksomheder dog klar over, at det ikke går at “købe aflad” – dog kan en del ikke nå deres mål uden.
– Hvis vi ser på nogle af de fremmeste virksomheder på området, såsom Carlsberg, så er de parate til at sige, at det ikke nytter noget at købe aflad eller forlade sig på kvotemarkedet. Man er nødt til at sikre sig, at man kan leve op til de målsætninger man stiller, uden fiksfakserier, siger Steen Vallentin til Sustain Report.
Læs også: Carlsberg: Vi er on track med bæredygtighedsmål
– Det er sådan en afvejning, man har i mange virksomheder; hvor meget man kan forlade sig på den slags aflad, og fremstå troværdig i forhold til de målsætninger man har sat – også med tanke på de negative historier, der har været ude, hvor det viser sig, at de her “klimarabatter” har været fis i en hornlygte, tilføjer han.
71 procent af C25-selskaberne har sat mål om at reducere deres samlede udledninger, og yderligere 12 procent har reduktionsmål, der relaterer sig til udledningerne per produceret produkt. 17 procent af virksomhederne har ikke nogen klimamål endnu, fremgår det af rapporten.
Rapportering er første skridt
Rapporten kalder dog de største danske børsnoterede selskabers målsætninger for ambitiøse, særligt fordi 92 procent af selskaberne opgør deres direkte CO2-udledning, altså deres Scope 1 og Scope 2. Det svarer til 23 ud af de 25 selskaber.
79 procent af selskaberne opgør udledninger andre steder i værdikæden, såsom hos leverandører, kaldet Scope 3.
– Den første forudsætning for, at selskaber kan bidrage positivt til den grønne omstilling, er at danne sig overblik over, hvilke af (og i hvilket omfang) virksomhedens aktiviteter der påvirker klimaet, skriver PwC og AxcelFuture.
Steen Vallentin mener dog, at Scope 3 er en stor udfordring, fordi det i høj grad ikke er noget, virksomheden direkte kan kontrollere, men snarere handler om at kommunikere med sine partnere:
– I forhold til Scope 1, 2 og særligt 3 også, så vil jeg gerne se, hvad der står med småt. Scope 3 er en djævelsk udfordring for de fleste at få styr på, og det er som regel bare omsat til, at man arbejder, så godt man kan med sin leverandørkæde og sine stakeholders for at påvirke dem.
– Jeg vil gerne se, hvad det er de leverer på scope 3, for det er noget, selv de fremmeste slås rigtigt meget med, siger Steen Vallentin.
CBS-lektoren venter dog, at der vil ske et skift, når blandt andet EU’s taksonomiforordning bliver implementeret.
– Noget af det, vi kommer til at se omkring implementeringen af EU-taksonomien, hvor der vil komme mere fokus på standardmål og tærskler for om virksomhederne leverer på Parisaftalen, er, at de, som er bagerst i feltet, vil komme længere frem og begynde at arbejde mere på klimatiltag, siger han, og tilføjer:
Læs også: CSR-eksperter vil uddanne erhvervslivet til grøn omstilling
– Vi er nødt til at skabe nogle gode rammer for samarbejde og vidensdeling med henblik på at bringe folk sammen og arbejde hen mod en effektiv løsning, det er i hvert fald en del af værktøjskassen. En anden del er European Green Deal og EU-taksonomien, som mange af os stadig arbejder på at forstå præcis, hvad bliver for en størrelse.
EU’s taksonomiforordningsforslag fra 2019 definerer, hvad der kan defineres som grønne investeringer.
Klassificeringssystemet, der udspringer af Parisaftalen, indeholder seks klima- og miljømål, herunder om bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, modvirkning af klimaforandringer, samt omstillingen til cirkulær økonomi. Planen er de seks klima- og miljømål skal implementeres løbende frem mod 2023.
