De danske politikere skal hæve de danske virksomheders CO2-afgift.
Det er budskabet fra DI-direktør Lars Sandahl Sørensen i et interview med Finans.
– Det vil øge incitamentet til, at både offentlige og private virksomheder vælger de rigtige grønne løsninger. Det er den rettesnor, virksomhederne har brug for, når de skal finde ud af, hvordan de skal indrette deres produktion, siger Lars Sandahl Sørensen.
Læs også: Regeringen præsenterer handlingsplan for FN’s Verdensmål
Dansk Industri har torsdag præsenteret deres nye plan, KLIMA/24/7, hvori organisationen kommer med deres bud på, hvordan Danmark kan nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030.
Her skriver organisationen, at planen har ”potentialet til at reducere CO2-ud-ledningen med 7,5 millioner ton CO2 i 2030, svarende til 64 procent”.
Bliver hele udspillet gennemført, vil det ifølge DI ”belaste de offentlige finanser” med omkring 2,5 milliarder kroner i 2022 og omkring 3,5 milliarder kroner i 2030. Dette skal blandt andet finansieres af råderummet og politikforslag, der øger arbejdsudbuddet.
Danske priser skal på op på niveau med resten af EU
I en pressemeddelelse skriver DI, at det er centralt at omlægge afgifterne, så staten beskatter CO2 i stedet for energi. Det skyldes blandt andet, at europæiske virksomheder betaler mere end 350 kroner pr. ton CO2, mens danske virksomheder betaler det halve. Stiger den danske pris til 400 kroner pr. ton, vil det reducere CO2-udledningen med 2,5 millioner ton, skriver DI.
– Til gengæld skal energiafgifterne sættes ned, så den danske CO2-afgift følger den europæiske kvotepris samtidig med, at afgifterne på energi bliver sat ned. En sådan omlægning af beskatningen sikrer både de rigtige incitamenter til at reducere CO2-udledningen, en økonomisk balanceret løsning for virksomhederne og en nødvendig sikkerhed for, hvordan vilkårene er frem mod 2030, siger Lars Sandahl Sørensen i pressemeddelelsen.
Læs også: Drop grønne løfter, hvis de ikke bakkes op af fakta
I udspillet præsenterer i alt seks fokuspunkter, der kan hjælpe med at nå målet om 70 procents reduktion i 2030. Det er blandt andet indfangning af CO2 og etablering store Power-to-X-projekter, og så skal Folketinget lande en grøn skattereform.
– Vi er i en situation, hvor vi ved, at teknologierne virker. Vi ved, at vi kan rense røgen fra kraftværker og cementfabrikker for CO2. Vi ved, at vi kan lagre det under jorden. Og vi ved, at vi kan producere bæredygtige brændstoffer – såkaldte electrofuels – af strøm fra vedvarende energi og CO2. Men vi mangler at komme op i skala, så teknologierne bliver billigere, og det skal vi i gang med nu, siger Lars Sandahl Sørensen.
Du kan læse hele udspillet KLIMA/24/7 her.
Sæt gang i storskala demonstrations-projekter med
CO2-fangst og Power-to-X.
Opret luftfartens klimafond
Fremryk energiøerne så de er færdigetableret inden 2030
Lav en strategi for energieffektivisering
Brug grøn energi effektivt på tværs af sektorer
Lav en grøn skattereform, som sikrer en ensartet og højere
CO2-beskatning og lavere beskatning af energi
Fastsæt et konkret mål om 80 pct. bæredygtige og grønne
offentlige indkøb i 2025.
Arbejd for så høje ambitioner i EU som muligt.
Invester i en grøn genanvendelsessektor
Kilde: DI
Forsiden lige nu:
Forskere flyver verden rundt til meget lidt nytte: Tiden er løbet fra konferencerne, mener forsker
FORMIDLING. De videnskabelig konferencer giver meget lidt værdier til forskningen, mens den massive rejseaktivitet belaster klimaet og forskerne, mener Daniel Russo. Sammen med en canadisk kollega har han udviklet et nyt konference-format, som skal gøre op med passiv videndeling og skabe ægte samarbejde.
Hun forsker i sundhedsvæsenets stille revolution: – Om 25 år vil vi nok smile lidt af den måde, vi forventede personlig kontakt i 2026
FREMTIDENS FORSKERE. Digital sundhed er langt fra et nyt fænomen, men anno 2026 buldrer udviklingen afsted i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, demografi og ulighed. SDU-lektor Anette Grønning fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Forsvarsforskningen slår rekord på dansk grund
BEVILLING. Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Der er det stadig “et stort uforløst potentiale”, hvor Danmark stadig hænger langt efter vores nordiske naboer.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























