De danske politikere skal hæve de danske virksomheders CO2-afgift.
Det er budskabet fra DI-direktør Lars Sandahl Sørensen i et interview med Finans.
– Det vil øge incitamentet til, at både offentlige og private virksomheder vælger de rigtige grønne løsninger. Det er den rettesnor, virksomhederne har brug for, når de skal finde ud af, hvordan de skal indrette deres produktion, siger Lars Sandahl Sørensen.
Læs også: Regeringen præsenterer handlingsplan for FN’s Verdensmål
Dansk Industri har torsdag præsenteret deres nye plan, KLIMA/24/7, hvori organisationen kommer med deres bud på, hvordan Danmark kan nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030.
Her skriver organisationen, at planen har ”potentialet til at reducere CO2-ud-ledningen med 7,5 millioner ton CO2 i 2030, svarende til 64 procent”.
Bliver hele udspillet gennemført, vil det ifølge DI ”belaste de offentlige finanser” med omkring 2,5 milliarder kroner i 2022 og omkring 3,5 milliarder kroner i 2030. Dette skal blandt andet finansieres af råderummet og politikforslag, der øger arbejdsudbuddet.
Danske priser skal på op på niveau med resten af EU
I en pressemeddelelse skriver DI, at det er centralt at omlægge afgifterne, så staten beskatter CO2 i stedet for energi. Det skyldes blandt andet, at europæiske virksomheder betaler mere end 350 kroner pr. ton CO2, mens danske virksomheder betaler det halve. Stiger den danske pris til 400 kroner pr. ton, vil det reducere CO2-udledningen med 2,5 millioner ton, skriver DI.
– Til gengæld skal energiafgifterne sættes ned, så den danske CO2-afgift følger den europæiske kvotepris samtidig med, at afgifterne på energi bliver sat ned. En sådan omlægning af beskatningen sikrer både de rigtige incitamenter til at reducere CO2-udledningen, en økonomisk balanceret løsning for virksomhederne og en nødvendig sikkerhed for, hvordan vilkårene er frem mod 2030, siger Lars Sandahl Sørensen i pressemeddelelsen.
Læs også: Drop grønne løfter, hvis de ikke bakkes op af fakta
I udspillet præsenterer i alt seks fokuspunkter, der kan hjælpe med at nå målet om 70 procents reduktion i 2030. Det er blandt andet indfangning af CO2 og etablering store Power-to-X-projekter, og så skal Folketinget lande en grøn skattereform.
– Vi er i en situation, hvor vi ved, at teknologierne virker. Vi ved, at vi kan rense røgen fra kraftværker og cementfabrikker for CO2. Vi ved, at vi kan lagre det under jorden. Og vi ved, at vi kan producere bæredygtige brændstoffer – såkaldte electrofuels – af strøm fra vedvarende energi og CO2. Men vi mangler at komme op i skala, så teknologierne bliver billigere, og det skal vi i gang med nu, siger Lars Sandahl Sørensen.
Du kan læse hele udspillet KLIMA/24/7 her.
Sæt gang i storskala demonstrations-projekter med
CO2-fangst og Power-to-X.
Opret luftfartens klimafond
Fremryk energiøerne så de er færdigetableret inden 2030
Lav en strategi for energieffektivisering
Brug grøn energi effektivt på tværs af sektorer
Lav en grøn skattereform, som sikrer en ensartet og højere
CO2-beskatning og lavere beskatning af energi
Fastsæt et konkret mål om 80 pct. bæredygtige og grønne
offentlige indkøb i 2025.
Arbejd for så høje ambitioner i EU som muligt.
Invester i en grøn genanvendelsessektor
Kilde: DI
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
