Det første år af 5 Medias levetid har budt på lancering af et site og branding af en medietype, som hidtil har været ukendt.
– Vi har måttet opfinde vores eget label. Det har været lidt svært at forklare folk, hvad vi er, siger CEO Mie Dahlquist, der derfor kalder 5 Media for en impact media foundation.
– Vi er ikke bare et medie, og vi er ikke bare en fond, tilføjer hun.
5 Medias koncept består af tre ben; en medieplatform, der sætter fokus på klima og bæredygtighed, et community hvor 5 Media forbinder aktører, der arbejder med grønne initiativer, med ressourcer og kompetencer, samt klassisk fondsarbejde, hvor 5 Media støtter initativer finansielt via en donationspulje.
Ny start, kort efter start
5 Media, der gik i luften i juni sidste år, finansieres af den amerikanske forretningskvinde og filantrop Laura DeVere, men det var oprindeligt en hemmelighed.
Det var dog omgivet af for meget mystik, fortalte Mie Dahlquist til Sustain Report tilbage i februar, hvorfor den glade giver alligevel blev offentliggjort:
– I takt med det strategiarbejde vi havde i november måned, besluttede vi, at vi er nødt til at sørge for, at vores målgruppe skal forstå hvem vi er.
Trods omstruktureringen og arbejdet med at tydeliggøre sin branding fortæller direktøren, der selv har en baggrund i marketing, at det vanskeligste i løbet af det første år, har været at følge med efterspørgslen.
– Jeg tror egentlig, at den største udfordring har været at følge med i interessen og at have hænder nok til alt det, vi gerne vil.
Et åbenlyst behov
Ifølge Mie Dahlquist kan 5 Media allerede kan se, at der er rigtigt mange, der gerne vil arbejde frivilligt for “den gode sag”, og at brugere i community’et blandt andet fungerer som rådgivere for hinanden.
– Jeg synes, det er åbenlyst, at der er et behov for nogle, der arbejder med at skabe en bæredygtig fremtid med de udfordringer vi står overfor. Der er behov for en løsningsorienteret approach.
Læs også: Her er de tre faktorer, der afholder virksomhederne fra grøn omstilling
I maj rundede virksomhedens site 62.000 brugere. Målgruppen er almindelige mennesker, græsrodsbevægelser, virksomheder og investorer, der har ‘ressourcerne, viljen og kompetencerne til accellere udviklingen mod en bæredygtig fremtid’, oplyser direktøren.
– Det vi oplever er, at når man giver folk en platform, så finder de hinanden, siger hun.
Det skete blandt andet, da et filmhold brugte community’et til at lede efter funding til en dokumentarserie om bæredygtighed. Finansieringen endte med at blive fra 5 Media selv, som foruden penge også stiller digitale midler til rådighed og udvikler et site specifikt til projektet.
– Der er brug for konstruktiv journalistik, frem for medier, der varsler dommedag og kriser, siger Mie Dahlquist.
Skove i storbyen
Planen er, at fonden hvert år skal støtte op mod ti projekter med 750.000 kroner. Indtil videre støtter 5 Media tre projekter, og yderligere fem ventes at få støtte efter den pitchrunde i marts, som virksomheden lige nu er ved at gennemgå de 60 pitches fra.
– Vi er helt overvældede. Det er nogle virkelig gennemarbejdede og fantastiske initiativer, vi fik ind, siger Mie Dahlquist.
Læs også: Fond uddeler million-støtte til bæredygtige iværksættere
Et af de pitches som er blevet udvalgt, som 5 Media godt kan løfte sløret for, er et samarbejde med IVN, der skaber tiny forrest-projekter, hvilket betyder, at de arbejder for at få mere natur ind i tætbebyggede områder.
5 Medias projekt bliver derfor at donere en park på størrelse med en tennisbane til en storby et sted i verden.
– IVN kommer til at stå for konsulentarbejdet, og vi kommer til at betale for deres arbejdstimer og for de træer og planter, som skal bruges, siger Mie Dahlquist.
Hun tilføjer, at hun selvfølgelig synes det kunne være særligt sjovt, hvis skovområdet ender med at blive placeret i Danmark, men at hun dog vil lade den proces være op til IVN, som vurderer projekterne ud fra både politiske, biodiverse og praktiske parametre. Vinderen kåres i slutningen af august.
(Rettelse: I en tidligere version skrev Sustain Report, at tidligere chefredaktør Karen Bro fratrådte i november. Hun fratrådte dog allerede i starten af året, inden Mie Dahlquist blev ansat og inden 5 Media reelt gik i luften)
Forsiden lige nu:
Thomas Bjørnholm: Vi bør tage ved lære ved et forskningsland som Holland, som optimerer systematisk og i samlet flok
FORSKNINGSPOLITIK. Forskningsdirektør i Villum Fonden er enig i behovet for mere viden om forskningssystemet, men afviser, at Danmark står uden metascience-initiativer. Han peger på mere systematisk tværgående samarbejde, bedre balance i finansieringen og flere spirende idéer som vejen til et løft af dansk forskning.
GTS-foreningen har ét budskab til den kommende regering: ”Don’t stop thinking about tomorrow”
DEBAT. Mens regeringen forhandler om Danmarks fremtid, halter vi efter i det globale teknologikapløb, hvor især Kina og USA sætter tempoet. Skal vækst og velfærd sikres, kræver det markant højere investeringer i forskning, innovation og virksomhedernes konkurrencekraft, lyder det direktør Mette Fjord Sørensen.
Industriens Fond vil med nyt ambitiøst program booste dansk forsvarsinnovation i en usikker verden
BEVILLING. Danmark trues på mange fronter i en verden i vild forandring, der gør fremtiden uforudsigelig. Med en ny storstilet satsning vil Industriens Fond mobilisere en bredere palet af aktører og sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























