Vi taler både storpolitik, teknologi og den grønne dagsorden i dagens episode af Bæredygtig Business, hvor Kina-analytiker Christina Boutrup deler ud af sin store viden om Kina.
Vært Steffen Max Høgh nærer en spirende bekymring for Kina, og han vil gerne vide hvor verdens anden største økonomi befinder sig i forhold til den grønne omstilling og på teknologi.
Og hvis du troede, at Kina bestod af ”teknologi-kopister”, der er lidt bagud i forhold til resten af verden, og at de udelukkende baserer deres energi på kul uden at have grønne ambitioner, så kan du godt tro om igen. Kina er top-ambitiøse og top-strategiske i den måde, de griber både den grønne omstilling og teknologi an.
Læs også: Revisorer efterlyser klarere retningslinjer, når de skal grøn-stemple virksomhedernes ESG-rapporter
Vidste du f.eks. at:
- Kina fører på 37 ud af 44 teknologier på områder inden for industriproduktion, grønne teknologier og kunstig intelligens?
- Kina vurderes til at være fem til otte år foran alle andre på den praktiske anvendelse af kunstig intelligens?
- Kina producerer mere end 80 pct. af alle solceller og 56 pct. af batterier til elbiler på verdensmarkedet?
- Kinas mål om udledning er, at 80 pct. skal komme fra vedvarende energi i 2050 og at de skal toppe i deres udledning i 2030, et mål de allerede er ved at nå?
Steffen Max Høgh og Christina Boutrup diskuterer det store dilemma, der ligger i vores ønske om at redde planeten og samtidig benytte den billigere og grønnere teknologi, som Kina sidder på. For hvis de løber med hele den grønne dagsorden, hvad er der så tilbage til europæiske og især danske virksomheder at tjene penge på?
– Det er et kæmpe dilemma. Skal vi redde solnedgangsindustrier, som for eksempel den skrantende tyske solcelleindustri, hvis vi kunne få hurtigere gang i den grønne omstilling ved hjælp af nogle billige, kinesiske produkter? spørger Christina Boutrup.
Læs også: Digitaliseringsekspert: -Vi skal passe på med at genskabe fortidens problemer i fremtidens teknologi
Vi taler også om, hvordan danske virksomheder kan positionere sig i forhold til Kina og om den aktuelle krise, stormagten er ude i, nemlig den bristende boble på ejendomsmarkedet og hvordan den hænger direkte sammen med eksplosionen af landets grønne industrier.
Forsiden lige nu:
Prisen for Årets Forskningsmiljø 2026 dyrker kulturen frem for stjerneforskeren
PRISER. Det Unge Akademi har kåret en ung samfundsvidenskabelig forskningsgang på DTU som vinder af Forskningsmiljøprisen 2026. Bag valget ligger et ønske om at udfordre et forskningssystem, der belønner den enkelte leder frem for det fællesskab, hvor videnskaben faktisk leves.
RUC har fundet sin nye bestyrelsesformand
NYT JOB. Efter en længere rekrutteringsproces har RUC fundet sin nye bestyrelsesformand. Valget er faldet på erhvervsprofilen Jesper Nygård, der bringer årtiers erfaring fra både ledelse og bestyrelsesarbejde med sig.
Forskere har altid haft tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. AI har bare sænket det
FORSKNINGSPRAKSIS. En ny undersøgelse viser en markant stigning i falske henvisninger i videnskabelige artikler. Ifølge ekspert er det tale om en gængs praksis skabt i et presset system, som forstærkes og tydeliggøres af generativ AI
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























