Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Flere virksomheder sætter seriøse klima-mål

Videnskabeligt baserede klimamål er den nye standard for klima-frontløbere.

Videnskabeligt baserede klimamål er den nye standard for klima-frontløbere.

Antallet af danske virksomheder, der sætter klimamål i tråd med klimavidenskaben, er i vækst.

Det viser en oversigt over de virksomheder, som er blevet en del af klimainitiativet Science Based Targets Initiative (SBTi). Se hele listen til slut i artiklen.

I 2017 blev kun en virksomhed en del af initiativet (Carlsberg). I april 2021 er tallet i alt vokset til 34 virksomheder, som først forpligter sig og siden sætter et science-based target (SBT).

Og udviklingen accelererer:

  • 2018 – 2 virksomheder
  • 2019 – 9 virksomheder
  • 2020 – 17 virksomheder
  • 2021 – 7 virksomheder (jan.-apr.)

– Det er meget opmuntrende, at flere danske virksomheder i 2020, end alle de foregående år tilsammen, har forpligtet sig eller har sat SBT, siger Frances Lu, Head of Sustainability & ESG Services i KPMG og tilføjer:

– Det er vigtigt, for målsætningen om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader er fundamentet for, at vi når science-based net-zero udledninger.

– SBT er de facto blevet standarden for, om virksomheder kan påstå at være ambitiøse på klimadagsordenen, siger Esben Lanthén, managing partner i rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability, som forklaring på udviklingen.

Han fortsætter:

– Du kan ikke længere se dig selv, som en frontrunner-virksomhed på det område, hvis du ikke er begyndt at arbejde med SBT. Det er der, vi er nu. Det er meget positivt, for det gør det ekstremt tydeligt, hvad det kræver at leve op til Paris-aftalen, fordi der er en standard for det.

Om Science Based Targets
Via det internationalt anerkendte klimainitiativ Science Based Targets Initiative (SBTi) sætter virksomheder klimamål, som stemmer overens med klimavidenskaben. De kan have som mål at reducere den globale opvarmning til “et godt stykke under to grader” eller maksimalt 1,5 grader for virksomheden og hele dens værdikæde.

De er desuden valideret af en uafhængig tredjepart og baserer sig på den internationalt anerkendte opgørelsesmetode Greenhouse Gas-protokollen.

SBTi er et partnerskab mellem CDP, FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF).
Kilde: Global Compact Network Denmark, SBTi

Praksis i mange virksomheder er fortsat at sætte klimamål efter deres egne udledninger fra fx produktionen samt deres indirekte udledninger fra fx varmeforsyning (scope 1 og 2).

– De tider hvor man kunne nøjes med at sætte mål for sine scope 1 og 2 emissioner er over. Som virksomhed bliver du nødt til at forholde dig til din supply chain, for der ligger langt de største emissioner. Det at SBTi er så tydelige om den del gør, at der nu er et skifte i retning af, at virksomheder bliver nødt til at adressere den del, siger Esben Lanthén.

Ofte ligger 80 pct. eller mere af virksomhedernes CO2-udledninger i leverandørkæden eller i kundeleddet (scope 3).

Også Steen Vallentin, lektor i CSR og bæredygtighed ved CBS, roser de virksomheder, som bliver en del af SBTi.

– At forpligte sig til science-based targets er det ultimative skridt i forhold til at arbejde med sin klimapåvirkning på en systematisk og videnskabelig måde. Det er omfattende, og det kræver investeringer. Alene at få styr på sin scope 3-udledning (hos bl.a. kunder og leverandører, red.) er en stor opgave i sig selv. Det kan stå i vejen for, at man tager det skridt, siger han.

Tendensen med at flere virksomheder sætter seriøse klimamål afspejler sig også internationalt, fortæller Frances Lu.

– Virksomheder der repræsenterer næsten 20 pct. af den globale markedsværdi er nu en del af SBTi. Mellem november 2019 og oktober 2020 steg antallet af virksomheder i SBTi næsten dobbelt så hurtigt som mellem 2015 og 2019.

Det fortæller historien om et markant skifte i udviklingen af bæredygtighed, ifølge Steen Vallentin.

– Når vi sondrer mellem at tale om CSR og corporate sustainability, så er det science-dimensionen, der gør forskellen. Hvis etik er et særkende ved CSR, er videnskab et særkende ved en bæredygtighedsstrategi. Man kan ikke sjusse sig frem til, hvordan man systematisk træffer de rigtige beslutninger om klima og miljø i tråd med Paris-aftalen. Vi skal have facts på bordet, og det er science-based targets det tydeligste eksempel på. Alt er ikke gjort ved at sætte science-based targets, men at professionalisere og videnskabeliggøre sit arbejde med bæredygtighed er i den grad nødvendigt, siger Steen Vallentin.

Kun 34 danske virksomheder er en del af SBTi, som på verdensplan inkluderer 1.366 virksomheder.

Det lave tal overrasker ikke eksperterne.

– For at blive skuffet, skal man have forventninger. Når man følger dansk erhvervsliv, er det ikke overraskende, at der ikke er flere, som er hoppet med på vognen. Trods den store bevågenhed som klima har, er det stadig en overvejelse hos mange virksomheder, hvor committed, de vil være. Nogle virksomheder vil gerne have, at der er en businesscase for hvert skridt i den retning, men det er ikke synergier og win-win det hele, siger Steen Vallentin.

Heller ikke Esben Lanthén havde forventet et højere tal.

– Sidste år blev der sat fed streg under, at få virksomheder gør det rigtig godt, og så er der resten, siger Esben Lanthén med henvisning til en gennemgang fra Finans, som viser, at kun få virksomheder af landets største virksomheder sætter mål for udledninger i scope 3.

Frances Lu fremhæver dog et lyspunkt ved listen over de danske virksomheder, der både rummer kendte bæredygtighedsfrontløbere som Novo Nordisk og Ørsted men senest også Stryhns og byggekæden Stark Group.

– Jeg hæfter mig ved, at det ikke kun er the usual suspects af sustainability-ledere fra C25, som er med på listen. Der er en større bevægelse i gang på tværs af størrelser og sektorer. Data indikerer, at vi er i bunden af hockeystaven, og jeg tror, at vi vil se et stigende momentum i de kommende år, siger Frances Lu.

Det er Esben Lanthén enig i.

– Min forventning er, at det vil går stærkt med SBTi resten af året, og at og det lander på et noget højere tal i år end sidste år. Det er positivt og meget ambitiøst. For selvom der er en masse detaljer i, hvordan man laver sine klimamål i SBTi, kan man ikke gøre det, uden at det bliver svært, siger han.

Tror du på, at virksomhederne reelt vil følge op på deres forpligtelser?

– Det bliver svært for en virksomhed, som signer sig op at tage det af tapetet igen. Det er pinligt, og det vil helt sikkert møde kritik fra nogle investorer og andre stakeholdere.

Om udviklingen i antallet af virksomheder, der sætte videnskabeligt baserede mål ligefrem kan kaldes en sejr for videnskaben, vil Steen Vallentin ikke gå med til.

– Tallene er for små til, at man kan erklære en stor sejr for videnskaben. Det er stadig kun superligaen af virksomheder, som tager det skridt, og ser det som væsentligt at være databaserede og seriøse om deres klimamål, siger han.

Ud af de 23 virksomheder, der har offentliggjort en målsætning via SBTi, har de 20 forpligtet sig til, at reducere deres udledninger i tråd med 1,5 graders målet. To virksomheder forpligter sig til at være i tråd med målsætningen “et godt stykke under 2 grader”, mens en virksomhed har forpligtet sig til 2 grader.

Det indikerer, at 1,5 graders-målsætningen bliver den dominerende for ambitiøse virksomheder, mener Esben Lanthén.

– Vores forventninger er, at det går i den retning, og vi hører også overvejelser om, at man kun kan være med i SBTi, hvis man signer op til 1,5 graders-målsætningen. Dog skal man huske på, at for nogle industrier vil det være ekstremt svært at nå det mål. Det vil man gerne anerkende og sikre, at de stadig kan være med. Derfor har man bygget en vis fleksibilitet ind i systemet, som fortsat er kompatibelt med Paris-aftalen, siger han.

Flere initiativer har i øjeblikket til formål at støtte virksomheders arbejde med at blive SBTi-certificeret. Det gælder blandt andet projektet Klimaklar SMV samt programmet ’Climate Ambition Accelerator’ via Global Compact Network Denmark.

Danske virksomheder der er en del af SBTi (per april 2021)

Jupiter Bach Committed mar. 2021
STARK Group Committed 1,5 mar. 2021
Lundbeck A/S Targets Set 1.5°C feb. 2021
FLSmidth Committed 1,5 feb. 2021
Haldor Topsøe Committed feb. 2021
Stryhns AS Committed feb. 2021
ISS A/S Committed jan. 2021
Rockwool Group Targets Set Well-below 2°C dec. 2020
Ramboll Group A/S Committed dec. 2020
The Lego Group Targets Set 1.5°C dec. 2020
Coloplast A/S Committed 1,5 dec. 2020
NKT Cables Group A/S Committed 1,5 dec. 2020
Scan Global Logistics A/S Committed 1,5 dec. 2020
Hempel A/S Committed 1,5 nov. 2020
MHI Vestas Offshore Wind A/S Committed jul. 2020
The VELUX Group Targets Set 1.5°C jul. 2020
Vestas Wind Systems Targets Set 1.5°C jul. 2020
Chr. Hansen A/S Committed 1,5 may 2020
DSV Panalpina Targets Set Well-below 2°C apr. 2020
Danfoss
1,5 jan. 2020
Nilfisk A/S Committed jan. 2020
Pandora A/S Committed jan. 2020
Grundfos Holding A/S Committed 1,5 dec. 2019
Coop Danmark A/S Committed dec. 2019
Arla Foods Targets Set 2°C aug. 2019
MP Pension Committed aug. 2019
Novozymes A/S Targets Set 1.5°C aug. 2019
TDC A/S Committed 1,5 jul. 2019
Ørsted Targets Set 1.5°C jul. 2019
PensionDanmark Committed 1,5 jul. 2019
Maersk Committed feb. 2019
BESTSELLER A/S Targets Set dec. 2018
Novo Nordisk A/S Targets Set 1.5°C apr. 2018
Carlsberg Group Targets Set 1.5°C may 2017

Kilde: SBTi

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.