Flere virksomheder sætter videnskabelige klima-mål

Antallet af danske virksomheder, der sætter klimamål i tråd med klimavidenskaben, er i vækst.

Det viser en oversigt over de virksomheder, som er blevet en del af klimainitiativet Science Based Targets Initiative (SBTi). Se hele listen til slut i artiklen.

I 2017 blev kun en virksomhed en del af initiativet (Carlsberg). I april 2021 er tallet i alt vokset til 34 virksomheder, som først forpligter sig og siden sætter et science-based target (SBT).

Og udviklingen accelererer:

• 2018 – 2 virksomheder
• 2019 – 9 virksomheder
• 2020 – 17 virksomheder
• 2021 – 7 virksomheder (jan.-apr.)

– Det er meget opmuntrende, at flere danske virksomheder i 2020, end alle de foregående år tilsammen, har forpligtet sig eller har sat SBT, siger Frances Lu, Head of Sustainability & ESG Services i KPMG og tilføjer:

– Det er vigtigt, for målsætningen om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader er fundamentet for, at vi når science-based net-zero udledninger.

Esben Lanthén, managing partner i rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability, forklarer udviklingen med, at SBT de facto er blevet standarden for, om virksomheder kan påstå at være ambitiøse på klimadagsordenen, siger som forklaring på udviklingen.

– Du kan ikke længere se dig selv, som en frontrunner-virksomhed på det område, hvis du ikke er begyndt at arbejde med SBT. Det er der, vi er nu. Det er meget positivt, for det gør det ekstremt tydeligt, hvad det kræver at leve op til Paris-aftalen, fordi der er en standard for det, siger han.

Praksis i mange virksomheder er fortsat at sætte klimamål efter deres egne udledninger fra for eksempel produktionen samt deres indirekte udledninger fra fx varmeforsyning (scope 1 og 2).

– De tider, hvor man kunne nøjes med at sætte mål for sine scope 1 og 2 emissioner, er ovre. Som virksomhed bliver du nødt til at forholde dig til din supply chain, for der ligger langt de største emissioner. Det, at SBTi er så tydelige om den del, gør, at der nu er et skifte i retning af, at virksomheder bliver nødt til at adressere den del, siger Esben Lanthén.

Ofte ligger 80 procent eller mere af virksomhedernes CO2-udledninger i leverandørkæden eller i kundeleddet (scope 3).

Ros fra CBS-lektor

Også Steen Vallentin, lektor i CSR og bæredygtighed ved CBS, roser de virksomheder, som bliver en del af SBTi.

– At forpligte sig til science-based targets er det ultimative skridt i forhold til at arbejde med sin klimapåvirkning på en systematisk og videnskabelig måde. Det er omfattende, og det kræver investeringer. Alene at få styr på sin scope 3-udledning (hos blandt andet kunder og leverandører, red.) er en stor opgave i sig selv. Det kan stå i vejen for, at man tager det skridt, siger han.

Trenden er international

Tendensen med, at flere virksomheder sætter seriøse klimamål, afspejler sig også internationalt, fortæller Frances Lu.

– Virksomheder, der repræsenterer næsten 20 procent af den globale markedsværdi, er nu en del af SBTi. Mellem november 2019 og oktober 2020 steg antallet af virksomheder i SBTi næsten dobbelt så hurtigt som mellem 2015 og 2019, siger hun.

For at blive skuffet, skal man have forventninger

Det fortæller historien om et markant skifte i udviklingen af bæredygtighed, ifølge Steen Vallentin.

– Når vi sondrer mellem at tale om CSR og corporate sustainability, så er det science-dimensionen, der gør forskellen. Hvis etik er et særkende ved CSR, er videnskab et særkende ved en bæredygtighedsstrategi. Man kan ikke sjusse sig frem til, hvordan man systematisk træffer de rigtige beslutninger om klima og miljø i tråd med Paris-aftalen. Vi skal have facts på bordet, og det er science-based targets det tydeligste eksempel på. Alt er ikke gjort ved at sætte science-based targets, men at professionalisere og videnskabeliggøre sit arbejde med bæredygtighed er i den grad nødvendigt, siger Steen Vallentin.

Få danske virksomheder med i puljen

Kun 34 danske virksomheder er en del af SBTi, som på verdensplan inkluderer 1.366 virksomheder.

Det lave tal overrasker ikke eksperterne.

– For at blive skuffet, skal man have forventninger. Når man følger dansk erhvervsliv, er det ikke overraskende, at der ikke er flere, som er hoppet med på vognen. Trods den store bevågenhed som klima har, er det stadig en overvejelse hos mange virksomheder, hvor committed, de vil være. Nogle virksomheder vil gerne have, at der er en businesscase for hvert skridt i den retning, men det er ikke synergier og win-win det hele, siger Steen Vallentin.

Heller ikke Esben Lanthén havde forventet et højere tal.

– Sidste år blev der sat fed streg under, at få virksomheder gør det rigtig godt, og så er der resten, siger Esben Lanthén med henvisning til en gennemgang fra Finans, som viser, at kun få virksomheder af landets største virksomheder sætter mål for udledninger i scope 3.

Flere bæredygtighedsfrontløbere

Frances Lu fremhæver dog et lyspunkt ved listen over de danske virksomheder, der både rummer kendte bæredygtighedsfrontløbere som Novo Nordisk og Ørsted men senest også Stryhns og byggekæden Stark Group.

– Jeg hæfter mig ved, at det ikke kun er the usual suspects af sustainability-ledere fra C25, som er med på listen. Der er en større bevægelse i gang på tværs af størrelser og sektorer. Data indikerer, at vi er i bunden af hockeystaven, og jeg tror, at vi vil se et stigende momentum i de kommende år, siger Frances Lu.

Tallene er for små til, at man kan erklære en stor sejr for videnskaben

Det er Esben Lanthén enig i.

– Min forventning er, at det vil går stærkt med SBTi resten af året, og at og det lander på et noget højere tal i år end sidste år. Det er positivt og meget ambitiøst. For selvom der er en masse detaljer i, hvordan man laver sine klimamål i SBTi, kan man ikke gøre det, uden at det bliver svært, siger han.

Tror du på, at virksomhederne reelt vil følge op på deres forpligtelser?

– Det bliver svært for en virksomhed, som signer sig op at tage det af tapetet igen. Det er pinligt, og det vil helt sikkert møde kritik fra nogle investorer og andre stakeholdere.

Om udviklingen i antallet af virksomheder, der sætte videnskabeligt baserede mål ligefrem kan kaldes en sejr for videnskaben, vil Steen Vallentin ikke gå med til.

– Tallene er for små til, at man kan erklære en stor sejr for videnskaben. Det er stadig kun superligaen af virksomheder, som tager det skridt, og ser det som væsentligt at være databaserede og seriøse om deres klimamål, siger han.

1,5 graders mål er dominerende

Ud af de 23 virksomheder, der har offentliggjort en målsætning via SBTi, har de 20 forpligtet sig til, at reducere deres udledninger i tråd med 1,5 graders målet. To virksomheder forpligter sig til at være i tråd med målsætningen “et godt stykke under 2 grader”, mens en virksomhed har forpligtet sig til 2 grader.

Det indikerer, at 1,5 graders-målsætningen bliver den dominerende for ambitiøse virksomheder, mener Esben Lanthén.

– Vores forventninger er, at det går i den retning, og vi hører også overvejelser om, at man kun kan være med i SBTi, hvis man signer op til 1,5 graders-målsætningen. Dog skal man huske på, at for nogle industrier vil det være ekstremt svært at nå det mål. Det vil man gerne anerkende og sikre, at de stadig kan være med. Derfor har man bygget en vis fleksibilitet ind i systemet, som fortsat er kompatibelt med Paris-aftalen, siger han.

Flere initiativer har i øjeblikket til formål at støtte virksomheders arbejde med at blive SBTi-certificeret. Det gælder blandt andet projektet Klimaklar SMV samt programmet ’Climate Ambition Accelerator’ via Global Compact Network Denmark.

Danske virksomheder der er en del af SBTi (per april 2021)