Steffen Max Høgh har i podcasten Bæredygtig Business besøg af Jesper Maack, som er PR- og kommunikationschef på Molslinjen. Sammen dykker de to helt ned i den nørdede del af færgedriften. Virksomheden bliver pålagt en stor CO2-afgift, når den nye lovgivning træder i kraft først i 2025, fordi færgerne i dag sejler med det, man kalder marinediesel.
Derfor kommer CO2-afgiften til at ramme rederiet rigtig hårdt. For at beskrive det i runde tal, omsætter Molslinjen på den gode side af 2 milliarder kroner om året, hvilket giver et såkaldt EBITDA overskud på 646 millioner kroner og et resultat efter skat på 130 millioner kroner. Det betyder, at allerede i slutningen af 2027 vil CO2-afgiften i princippet fjerne grundlaget for overhovedet at sejle på Kattegat.
Hvad gør man egentlig ved det, spørger Steffen Max Høgh?
– Det er jo i hvert fald en situation, der sætter en vis legemsdel på kogepladen, og det er klart, at vi har skullet forstå, hvordan vi håndterer det. Det er jo ikke fordi, vi bare giver op i 2027. Tværtimod! Vi er i fuld gang med en omstilling af hele vores rederi, fortæller Jesper Maack.
Omstillingen består i at Molslinjen har introduceret den første af to elfærger på de mindre ruter og er ved at få bygget elfærger i Tyrkiet til nogle af de større ruter, hvilket ifølge Jesper Maack kommer til at sætte nye standarder for elfærger i Danmark.
Men hvad er egentlig udfordringen ved elfærger?
Spørgsmålet går på, hvordan rederiet fortsat sikrer hurtigfærger med 250 biler og 1100 passagerer, der sejler afsted med omtrent den hastighed, vi kender i dag.
Læs også: RUC og DFDS skruer op for samarbejde om grøn teknologi og bæredygtighed til søs
– Det er ikke mange år siden, hvor vi diskuterede det med vores tekniske kompetencer, som sagde, “det kommer ikke til at ske på batterier, det kan vi simpelthen ikke”. Men udviklingen på batterifronten er jo gået voldsomt hurtigt, så fra at sige nej, er teknikerne begyndt at sige, ”det er ikke helt umuligt”, fortæller Jesper Maack og fortsætter:
– Det er derfor, at vi med sikkerhed kan sige, at vores Kattegat-operation også bliver elektrificeret.
Steffen Max Høgh spørger om det så bliver dyrere at sejle med færgerne på Molslinjen, men dertil svarer Jesper Maack nej, og fortæller at rederiet har besluttet at absorbere den ekstra omkostning, der er ved at omlægge til elfærgedrift.
Hvad kan omlægningen til elfærgedrift i Danmark komme til at få af betydning i det større perspektiv?
Jesper Maack mener, at projektet med blandt andet de to elfærger, der bygges i Tyrkiet, og planerne om elfærgedrift på Kattegat kan få meget stor betydning:
– Vi bliver dem, som resten af hurtigfærgeverdenen kommer til at kigge på og sige: “Hvis de kan få det der til at virke, så kan vi også”, afslutter Jesper Maack.
Lyt til afsnittet og bliv klogere på fremtidens grønne færgedrift i Danmark her.
Forsiden lige nu:
Vi har aldrig brugt flere penge på forskning i Danmark. Men hælder vi dem ned i et sort hul?
FORSKNINGSPOLITIK. Danmark investerer massivt i forskning, men mangler viden om, hvor godt systemet faktisk fungerer, mener direktør i POMUS. Han advokerer kraftigt for metascience-initiativer, der skal sikre at milliarderne skaber større effekt og bedre løsninger på samfundets udfordringer.
Selv ikoniske studier kan tage fejl: Derfor bør reproducerbarhed være kernen i forskningspolitik
DEBAT. Når forskning bliver til politik, må selv de mest citerede resultater kunne tåle kritisk efterprøvning. Det skriver svensk professor med baggrund i en ny analyse der viser, hvordan et af de mest indflydelsesrige studier i nordisk forskningspolitik ikke er så entydigt, som det ofte fremstilles.
Forskningsalliancen indstifter ny national pris til en overset gruppe af forskere
PRISER. En ny pris skal sætte spot på unge forskere, der styrker dansk produktion gennem tæt samarbejde med erhvervslivet. Samtidig vil initiativet inspirere flere til at vælge en forskningskarriere med direkte impact på Produktionsdanmark.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























