Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Grundfos stiller endnu ikke hårde klimakrav til leverandører

‘- Vi kan kun lykkes, hvis vi arbejder sammen, lyder det fra pumpevirksomheden om arbejdet med klimapåvirkning.

'- Vi kan kun lykkes, hvis vi arbejder sammen, lyder det fra pumpevirksomheden om arbejdet med klimapåvirkning.

Scope 3 er så komplekst, at pumpevirksomheden Grundfos stadig er i læringsfasen. 

– Vi er som langt de fleste andre, startet fra bunden med at forstå scope 3-udledninger, og modner hver dag vores forståelse. Derfor kommer vi ikke på nuværende tidspunkt til at stille benhårde krav til vores leverandører. Vi opsøger i stedet dem, der gerne vil, siger Majken Haakonsen, senior projektleder ved Grundfos’ Environmental Center of Excellence.

Ordene faldt på webinaret Sådan får du styr på din virksomheds CO2-aftryk’ onsdag, hvor DI som en del af programmet KlimaklarSMV, der er støttet af Industriens Fond, havde inviteret flere SMV’er og Sustain Report til halvanden times oplæg om scope 3 – den udledning, der kommer fra virksomhedernes leverandører.

En af oplægsholderne var netop Majken Haakonsen, der fortalte om Grundfos’ erfaringer med science based targets og scope 3. Her spurgte Erik Johnson, fagleder i DI-afdelingen for bæredygtig forretningsudvikling, ind til, hvornår man som virksomhed skal begynde arbejdet med science based targets.

Læs også: Grundfos revurderer sine klimamål

Her svarede Majken Haakonsen i øvrigt, at det bare handler om at komme i gang, og at ingen virksomheder bør ”lade et ufuldstændigt datasæt være en forhindring” i arbejdet med at reducere emissioner.

– Scope 3 er ukendt terræn. Nogle er længere fremme end andre, men fælles er, at vi sammen vil reducere den samlede klimapåvirkning fra den danske produktionsindustri, siger Majken Haakonsen. 

Science based targets påvirker syn på leverandører

Som en del af Grundfos’ klimastrategi stræber Bjerringbro-virksomheden efter at reducere egen CO2-emission med 50 procent i 2025. Derudover er Grundfos i proces med at udregne virksomhedens science based targets – inklusive scope 1, 2 og 3. Et arbejde, der har påvirket virksomhedens syn på deres leverandører.

– Det, vi gerne vil gøre med vores opstrøms scope 3 mål, er, at de som minimum skal være på linje med de anbefalinger, vi får fra vores egne science based targets. Det er tydeligt, at vi kommer til at sætte et mål for os selv, hvilket vil føre til mål, krav og ønsker til vores leverandører.

– Skåret ind til benet er vores leverandørers klimapåvirkning vores klimapåvirkning, siger Majken Haakonsen.  

For som hun tilføjer:

– Det er vigtigt at pointere, at det for os er ligegyldigt om klimapåvirkningerne er sket i vores egne rækker, eller om de er sket et andet sted i vores indkøb af halvfabrikata og komponenter.

Hvor skoen trykker

Da Grundfos gik i gang med at udregne deres science based targets, undersøgte virksomheden dens udledning – både hvilken type udledninger der finder sted, og hvor udledningerne finder sted.

– Undersøgelsen viser, at vores opstrømsudledninger er cirka 20 gange større end udledningerne i vores egne aktiviteter. Med den viden vi har i dag om vores klimapåvirkning, giver tallene mening, men da vi så dem første gang, var der et på overraskelser at hente, siger Majken Haakonsen.

Læs også: Mads Nipper bliver afløst af arving som topchef for Grundfos

Opstrømsudledningerne svarede til omkring to millioner ton CO2.

– Det var tydeligt, at vi skulle reagere, hvis vi ville reducere vores klimapåvirkning, fortsætter hun.

En efterfølgende ’Hvor-trykker-skoen-analyse’ af supply chain viste, hvor Grundfos skulle sætte ind for at mindske klimaaftrykket. En indsats, der også har betydning for bundlinjen.

– Kan du tale det sprog, som alle andre i virksomheden taler, har du nemmere ved at få din pointe igennem. Det sprog, som de fleste taler, er kroner & øre. Når vi stiller tingene op, laver vi både en klimabusiness case og en finansiel business case. Så er vi transparente, siger Majken Haakonsen.

På vej til specifikke krav

Og her kommer det konkrete samarbejde med leverandørerne ind i billedet.

– Vi vil samarbejde med vores leverandører om reduktioner. Vi vil samarbejde om investeringer, hvor det giver mening. Vi vil samarbejde på industriniveau. I kraft af at vi er så forbundne og afhængige af hinanden, nytter det ikke noget, hvis vi kun er én aktør i forsyningskæden, der vil det her. Vi kan kun lykkes med at reducere klimapåvirkningen, hvis vi arbejder sammen, siger Majken Haakonsen.

Læs også: Grundfos fejrer 75 års jubilæum i skyggen af coronakrisen

Ikke alle leverandører har dog været indstillet på det samarbejde.

– Så kan man sige, at det ikke er noget for os, eller det er ikke lige der, hvor vi er. Og det er også fint, siger Majken Haakonsen.

Samarbejdet handler også om at lægge fundamentet til Grundfos’ klimakrav til deres leverandører.

– Vi opbygger erfaringer, så vi om nogle år kan stille krav. Jeg mener ikke om fem år. Jeg mener, at vi om et, to eller tre år kan stille specifikke krav i vores leverandørkæde.

På spørgsmålet om det bedste råd Grundfos kunne sende videre til at andre virksomheder, der arbejder med scope 3, var Majken Haakonsen klar i mælet.

– Kom i gang med arbejdet, start så småt som overhovedet muligt, fordi det giver dig mulighed for at forstå hvad du arbejder med.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.