Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Hun påviste, at forbrugere i Kina og Vietnam også efterspørger bæredygtighed – og fik talentpris

Ekaterina Salnikovas forskning viser, at efterspørgslen på bæredygtighed er global. Det giver hende Dansk Marketingforsknings Talentpris 2023.

Ekaterina Salnikova er PostDoc på Aarhus Universitet ved Institut for Virksomhedsledelse. Foto: Aarhus Universitet

Uanset hvor i verden en virksomhed sælger sine varer, giver det mening at markedsføre sig på bæredygtighed. For globale forbrugere belønner virksomheders bæredygtige varer og initiativer. 

Sådan lyder det i Ekaterina Salnikovas ph.d.-afhandling, “The Role of Global Consumer Identity in Food- and Sustainability-Related Consumer Behavior.”

En ph.d-afhandling, som Ekaterina Salnikova netop har modtaget Dansk Marketingforsknings Talentpris for. 

– Det er en stor ære og anerkendelse at modtage prisen. Og så sætter det fokus på en vigtig del af marketing – nemlig at bæredygtighed sandsynligvis betyder noget for forbrugeridentiteten, uanset hvor man er i verden, siger Ekaterina Salnikova.

Bred interesse for bæredygtighed

Ekaterina Salnikova er PostDoc på Aarhus Universitet ved Institut for Virksomhedsledelse. Hun forklarer, at der er forskel på, hvor meget forbrugerne er optagede af bæredygtighed.

– For de globalt orienterede forbrugere lader det til at fylde mere end for de lokalt orienterede. Men uanset, hvilken gruppe man har med at gøre, bør virksomhederne kommunikere og understøtte globalitet, når de udvikler deres brands, vurderer hun.

Ekaterina Salnikova modtog prisen ved DI Fødevarers årsdag, der sætter fokus på, hvordan virksomheder skaber fremtidens fødevarer.

Læs også: Myrer som alternativ til pesticider: Unge iværksættere vinder pengepræmie for innovative idéer

Klaus G. Grunert, der er medlem af bestyrelsen for Dansk Marketingforsknings Pris, understreger, at årets prismodtager sætter fokus på et vigtigt tema.

– For det første har Ekaterina begået et arbejde af virkelig høj og anerkendt kvalitet. Og så viser hun, hvordan forbrugere i markeder som Kina og Vietnam også er optagede af bæredygtighed. Det er et vigtigt tema, som kommer til at præge virksomheder verden over i lang tid, fortæller han.

Dansk Marketingforsknings Pris blev oprettet i 1955 og siden 2018 har fonden uddelt Talentprisen.

Forsiden lige nu:

Børn er ofte lig med et farvel til forskerkarrieren – for mødrene

ARBEJDSMILJØ. En ny undersøgelse fra CBS viser, at en langt større andel kvinder end mænd forlader den akademiske verden, efter de har fået børn, ligesom de også får sværere ved at få en fast stilling. Det underbygger billedet fra en lang række tidligere undersøgelser.

Seneste artikler:

Psykiatriprofessor vinder Lundbeckfondens diversitetspris

PRISER. Professor og forskningsleder Bjørn Eldrup fra Psykiatrisk Center Glostrup, går efter at ansætte folk, der ikke ligner ham selv eller andre i forskningsgruppen. Derfor vinder han Lundbeckfondens diversitetspris, LF Scientific Enrichment Prize 2024.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading