”Vi skal designe smartere”, er ofte en af forslagene til løsningen på mange af de globale udfordringer, som verden står overfor.
Det er også budskabet bag danske Index Award, som er den største internationale pris for bæredygtigt design, der hylder projekter og produkter, der forbedrer liv igennem design.
Danske Lego og Plastix er en del af den prestigefyldte finalistliste på 42 projekter, som hver især inddelt under fem kategorier:
Krop, Hjem, Arbejde, Leg & Læring og Samfund.
Finalisterne er blevet udvalgt ud fra 1.800 nominerede projekter, og der bliver vundet én vinder i alle kategorier, som hver modtager 100.000 euro.
Og den administrerende direktør for Index Project, Liza Chong, som er den danske nonprofitorganisation bag The Index Award, er stolt over feltet af finalister i år.
– Vi er i en brydningstid, hvor det er den nære fremtid, der kommer til at gøre den store forskel for menneskeheden, og derfor opfylder prisen sit formål om at inspirere håb og fungere som en katalysator for banebrydende innovation. Det er vores opgave som verdensborgere at handle i den situation, vi står i, og finalisterne er alle strålende eksempler på mulige løsninger på presserende problemer, siger hun.
Plasten er grøn hos Lego og Plastix
De to danske virksomheder Lego og Plastik lever af at producere plast i den ene eller anden form – og så er de begge finalister til årets Index Award for deres produktion af bæredygtig og grøn plastik.
I ordets bogstavelige forstand.
For når du fremover køber et nyt samlesæt fra Lego vil alle træer, buske og blade i pakken være produceret af plantebaseret plastik, der stammer fra sukkerrør.

Buske, træer og blade fra Lego i plantebaseret plast fra sukkerrør. Foto: Index Award
Det betyder, at 1-2 procent af virksomhedens samlede produktion af plast til legetøj vil stamme fra plantebaseret plastik – første skridt mod engang at producere alt i plantebaseret materiale, skriver de.
Her er det noget anderledes for virksomheden Plastix. De producerer nemlig selv plast, men det er deres bæredygtige materialer, som gør produktet helt særligt.
Plasten kommer nemlig fra reb og fiskenet, som bruges i fiskeindustrien, og der er rigeligt med materiale både nu og i fremtiden, som virksomheden kan lave om til rå-plast.

Plastix samarbejder direkte med NGO’er, offentlige myndigheder, den maritime industri, samlere, fiskenet- og reb-producenter og fiskere til både at indsamle og genbruge plastik på den bedste måde. Foto: Index Award
Plastic Change anslår nemlig, at plastaffald fra fiskeindustrien står for omkring 10 procent af verdens samlede plastforurening i havene.
Midlertidige tatoveringer til børn med diabetes og selvrensende gardiner
De i alt 42 finalister kommer fra 19 forskellige lande, og hvert enkelt projekt eller produkt er unikt indenfor sin kategori, hvor det opfylder et eller flere af verdensmålene.
Men der er nogle af projekterne, der skiller sig ud.
I ”Krop”-kategorien er der f.eks. et produkt, der kan opdage kræft indenfor ti sekunder samt et bærbart tekstil, som kan overvåge ens sundhed – hvilket særligt er tiltænkt befolkningens ældre generation.
Under denne kategori findes også midlertidige tatoveringer til børn med diabetes, som skal gøre det nemmere og sejere at lære selv at behandle med insulin.

Det er den mexicanske designer Renata Souza Luque, som har lavet de midlertidige tatoveringer samt børnevenlige insulinpenne, der skal lære og hjælpe børn med selv at indsprøjte insulin, så de ikke er afhængige af en voksen. Foto: Index Award
IKEA har også udviklet et produkt, der kan forbedre brugervenligheden for handikappede, og så bliver det muligt at hænge luftrensende gardiner op. Blot to af de syv finalister i ”Hjem”-kategorien.
I den største gruppe ”Samfund” med 14 finalister er den finske virksomhed Solar Foods repræsenteret, som producerer ”mad ud af luft”. Sidst ses en form for svamp, som lettere kan opsuge olieudslip i havet.
Vinderne indenfor hver kategori kåres d. 6. september i København, hvor en af priserne uddeles af Kronprinsesse Mary, og du kan læse om alle finalisterne her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























