Innovationsfondens ni personer store bestyrelse har fået et nyt medlem. Forskeren og erhvervsmanden Peter Holme Jensen blev for kort tid siden udpeget af Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til at tiltræde bestyrelsen.
– Innovation og forskning er det område, som interesser mig mest. Derfor synes jeg, at det er superinteressant at komme til at sidde i Innovationfondens bestyrelse, siger Peter Holme Jensen.
Peter Holme Jensens professionelle virke spænder fra Carlsberglaboratoriet til lægemiddelindustrien, hvor han i en årrække arbejdede i Zealand Pharma, inden han som postdoc lavede grundforskning på Københavns Universitet. I 2005 sprang han ud i livet som iværksætter.
Den røde tråd i Peter Holmes professionelle liv er, hvordan man kan bruge proteiner som byggesten til en ny type af vandrensningsteknologi. Han er i dag CEO for virksomheden Aquaporin, som i disse dage nærmer sig en børsnotering.
En insider
Han ser sin rolle i Innovationsfonden, som en der kender både innovationsmiljøerne og forskningsmiljøerne indefra.
– Jeg kan både forstå forskeren og forstå iværksætteren. Aquaporin har jeg lært mig at tale forretningsudviklingssproget med blandt andet den finansielle verden, siger han og tilføjer:
– Jeg er sikker på, at der er forskere, der er klogere end mig, og jeg er sikker på, at der er finansfolk, der er klogere end mig. Men jeg tror, at jeg kan forstå alles sprog. På den måde kan jeg binde de forskellige verdener sammen.
Fond på ny kurs
Et politisk flertal besluttede i 2020 en ny strategi for Innovationsfonden. Det betyder, at fonden er slået ind på en ny kurs, hvor fonden i højere grad end tidligere skal bidrage med løsninger på de store samfundsudfordringer, som er udpeget af Folketingets partier.
Da de politiske partier lancerede aftalen om Innovationsfonden, var der især fokus på den grønne omstilling.
– Fra dag ét som minister har jeg haft en klar ambition for forsknings- og innovationsområdet: Det skal bidrage til at løse en af de største udfordringer, vi står over for som samfund; nemlig at få gennemført en grøn omstilling, hvor alle kan være med, sagde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til Science Report.
Læs også: Innovationsfonden skal fokusere mere på grøn omstilling
Peter Holme Jensen kalder aftalen om, at Innovationsfonden især skal være med til at drive den grønne omstilling for “spændende” og “spot on” i forhold til, hvad han selv laver.
Alligevel mener han, at der er et problem med den måde, som vi taler om den grønne omstilling på i Danmark:
– I Danmark bliver den grønne omstilling nogle gange reduceret til, at vi skal have 70 procent CO2-reduktion, siger han.
Men det er meget mere end det, mener han.
– Jeg kunne godt tænke mig at bringe ind i Innovationsfonden, at den grønne omstilling også handler om andet end CO2-reduktion. Selvfølgelig er CO2-reduktion essentielt i den grønne omstilling, så det er ikke, fordi jeg vil tale det ned, men vi skal huske, at grøn omstilling er mange andre ting, siger han.
Hvad tænker du om vægtningen af grøn omstilling og andre områder, der kræver innovation?
– Vi har nogle klare politiske målsætninger om at skabe en grøn omstilling. Det gør, at vi bliver nødt til at prioritere det, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi også har en diskussion om, hvad definitionen er på den grønne omstilling. Den diskussion synes jeg nogle gange bliver lidt for ensidig, siger Peter Holme Jensen og tilføjer:
– Diskussionen bør også handle om at sikre biodiversitet og rent vand og andre ting, som sikrer, at hele samfundet er på vej mod en grøn omstilling.
Så mange dimensioner som muligt
Peter Holme Jensen mener, at Innovationsfonden gør det godt i forhold til især at understøtte naturvidenskabelig innovation, men at naturvidenskaben nogle gange kunne have gavn af at have en interaktion med de mere samfundsvidenskabelige – og måske også forretningsmæssige institutter
– Et projekt bliver bedre, hvis man har et samarbejde mellem en gruppe fra samfundsvidenskab, en gruppe fra naturvidenskab og for eksempel en gruppe fra CBS, mener han.
Peter Holme Jensen har selv erfaring med at arbejde i projekter med flere dimensioner gennem open innovation, hvor han har samarbejdet med universiteter og andre virksomheder. Projekter, hvor universiteter og virksomheder samarbejder om at udvikle ny teknologi, er også den slags projekter, som Innovationsfonden giver penge til.
– For nyligt har vi i Aquaporin indledt et samarbejde med nogle kunstgrupper i den henseende, fordi vi synes, det er interessant at tilføje kunst som en fjerde dimension for at se, hvad der kommer ud af det.
Peter Holme Jensen mener, at det er vigtigt at tillade sig de frihedsgrader for, at man kan udvikle nye teknologier. Det har hjulpet Aquaporin i vores open innovation teknologiudvikling, fortæller Peter Holme Jensen.
– Det har skabt inspiration, og det har skabt dialog, som vi ikke havde før, siger han.
Fonden investerede 2,2 milliarder i nye projekter i 2020, og havde aktive investeringer for 6,1 milliarder kroner.
Bestyrelsen består af ni personer:
Tina Fanø, formand, direktør i Novozymes
Hans Jørgen Andersen, næstformand, Senior Executive R&D Advisor ved Arla Foods Ingredients P/S.
Christian H. M. Ketels, næstformand, rådgiver og Visiting Executive på Harvard Business School.
Anne-Marie Engel, Programme Director i Biomedicine & Health Sciences i Novo Nordisk Fonden.
Lars Frølund, research director og visiting fellow ved Massachusetts Institute of Technology i Boston.
Mette Glavind, Direktør, Divisionen for Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut.
Mads Andersen, Gruppeformand, 3F’s industrigruppe og næstformand, CO-industri.
Camilla Haustrup Hermansen, Medejer og bestyrelsesmedlem, Plus Pack.
Peter Holme Jensen, CEO Aquaporin.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
