– Vi er helt klar.
Det fortæller Concitos projektleder Mikael Bellers Madsen, der står i spidsen for Klimaakademiet. Et undervisningsforløb skabt af tænketanken Concito og Rethos Academy med det formål at uddanne “forandringsagenter”, der skak skabe et mere bæredygtigt samfund.
At Klimaakademiet er klart, er vel egentlig meget godt, for allerede denne lørdag åbner dørene for første modul, hvor omkring 60 personer begynder. 30 personer i København og 30 personer i Aarhus.
– Grunden til, at vi har startet Klimaakademiet, er, fordi vi synes, at diskussionen om klimakrisen nemt bliver lidt opdelt, siger Mikael Bellers Madsen, da Sustain Report fanger ham i en bil på vej mellem møder.
– Så diskuterer man teknologi, eller så diskuterer man politik eller økonomi, men det bliver altid så opdelt i forskellige sektorbetragtninger, og hvad kan man gøre med økonomien eller med politikken og så videre.
Han tilføjer:
– Vi ser det her som et dannelsesprojekt, hvor vi kan komme hele vejen rundt om klimakrisen og undervise i alle dele af det. Plus måske også involvere nogle af de dele som man typisk ikke inddrager, når vi taler om, hvordan man skal løse klimakrisen, såsom psykologi, kunst eller etik og moral. Så de aspekter prøver vi også at inddrage som en del af klimaundervisningen.
Et spørgsmål om dannelse
I første omgang er målgruppen for Klimaakademiet studerende på kandidatuddannelser eller personer, der har afsluttet en akademisk uddannelse inden for de seneste tre år.
Men, når der skal gøres status ved årsskiftet efter første runde af akademiet, venter Mikael Bellers Madsen, at der kan blive udvidet til andre grupper – eksempelvis professionelle i erhvervslivet.
Læs også: Der er brug for mere kommunikation om grøn omstilling, mener Concito
– Det her dannelsesbegreb vil sagtens kunne udvides til andre målgrupper, og det vil nok være næste fase, vi skal se på, siger projektlederen.
Han tilføjer:
– Hele tanken er, at vi skal dannes i det danske samfund til at tænke klima både ind i vores hverdag, og til at kunne arbejde med det politisk, økonomisk i de kredse vi nu engang bevæger os i.
Endelig kan der også være en rent praktisk grund til at udvide målgruppen, nemlig funding. I december 2020 modtog Concito og uddannelsesvirksomheden Rethos Academy en donation fra Købmand Herman Sallings Fond, som har gjort etableringen af Klimaakademiet mulig i første fase.
– Men vi er også nødt til at gå ud og finde nye penge, hvis vi skal køre det videre. Der kan man forestille sig forskellige løsninger, siger Mikael Bellers Madsen.
Han uddyber, at det eksempelvis kunne være via samarbejde med universiteterne eller med kræfter i erhvervslivet, hvilket også ville udvide målgruppen automatisk.
Højpandet og lavpraktisk
Som programmet er nu, er det holdt relativt akademisk og “højpandet” som Mikael Bellers Madsen selv kalder det, fordi det er tiltænkt universitetsstuderende eller nyligt udklækkede kandidater.
Han tilføjer dog, at forløbet vil kunne tilpasses og gøres mere praksisnært afhængigt af, hvilken målgruppe det er til, og hvad de måtte foretrække.
Læs også: DI: Fødevarebranchen står over for massiv transformation
Hvad håber I, at jeres akademister skal gå derfra med?
– De skal gå tilbage til deres arbejdspladser og være med til at præge dem i en grønnere retning. Simpelthen ved at have en forståelse for, hvordan vi både lidt højpandet set indretter samfundet, og hvordan vi rent lavpraktisk siger: “Hvordan skal vores virksomhed reagere på de krav som den grønne omstilling vil stille”.
Alle har et ansvar
Mikael Bellers Madsen tilføjer, at Concito med Klimaakademiet desuden håber på, at starte en debat omkring demokratiet. Ud fra tankegangen om, at man skaber bedre resultater ved at arbejde sammen og ikke imod hinanden.
– Det handler også om, at vi føler vi graver os ned i nogle grøfter; så er du måske klimaaktivist og synes, at politikerne er langt ude, eller måske er du politiker og mener, at der udelukkende skal politiske løsninger til, og når måske ikke at tænke bredere ind i andre samfundsinteresser.
Projektlederen tilføjer, at Concito med Klimaakademiet ønsker at tydeliggøre, at der er brug for at satse på flere ting på én gang, og at både den teknologiske udvikling, ændrede samfundsstrukturerer og det individuelle ansvar er vigtige kort i den grønne omstilling.
– Vi kan ikke bare satse på, at det her bliver en teknokratisk løsning, som kan klares fra oven. Alle skal med og vi skal have det ind i vores hverdag, siger Mikael Bellers Madsen.
Klimaakademiets forløb består af otte moduler i både København og Aarhus, der løber henover efteråret fra 21. august til 28. november.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
