Københavns Universitet vil halvere universitetets klima- og ressourceaftryk inden 2030.
Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
– Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier, siger universitetsdirektør Jesper Olesen.
LÆS OGSÅ: Professor: Det er nærmest umuligt for et individ at reducere sit klimaaftryk markant
Omkring halvdelen af universitetets klimaaftryk er knyttet til bygninger og laboratorier, oplyser Københavns Universitet. Derfor vil universitetet målrette den kommende indsats mod netop det område. Målet om reducering af klimaaftrykket betyder, at universitetet vil ”tage ansvar for de ressourcer, der bruges – fra indkøb til bortskaffelse”.
– På KU er der stor lyst til at handle bæredygtigt blandt ledelse, studerende og ansatte. Det er enormt positivt. Men ansvaret skal ikke hvile på den enkelte alene. Vi skal som universitet skabe bæredygtige rammer, som understøtter den enkeltes adfærd, siger prorektor Bente Merete Stallknecht.
Indførte rejsepolitik
Universitetet har gennem mere end ti år arbejdet på at sænke energiforbruget på campus og blandt medarbejdere og studerende. I den tid har universitetet formået at reducere CO2-emissionerne fra energiforbruget med 71 procent pr. årsværk.
I 2020 medførte klimapolitikken, at KU i en ny rejsepolitik stillede krav om, at de ansatte skal overveje mere klimavenlige transportformer som bus, bil eller tog for at begrænse antallet af flyrejser.
LÆS OGSÅ: Københavns Universitet begrænser forskeres flyrejser
– Vi er stærkt optaget af at begrænse klimaforandringerne. Derfor vil vi skære endnu mere ned i vores samlede CO2-aftryk. Vi skal simpelthen sætte barren højere i forhold til den grønne omstilling. Her er transport og flyrejser et vigtigt område, sagde prorektor på Københavns Universitet, Bente Merete Stallknecht, til Science Report.
Da rejsepolitikken blev indført havde ansatte ved KU omkring 42.000 flyvninger om året, hvilket svarede til, at hver medarbejder på KU tog på en flyvning knap fem gange om året, viste universitetets egen opgørelse.
LÆS OGSÅ: Ny teknologi kan sænke fly- og landbrugs klimaaftryk markant, men bevillingerne udebliver
Alligevel mente prorektoren ikke, det ”lige nu” kunne lade sig gøre at sætte en konkret, kvantitativ begrænsning på antallet af flyrejser, og altså tvinge medarbejdere til at flyve mindre:
– Så kunne vi begrænse forskernes interaktion med andre forskere i verden. Det er klart, at den mest bæredygtige rejse er den, man ikke foretager, men forskning er per definition international – selvfølgelig skal vi udveksle viden og resultater mellem lande. Derfor er det nogle gange nødvendigt at rejse, sagde Bente Merete Stallknecht.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























