En splinterny teknologi ved navn SkyClean kan halvere landbrugets klimaaftryk og gøre flybrændstof klimaneutralt.
400 mio. kr. mangler projektet til at blive fuldstændig klar, og kom pengene i morgen, ville teknologien være klar til brug om fire år. Men bevillingerne udebliver.
Det er iværksætteren og vindteknologi-opfinderen, Henrik Stiesdal, der i 2010 fik idéen.
Siden har han fået Landbrug & Fødevarer, SEGES, DTU, AU og Siemens Gamesa med i projektet, som har forsket, forhandlet og forsøgt at udbrede projektet – senest til et pressemøde hos Altinget.
Men der skal penge i kassen, hvis projektet skal opskaleres.
– Jeg har snakket med nogle af de store tech-virksomheder i USA, om det ikke var noget for dem at køre det her som et flagskibsprojekt. Men det har en kompleksitetsgrad, som er for høj til dem, og derudover for lang en tidshorisont, siger opfinder Henrik Stiesdal.
Heller ikke de danske bevillinger kan rykke projektet – de er for små og for kortvarige.
Det skal på Finansloven
Selvom idéen piblede frem i 2010, var det første fem år senere, at Henrik Stiesdal havde mulighed for at kontakte forskere på DTU og Aarhus Universitet.
Forskningen i den nye teknologi SkyClean er blevet udviklet og finpudset her, og det har både offentlige og private danske bevillinger sørget for.
Dem er man taknemmelig for, men det kan ikke tage projektet videre.
– Det kræver utrolig meget at udarbejde ansøgningerne og søge penge hos f.eks. Innovationsfonden, og på en god dag kan man få 15-20 mio. kr., og så kan man forske i to-tre år, siger Henrik Stiesdal og forklarer:
– Så kan man søge igen og igen, men så tager det 15 år at komme i mål. Det har vi jo ikke tid til med klimaforandringerne, siger han.
Det var derfor, at han søgte mod de store tech-virksomheder i USA, da bevillingerne er langt større.
Men kompleksiteten er for stor, og der vil gå alt for lang tid, før de får afkastet igen. Derfor blev det et nej.
Henrik Stiesdal ser derfor kun én holdbar løsning til at fremskaffe de 400 mio. kr.:
– Det skal på Finansloven. Ellers rækker det ikke langt nok, siger han.
Landbruget kan køre dialogen
Det er Henrik Stiesdal, der har udregnet budgettet for projektets fremtid.
Omtrent 200 mio. kr. til mere forskning, og yderligere 200 mio. kr. til et pilotprojekt, som består i at bygge et realistiskstørrelse anlæg, hvor teknologien kan testes.
Derfor skal der til at indgås politisk dialog, men det kommer til at foregår igennem en anden samarbejdspartner i projektet.
– Jeg tror, det er bedst, at den politiske dialog foregår i landbrugsregi. Her kan det rykke mest, og landbruget har meget bedre kontakter til politikerne, end jeg har, siger han.
Derfor håber han, at man fra politisk side vil prioritere SkyClean i kommende finanslov, fordi projektet kan blive banebrydende for klimaet.
– Det kommer til at koste ca. 75-80 kr. pr. dansker. Det kan man så se som få eller mange penge i forhold til, hvad man sammenligner det med. Men det er alligevel så mange penge, at jeg mener, at det skal på Finansloven, siger Henrik Stiesdal.
DTU og AU vurderer, at landbruget med SkyClean-teknologien kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent, og samtidig kan der dannes klimaneutralt flybrændstof, der potentielt kan række til alle fly, der tankes i Danmark.
Klimaudledningen mindskes konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Samtidigt dannes der klimaneutralt flybrændstof.
Du kan læse mere om den konkrete teknologiproces bag SkyClean her.
Kilde: Landbrug & Fødevarer
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.