Debatserie: Midtvejsstatus af SDG’erne
Til december har FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling otte år på bagen. Nogle har måske glemt det, men SDG’erne er også 2030-mål.
Så vi er halvvejs – eller skulle i hvert fald gerne være det.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang.
Vi har bedt en række virksomheder, personer og NGO’er om at give deres bud på, hvad midtvejsstatus er ifm ét af verdensmålene.
For hvordan går det egentlig med verdens fattigdom, sult og ligestilling?
De, der i den kommende debatserie gør os klogere på SDG’erne, tæller blandt andre Stine Bosse, Plastic Change og Tænketanken DEA.
Af Yildiz Akdogan, medlem af Borgerrepræsentationen i København (S), og Jesper Tornbjerg, journalist/forfatter til Victoria & Verdensmålene.
Om kun syv år skal verdens 193 nationer nå 17 verdensmål inkl. 169 delmål. Og desværre ser det kritisk ud.
Trods fremskridt og et vist momentum de første år, så sker der nu direkte tilbageskridt på en række mål/delmål på grund af COVID-19, Ruslands krig mod Ukraine, de tydelige klimaændringer og inflationen – og senest konflikten i Mellemøsten, der kun gør ondt værre for Verdensmålene og det internationale samarbejde om grænseoverskridende udfordringer.
En nylig FN-rapport (FINAL GSDR 2023-Digital -110923_1.pdf (un.org)) viser, at kun 15 procent af de 140 delmål, vi har data for, er på rette kurs. 50 procent har kun vist svag fremgang siden 2015, mens 30 procent står i stampe eller er i tilbagegang.
Sommerens statusrapport om Verdensmålene (2023 SDG Progress Chart 0910 (un.org)) analyserer de 169 delmål.
Midt i en krig i Europa og endnu en eskalerende konflikt med store humanitære konsekvenser i Gaza-Israel/Mellemøsten kan Verdensmålene virke abstrakte. Men netop derfor skal vi tale om det – for tingene hænger sammen og påvirker negativt, hvis vi ikke handler.
Tre steder at starte
Alle 17 verdensmål har forretningsvinkler, men lad os fokusere på de tre mål, der direkte adresser erhvervsliv og industri bredt set. Alle tre trænger til hurtig handling.
Mål nr. 8 om ’anstændige jobs og økonomisk vækst’:
Store dele af verden oplever stagnation eller direkte tilbagegang på parametre som økonomisk vækst pr. indbygger, økonomisk produktivitet og innovation, støtte til små og mellemstore virksomheder, børnearbejde, arbejdstagerrettigheder og bæredygtig turisme.
Mål nr. 9 om ’industri, innovation og infrastruktur’:
Det er en god nyhed, at der er fremgang på it-infrastruktur/mobiltelefoni – denne digitalisering skaber mulighed for bedre uddannelse og økonomi for millioner af kvinder/familier i den mindst udviklede del af verden.
Men en bæredygtig industrialisering og lokal forretningsudvikling lader fortsat vente på sig i store dele af verden, og mange lande har sårbar infrastruktur, der hurtigt kan ’vaskes’ væk af klimahændelser, som vi allerede ser visse steder i verden.
Mål nr. 12 om ’ansvarligt forbrug og produktion’:
På globalt plan spilder vi fortsat enorme mængder fødevarer, og alt for meget affald ender de forkerte steder – i naturen eller på gammeldags lossepladser.
Vi er først lige begyndt at kratte i overfladen af den cirkulære økonomi. Ja, og så er det klimamæssigt vanvid, at vi på globalt plan øger støtten til fossile brændsler.
Lige præcis den del af det globale erhvervsliv har brug for præcis det modsatte, så mest mulig olie, kul og naturgas kan forblive i undergrunden.
Tag ansvar, sæt fart på, tiden tikker
Menneskets aktuelle forvaltning af Jorden påvirker livet for millioner af familier og alle livsvigtige økosystemer.
I første omgang påvirker det især de fattigste lande, men på længere sigt kan ingen komme udenom og for mange er flugt den eneste udvej.
Derfor skal vi alle gøre os mere umage og påtage os et større ansvar: Regeringer, kommuner, erhvervsliv, fagforeninger, medarbejdere, organisationer og borgere. Dig og mig!
Alt starter ved én selv, så også vi – Yildiz, Jesper og dig, som læser med – skal som borgere og som ledere/ansatte både handle og bidrage til at løfte debatten.
Verdensmålene er et middel til at skabe bedre vilkår for mennesker bl.a. ved at bremse klimaforandringer og nedgang i biologisk mangfoldighed.
Ingen er vel efter de seneste måneders ekstreme temperaturer i atmosfære og oceaner længere i tvivl om, at det bliver noget nær umuligt at nå Paris-aftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader – men at vi pinedød skal forsøge.
Vores håb er, at regeringer, virksomheder, fagforeninger, finansielle institutioner og borgere sætter fart på udrulningen af bæredygtige løsninger.
Verdensmålene, der hænger sammen indbyrdes, skal nås i et stærkt internationalt samarbejde, der inkluderer erhvervsliv og fagforeninger.
Det er ikke nok at have fine hensigtserklæringer på diverse hjemmesider. Tiden tikker, og konflikter bliver ikke mindre ved, at vi ignorerer reelle handlingerne for Verdensmålene.
