Regeringen og støttepartierne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, blev fredag enige om en reduktion af drivhusgasser med 50-54 procent i 2025. Regeringen gik ind til forhandlingerne med et ønske om en reduktion på 46-50 procent.
Aftalen skal ifølge Klimaministeriet være et delmål frem mod målsætningen om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 og klimaneutralitet i senest 2050.
– Danmark har en af verdens stærkeste klimamålsætninger, og med dagens aftale om et delmål på 50-54 procent allerede i 2025 har vi også på den kortere bane sat retningen for en særdeles ambitiøs grøn omstilling. Det vil give yderligere fremdrift i klimaindsatsen og blive et vigtigt pejlemærke frem mod 2030-målsætningen og klimaneutralitet i senest 2050, siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
Læs også: Klimarådet undersøger, hvordan Danmark bliver klimaneutral i 2050
Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er fredagens forhandlingsresultat et opgør med regeringens strategi på området.
– Det betyder, at vi handler nu og ikke bare skubber handlingerne ud i fremtiden. Det her er en hockeystav, der er sendt godt og grundigt på genbrugspladsen, siger hun ifølge TV 2.
Hockeystaven er regeringens analogi for, at regeringen mener, at Danmark skal reducere størstedelen af udledningen af drivhusgasser gennem investering i nye teknologier. Regeringen kalder deres plan ’hockeystaven’ – fordi den er forholdsvis flad i begyndelsen, hvorefter den stiger.
’Hockeystaven’ har tidligere fået kritik – blandt andet, fordi det er usikkert om de nye og kommende teknologier kan levere besparelser i det nødvendige leje.
Endnu ingen plan for reduktion
Regeringen og støttepartierne har endnu ikke lagt en plan for, hvordan reduktionen på 50-54 procent skal realiseres.
– Det her mål er så ambitiøst, at vi ikke lige i dag kan pege på, hvordan vi når hele vejen dertil. Hvis vi kunne det, så lur mig, om støttepartierne ikke havde sagt, at så skal det være endnu højere. Det er deres rolle, siger Dan Jørgensen ifølge TV 2.
Læs også: KL’s klimaudspil vækker både glæde og skuffelse
På samme måde svæver prisen i vinden. Ifølge klimaministeren kan den samlede regning i 2030 ende i størrelsesordningen 16-24 milliarder kroner om året. En pris, der kan stige med den nye aftale.
Forsiden lige nu:

Nedlægning af engelsksprogede uddannelser rammer STEM-optagelser
Optaget på engelsksprogede STEM-uddannelser er faldet med 46 %. Flere interessenter mener, at regeringens beslutning om at nedlægge et stort antal engelsksprogede uddannelser skal genovervejes.

Ny teknologi finder de skjulte lag i antikke tekster
Digitalisering og ny teknologi skaber nye muligheder for antikforskningen, og nu har SDU modtaget en bevilling på 20 mio. kr. fra EU til at forske i antikke teksters skjulte lag.

Verdens ældste forskningsstation genåbner: Forskere strømmer til for enestående klimaforskning
Arktisk Station er et forskningsknudepunkt, der tilbyder en unik datatidsrejse gennem 100 års klimaforandringer. Nu er stationen genåbnet med ny kapacitet til at huse forskere fra hele verden, der dykker ned i løsninger på klimadommedagsprofetier, fortæller stationens ledere.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
