Regeringen og støttepartierne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, blev fredag enige om en reduktion af drivhusgasser med 50-54 procent i 2025. Regeringen gik ind til forhandlingerne med et ønske om en reduktion på 46-50 procent.
Aftalen skal ifølge Klimaministeriet være et delmål frem mod målsætningen om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 og klimaneutralitet i senest 2050.
– Danmark har en af verdens stærkeste klimamålsætninger, og med dagens aftale om et delmål på 50-54 procent allerede i 2025 har vi også på den kortere bane sat retningen for en særdeles ambitiøs grøn omstilling. Det vil give yderligere fremdrift i klimaindsatsen og blive et vigtigt pejlemærke frem mod 2030-målsætningen og klimaneutralitet i senest 2050, siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
Læs også: Klimarådet undersøger, hvordan Danmark bliver klimaneutral i 2050
Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er fredagens forhandlingsresultat et opgør med regeringens strategi på området.
– Det betyder, at vi handler nu og ikke bare skubber handlingerne ud i fremtiden. Det her er en hockeystav, der er sendt godt og grundigt på genbrugspladsen, siger hun ifølge TV 2.
Hockeystaven er regeringens analogi for, at regeringen mener, at Danmark skal reducere størstedelen af udledningen af drivhusgasser gennem investering i nye teknologier. Regeringen kalder deres plan ’hockeystaven’ – fordi den er forholdsvis flad i begyndelsen, hvorefter den stiger.
’Hockeystaven’ har tidligere fået kritik – blandt andet, fordi det er usikkert om de nye og kommende teknologier kan levere besparelser i det nødvendige leje.
Endnu ingen plan for reduktion
Regeringen og støttepartierne har endnu ikke lagt en plan for, hvordan reduktionen på 50-54 procent skal realiseres.
– Det her mål er så ambitiøst, at vi ikke lige i dag kan pege på, hvordan vi når hele vejen dertil. Hvis vi kunne det, så lur mig, om støttepartierne ikke havde sagt, at så skal det være endnu højere. Det er deres rolle, siger Dan Jørgensen ifølge TV 2.
Læs også: KL’s klimaudspil vækker både glæde og skuffelse
På samme måde svæver prisen i vinden. Ifølge klimaministeren kan den samlede regning i 2030 ende i størrelsesordningen 16-24 milliarder kroner om året. En pris, der kan stige med den nye aftale.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
