‘Innovation – nøglen til bæredygtig vækst‘ er titlen på den femte rapport fra Deloitte og tænketanken Kraka i deres samarbejde ‘Small Great Nation’.
Her er målet at sætte fokus på, hvordan Danmark kan fremme en bæredygtig udvikling gennem innovation, udvikling og iværksætteri på en måde, der understøtter FN’s Verdensmål.
I den mere positive ende af rapporten peges der på, at dansk grøn innovation klarer sig godt.
Small Great Nation har undersøgt mængden, kvaliteten og spredningen af grønne danske idéer målt ved patenter. Den analyse viser, at “Danmark er en førernation, når det gælder grønne idéer”.
Siden 1990 har der i Danmark været en stigning i antallet af grønne patenter i forhold til antal indbyggere. Og siden 2007 har Danmark været det af 13 europæiske lande, der tager næstflest grønne patenter, kun overgået af Tyskland. I 2016 patenterede Danmark således cirka 125 pct. flere grønne idéer end gennemsnittet for de 13 undersøgte lande.
Højeste patentkvalitet
Mange grønne ideer er ikke nødvendigvis lig med kvalitet, men via et kvalitetsindeks for patenter, som OECD har udviklet, har Danmark desuden den højeste patentkvalitet blandt de 13 lande i gennemsnit over perioden 1990-2016.
– Verden står overfor en alvorlig udfordring med at løse klimaudfordringen og reducere vores CO2-udledning. Med vores analyser viser vi, at Danmark med god samvittighed kan kalde sig en førernation, når det gælder grønne idéer, siger Peter Mogensen, adm. direktør i Kraka, i en kommentar til rapporten:
– Det er dog vigtigt, at vi fastholder denne position, hvis Danmarks primære bidrag til løsningen af den internationale klimakrise netop er udviklingen og spredningen af ny grøn viden, tilføjer han.
Læs også: Politikere og erhvervslivet er bekymrede: For lidt forskning bliver til innovation.
Rapporten viser dog også, at Danmark investerer mindre i miljø- og klimaforskning end for blot fem år siden. Selv med regeringens og EU’s udspil om at investere mere i området, kommer investeringerne stadig kun op på 2010-niveau.
Sammenlignet med de andre lande i OECD ligger den danske stats investeringer i energi- og miljøforskning under gennemsnittet, og placerer os dermed under lande som Storbritannien, Tyskland, Canada, Finland og Sverige, ifølge Kraka og Deloitte.
Svagt kendskab til verdensmålene
Da formålet med ‘Small Great Nation’-samarbejdet er at sætte fokus på, hvordan Danmark kan understøtter FN’s Verdensmål, har Kraka og Deloitte også undersøgt det danske kendskab til verdensmålene.
Verdensmålene er dog ikke noget, der i særlig grad optager de små og mellemstore virksomheder eller den brede befolkning, konkluderer de.
Blandt de mindste virksomheder med under 10 ansatte, siger 45 pct. af lederne eksempelvis, at de ikke kender til verdensmålene, ifølge tal fra Dansk Erhverv, som rapporten citerer.
I en ny undersøgelse siger omkring halvdelen af danskerne, at de ikke har noget kendskab til verdensmålene. De fleste andre har kun et begrænset kendskab. Højtuddannede har dog større kendskab til verdensmålene end andre grupper.
– Resultatet er nedslående. Verdensmålene bidrager til, at vi kan skabe en bedre verden. Danmark har forpligtet sig til at leve op til dem. Derfor har vi et fælles ansvar for at tilskynde danskerne og virksomhederne til at realisere dem, siger Peter Mogensen, adm. direktør i Kraka i en kommentar til rapporten.
66 pct. af de adspurgte danskere mener dog, at det at opstille verdensmål gør en forskel for verdenssamfundet, og omkring 50 pct. mener, at de gør en forskel for Danmark.
Regulering er afgørende for at nå målene
På baggrund af de tal, konkluderer rapportens forfattere, at det ikke er nok, at danske politikere må komme ud af starthullerne, når det gælder verdensmålene og skabe regulering, der reelt forholder sig til dem.
“Hvis danske politikere ønsker, at verdensmålene reelt skal være langsigtede pejlemærker for Danmarks udvikling, kan det være nødvendigt ikke alene at monitorere udviklingen, men også tilskynde til, at virksomheder og borgere realiserer målene. Eksempelvis er regulering helt afgørende for at klimamålene realiseres, og CO2-afgifter er et nærliggende instrument, da det sikrer omkostningsminimering,” hedder det i rapporten.
Den samler også nogle spørgsmål til diskussion, og et af dem åbner også for mere regulering i forhold til verdensmålene.
“Der foreligger ikke konkrete danske planer for realisering af verdensmålene, og danskere og danske virksomheder interesserer sig ikke meget for målene. Ønsker danske politikere generelt at målene skal være styrende for Danmarks udvikling, eller ønsker man blot at være en del af det gode selskab ved officielt at tiltræde målene? Er det, hvis målene skal være styrende, tilstrækkeligt at tiltræde dem og overlade implementeringen til private initiativer? Bør der politisk suppleres med fx regulering, der sikrer realisering af målene?”
Download hele rapporten her med afgivelse af email: ‘Innovation – nøglen til bæredygtig vækst‘.
