Debatindlægget er skrevet af Director for Greater Copenhagen Green Nicolai Juel Vædele, direktør for Gate 21 Poul Erik Lauridsen og professor og centerleder ved DTU Jacob Østergaard.
Samarbejdet mellem Danmark og Sverige har været presset af grænselukninger og coronakrise de seneste år. Men det regionale samarbejde om grøn omstilling mellem landene har alligevel vokset sig endnu stærkere.
Og netop det grønne regionale samarbejde kan vise sig at blive af afgørende betydning for, hvordan vi kommer videre efter pandemien.
For i de kommende år skal borgere, virksomheder og offentlige myndigheder på begge sider af Øresund tilsammen bruge et ukendt, men enormt milliardbeløb på grøn omstilling.
Det sker i konkurrence med både tiden og en række andre metropolregioner, der er i gang med at geare
deres byer og erhvervsliv til at håndtere klimaudfordringerne.
Siden Greater Copenhagen blev etableret i 2015 har kommuner og regioner haft et tæt samarbejde om grøn omstilling og grøn vækst hen over Øresund. Flere end 100 partnere har gennemført grønne omstillingsprojekter til en samlet værdi af mere end 300 millioner kroner.
Projektsamarbejdet har fokuseret på at skabe nye grønne og innovative løsninger, der accelererer den grønne omstilling i partnerskaber mellem kommuner, regioner, videninstitutioner, virksomheder og borgere.
Virtuelt politisk håndslag
Samarbejdet har selvfølgelig været udfordret af coronakrisen ligesom resten af verden, og vi savner uden tvivl at se vores svenske partnere på andet end skærmen igen. For selvfølgelig er det både lettere og sjovere at skabe nye kontakter, ideer og grønne løsninger sammen, når man kan mødes fysisk.
Læs også: Her er de tre faktorer, der afholder virksomhederne fra grøn omstilling
Men det grønne samarbejde er bestemt ikke gået i stå under coronakrisen – tværtimod har Greater Copenhagen-samarbejdet mellem Sjælland, Skåne og Halland midt i coronakrisen givet politisk håndslag på at arbejde endnu tættere sammen om at udnytte geografiens styrkepositioner og blive en internationalt førende metropolregion inden for grøn omstilling og grøn vækst.
Lad os nævne et par af de initiativer, som er blevet til under coronakrisen.
Vidensinstitutioner og virksomheder efterspørger bedre rammevilkår for grøn innovation, større kritisk masse af bæredygtige offentlige indkøb og en omlægning af de finansieringsmuligheder, der er for grøn omstilling og bæredygtig vækst.
Derfor står Greater Copenhagen i dag med en ambitiøs plan, kaldet Green Charter. Det grønne charter sætter retningen for en succesfuld grøn omstilling og skal sikre, at vores virksomheder og samfund på tværs af Øresund bliver gearet tilden nødvendige innovation og omstilling i fællesskab. En plan der er blevet vedtaget i 2020 midt under coronapandemien.
Laboratorier skal samles på tværs af Øresund
Øresundsregionen er verdensførende inden for vedvarende energi, hvilket USA’s udenrigsminister Anthony Blinken noterede under sit nylige besøg i København.
Anvendelse af vedvarende energi i eksempelvis fjernvarmesystemet, udvikling af nye energiløsninger og fremstilling af grønne drivmidler har store potentialer inden for såvel grøn vækst som CO2-reduktion.
Derfor har Greater Copenhagen, DTU og Gate 21, sammen med innovative energiaktører i Skåne og på Sjælland, under coronakrisen taget det første skridt til i fællesskab at etablere en Innovationshub for fleksible og intelligente energiløsninger.
Hubben samler levende laboratorier på begge sider af Øresund og skal være drivkraft og udstillingsvindue for banebrydende nye energiløsninger. Innovationshubben skal bidrage til at det unikke potentiale for innovation og iværksætteri i krydsfeltet mellem energi og digitalisering indfries og være med til at skabe viden til de kommende energiøer i Nordsøen og på Bornholm.
Flere initiativer på vej
Hele verden står overfor store investeringer i klimatilpasning, og et forsigtigt estimat antyder, at hele området fra Nakskov i sydvest til Kristianstad i øst og Halmstad i nord skal bruge svimlende 100 milliarder kroner de kommende 12 år.
For at bidrage til kloge investeringer har Greater Copenhagen, som et tredje initiativ under coronakrisen, netop lanceret et Living Lab for Klimatilpasning med blandt andet Sweden Water Research og HOFOR som drivende partnere.
Læs også: Det kan historien lære os om bæredygtighed
Living Lab bliver et fælles udstillingsvindue for nye løsninger, der kan reducere konsekvenserne af klimaforandringerne, effektivisere vand- og spildevandssystemer og sikre, at vitale vejr- og klimadata kan deles og forretningsgøres på begge sider af Øresund. Det har store vækst- og eksportpotentialer.
I de kommende år tager vi de næste store skridt for at håndtere klimaudfordringerne med ambitiøse initiativer inden for CO2-neutralitet og cirkulær økonomi.
Vi tror på, at det kun kan blive en succes, hvis vi gør det i partnerskaber mellem virksomheder, videninstitutioner, organisationer og myndigheder på begge sider af Øresundbroen. Coronakrise eller ej.
