PensionDanmark har købt sig ind i den danske cleantech-virksomhed Stiesdal.
Det oplyser PensionDanmark i en pressemeddelelse.
– Investeringen i Stiesdal har et betydeligt afkastpotentiale, samtidig med at det er en virksomhed, der i høj grad kan bidrage til at modvirke klimaforandringer og skabe nye grønne jobs i Danmark. Dermed er den et perfekt match for os, siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, i pressemeddelelsen.
Læs også: PensionDanmark og AP Pension investerer i grøn megafond
Stiesdal arbejder med grønne løsninger gennem udvikling af teknologi.
– Vi står stærkt med PensionDanmarks indtrædelse i virksomhedens ejerkreds. PensionDanmark er kendt for at have bæredygtighed og ansvarlighed som en del af DNA’et og for at fokusere på vedvarende energi og jobskabelse. Det passer perfekt til virksomhedens værdier og visioner, siger Henrik Stiesdal, administrerende direktør i Stiesdal A/S, i pressemeddelelsen.
Virksomheden blev etableret i 2016, og har siden da blandt andet udviklet flydende fundamenter, der gør det muligt at installere havvindmøller uanset havdybden.
– Stiesdal er en ung virksomhed, men de har vist, at de kan tænke nyt, udvikle konkrete løsninger og etablere partnerskaber, der virkelig kan flytte den grønne omstilling. PensionDanmarks investering, som er på et pænt trecifret millionbeløb, skal bruges til at understøtte virksomhedens fortsatte produktudvikling. Med fire teknologier, der alle rummer et betragteligt potentiale, er der flere veje til succes, og med en erfaren personkreds, der tidligere har vist, at de kan løfte grøn energi kommercielt, har vi stor tiltro til, at Stiesdal kommer til at gøre en forskel, siger Torben Möger Pedersen.
Vil måle impact på verdensmål
I sommeren 2019 fortalte Torben Möger Pedersen til Sustain Report, at PensionDanmark brugte FN’s bæredygtighedsmål, eller Verdensmålene, som værdigrundlag til at binder alle pensionsselskabets aktiviteter sammen.
Torben Möger Pedersen er administrerende direktør i PensionDanmark. Foto: Ursula Bach/PensionDanmark.
– Vi vil gerne nå derhen, at vi kan måle vores impact på de forskellige Verdensmål. Når vi eksempelvis ser på efteruddannelse, kigger det jo ind i Verdensmål 4, der handler om kvalitetsuddannelse til alle. Det har vi en ambition om at måle ved at se på det antal millioner vi giver til det, og på hvor meget det løfter kompetenceniveauet hos de pt. cirka 40.000 medlemmer, vi hvert år hjælper.
Læs også: PensionDanmark: Vi vil måle vores impact på verdensmålene
– Tilsvarende på investeringssiden. Når vi investerer i eksempelvis vedvarende energi-infrastruktur, kan vi regne ud, hvad produktionen af grøn strøm er på anlæggene, og hvad det har af impact på CO2-regnskabet. Det regnestykke bidrager til verdensmålene om klima og bæredygtig energi. På den måde prøver vi at tvinge hele vores organisation til at tænke på en dobbelt bundlinje. Det vil sige, når du sætter en aktivitet i gang, så tænk også på, om den lever op til vores målsætning om at være en bæredygtig pensionskasse, sagde Torben Möger Pedersen.
PensionDanmark oplyser, at deres investering i Stiesdal sker ved tegning af nye aktier. Samtidig rejses også kapital fra den eksisterende ejerkreds.
Stiesdal driver fire datterselskaber med fokus på hver sin grønne teknologi:
Stiesdal Offshore Technologies har udviklet det modulbaserede flydende havvindmøllefundament Tetra. Et demoprojekt ventes installeret ud for Norges kyst i 2021 med finansiering fra Shell, RWE og TEPCO.
Stiesdal Storage Technologies har udviklet energilagringsløsningen GridScale, som er baseret på opvarmning og nedkøling af sten. Ifølge Stiesdal har løsningen længere lagringstid end lithium ion-batterier. Det første demoprojekt vil dagens lys i 2022.
Stiesdal PtX Technologies har udviklet brintteknologien HydroGen, som er en ny type elektrolysesystem, der kan omdanne strøm til brint. Brinten kan efterfølgende omdannes til grønne brændstoffer. Det første demoprojekt ventes opført i begyndelsen af 2022.
Stiesdal Fuel Technologies har udviklet SkyClean-teknologien, som kan producere CO2-negativt brændstof til fly. Det sker gennem pyrolyse, hvor biomasse omdannes til biobrændsel til flytransport, mens der opfanges og lagres CO2 fra atmosfæren. En testenhed blev installeret på DTU i 2019, og et pilotanlæg i industriel skala ventes opført i slutningen af 2021.
Kilde: PensionDanmark
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
