Torsdag præsenterede regeringen sin handlingsplan for FN’s Verdensmål ved et arrangement i Industriens Hus i København. Dagens nøgleord var “handling”, og indtil flere talere refererede til Elvis-klassikeren ”A little less conversation, a little more action”.
Men selvom planen bliver hilst velkommen, er den ikke ambitiøs nok, mener blandt andre Lars Sandahl, administrerende direktør i Dansk Industri.
– Det er endnu et skridt på vejen, men det er ikke det sidste skridt på vejen. Så nej, det er ikke ambitiøst nok, siger Lars Sandahl.
Mangler konkrete mål
Et af punkterne i planen lyder, at regeringen vil ”stimulere bæredygtig eksport igennem SDG-erhvervsfremstød og etablering af et nyt partnerdrevet og sektorfokuseret SDG-acceleratorprogram for danske SMV’er”.
Som redskaber nævner handlingsplanen blandt andet workshops, netværksaktiviteter og mentorordninger.
Men det er for ukonkret, lyder kritikken fra også Katarina Ammitzbøl, medlem af Folketinget for Konservative:
– For at handle effektivt, så skal vi kunne måle effekten. Rapporten har mange gode intentioner, men den er noget svag, når det kommer til succeskriterierne for at komme i mål, siger hun.
Hun efterspørger desuden en årlig status på, hvor langt man er med målene.
Læs også: Danske politikere er for længe om at indføre selvkørende biler
Stine Bang Larsen, der er FN Ungedelegat og Verdensmålsambassadør er enig:
– Jeg synes det er uhyggeligt, at vi i rapporten er så gode til at fortælle om de områder, hvor vi ligger nummer et, men vi nævner for eksempel ikke, at vi ligger meget meget langt nede på listerne, når det for eksempel kommer til oliespild, siger Stine Bang Larsen.
Der skal sprintes, ikke løbes
At verden har travlt, hvis de 17 Verdensmål, eller Sustainable Development Goals, eller bare dele af dem skal nås inden udgangen af dette årti, blev understreget i Kronprinsesse Marys åbningstale:
– Der er blevet snakket grundigt om SDG’erne i de seneste år, men nu gælder det om handling. I dag har vi lige knap ni år løbe på. Og man må sige, at det seneste år ikke har været venligt mod os, siger Kronprinsessen.
I følge Verdensbanken ventes antallet af mennesker, der lever under grænsen for ekstrem fattigdom at stige med mellem 88 og 115 millioner mennesker i 2021, som et direkte resultat af coronapandemien. Verdensbanken definerer ekstrem fattigdom, som en indkomst under 1,9 dollars om dagen, svarende til cirka 13 kroner.
– Det er et sprint, ikke at marathon, siger DI-direktør Lars Sandahl.
Ikke kun virksomhedernes ansvar
– Alle synes at det her er rigtigt, siger Lars Sandahl og peger op på storskærmen med Verdensmålene og tilføjer:
– Men alle peger på hinanden. Det er også virksomhedernes ansvar, men det er heller ikke kun virksomhedernes ansvar.
Han tilføjer, at virksomhederne forventes at tænke kreativt og foretage modige investeringer, som ikke altid vil give noget retur.
– Men vi tror på, at der overordnet vil være efterspørgsel på løsningerne – om ikke i dag så i morgen, siger Lars Sandahl.
Læs også: Danish Crown tilslutter sig Science Based Targets
Den meget omdiskuterede CO2-afgift, som også Klimarådet har peget på som værende et afgørende redskab, hvis Danmark skal nå sit mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990, blev også efterspurgt.
– Et af de stærkeste værktøjer, nemlig CO2-afgiften, den mangler vi. Og uden den kommer vi ikke i mål, lyder det fra næstformand i tænketanken Concito Anders Eldrup.
– Krav om målsætninger for bæredygtig udvikling i statslige styrelser og institutioner.
– Styrkelse af danske virksomheders adgang til viden, netværk og rådgivning om arbejdet med klimarapportering, klimadata og ambitiøse klimamål.
– Stimulering af eksport af grønne og miljøvenlige produkter gennem erhvervsfremstød i samarbejde med erhvervs- og brancheorganisationer og et acceleratorprogram for danske små og mellemstore virksomheder.
– Videreudvikling af Klimakompasset mhp. at sikre let adgang for iværksættere og virksomheder til at beregne deres CO2-aftryk.
– Ekspertgrupper med fokus på faglige forskelle mellem kønnene og på tværs af sociale skel.
Kilde: Finansministeriet
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
