Reklamebranchen er en 800 milliarder dollar stor industri, der stimulerer overbrug i samfundet som ingen andre industrier gør. Og det skal branchen gøre noget ved, lyder det fra flere sider. Men hvordan får man en pengemaskine som reklamebranchen til at tage ansvar? I dagens podcastepisode diskuterer Steffen Max Høgh og Mikkel Christian Larsen, hvordan man får en pengemaskine som reklamebranchen til at tage ansvar.
Mikkel Christian Larsen er Founder & Managing Director i virksomheden Minds and Mountains, som hjælper erhvervsfolk og privatpersoner med at søge bæredygtig kreativitet og inspiration fra naturen. Han har tidligere arbejdet i og viet 25 år af sit liv til reklamebranchen, med alt hvad det indebar af kampagner, der handlede om at få forbrugerne til at købe og forbruge så meget som muligt.
Men en dag i 2018 fik han et Wake-up call, efter han læste IPPC-rapporten fra FN’s klimapanel og besluttede, at han ville være en del af løsningen fremfor en del af problemet. Nu kan han tydeligt se, hvordan reklame og marketing har været med til at skabe et forbrugssamfund, hvor ”det gode liv” har været lig med et uholdbart og ikke-bæredygtigt materialistisk liv.
Mikkel Christian Larsen mener, at reklamebranchen har mistet både moral, etik og professionalisme, når det kommer til at tage ansvar og være del af den nødvendige bæredygtige transformation. Men ifølge ham er der et opgør på vej, og det vil komme fra medarbejderne:
– Mange medarbejdere har indset, at det ikke hænger sammen at arbejde i reklamebranchen, hvis man samtidig ønsker at hjælpe planeten. Men ledelsen er ikke fulgt med. For dem hersker der et business as usual mindset, de ikke har evnet at ændre på, siger han.
Og der er brug for et opgør, for reklamer udleder også en masse CO2, udover at de stimulerer et overforbrug.
Læs mere: Handlingsplanen kogt ned: Plantemad er det næste væksteventyr
”Advertised Emissions” er et rammeværktøj med relaterede, faktuelle reklame-emissionsdata og kigger man på Storbritannien viser tallene, at 28% af samtlige borgeres CO2-udledning er direkte genereret af reklamer.
I episoden diskuterer Steffen og Mikkel også, hvordan reklamebranchen kan være med til at ændre fortællingen om den grønne omstilling. Lige nu er den trist, fordi den mest handler om at folk skal undvære bøffer, tøj, rejser osv.
Men hvis reklamebranchen nu kunne fortælle historien om, hvor meget federe et liv vi alle kan få, kommer der nogle gode perspektiver på den grønne omstilling.
Lyt til episoden her.
Forsiden lige nu:
Johnny Kondrup takker af efter 48 år. Og han er bekymret for fremtiden på de danske universiteter
INTERVIEW. Efter 48 år i dansk akademia siger litteraturprofessor Johnny Kondrup farvel til et universitet, han mener er blevet mere bureaukratisk og kommercielt. Som emeritus glæder han sig til at vende tilbage til den forskningsfrihed, han oplevede som ung forsker.
Prisen for Årets Forskningsmiljø 2026 dyrker kulturen frem for stjerneforskeren
PRISER. Det Unge Akademi har kåret en ung samfundsvidenskabelig forskningsgang på DTU som vinder af Forskningsmiljøprisen 2026. Bag valget ligger et ønske om at udfordre et forskningssystem, der belønner den enkelte leder frem for det fællesskab, hvor videnskaben faktisk leves.
RUC har fundet sin nye bestyrelsesformand
NYT JOB. Efter en længere rekrutteringsproces har RUC fundet sin nye bestyrelsesformand. Valget er faldet på erhvervsprofilen Jesper Nygård, der bringer årtiers erfaring fra både ledelse og bestyrelsesarbejde med sig.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























