Ørsted er netop gået med iScience Based Targets initiatives (SBTi) nye netto-nulvalidering Net-Zero Standard.
Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.
– I Ørsted glæder vi os over SBTi’s nye Net-Zero Standard, som giver en stærkt tiltrængt klarhed over, hvad der kræves for, at virksomheders netto-nulmålsætninger rent faktisk bidrager til at begrænse klimaforandringerne. Vi er stolte af at være det første energiselskab i verden, som har fået godkendt, at vores mål om at opnå en udledning på netto-nul i 2040 er i fuld overensstemmelse med, hvad klimavidenskaben kræver, siger Mads Nipper, administrerende direktør for Ørsted, i pressemeddelelsen.
Læs også: Velux Gruppen satser på dialog og internt ejerskab
Net-Zero Standard er blevet lanceret i dag torsdag. I alt er syv internationale virksomheder gået med i Net-Zero Standard. Det er AstraZeneca (Sverige-England), CVS Health (England), Dentsu International (England), Holcim (Schweiz), JLL (USA), Ørsted (Danmark) og Wipro (Indien).
Net-Zero Standard begynder valideringen i januar 2022.
– På nuværende tidspunkt definerer virksomheder selv deres mål uden en troværdig og uafhængig vurdering af deres ambitioner og integritet, siger Alberto Carrillo Pineda, medstifter og administrerende direktør for SBTi, i en pressemeddelelse.
Med Net-Zero Carbon opfordrer Alberto Carrillo Pineda og SBTi virksomheder til at bruge et såkaldt “afbødningshierarki”, hvor virksomhederne adresserer deres “værdikædeemissioner og implementerer strategier for at nå disse mål som hovedstrategien for at nå netto-nul-emissioner”.
Alberto Carrillo Pineda opfordrer flere virksomheder til at slutte sig til initiativet:
– SBTi Net-Zero Standard tilbyder virksomheder robust dokumentation over for forbrugere, investorer og lovgivere, at deres tiltag sænker CO2-udledningerne i det tempo og omfang, der kræves for at holde den globale opvarmning til 1,5 grader.
Rækker frem mod 2050
Science Based Targets initiative oplyser, at virksomheder, der vedtager Net-Zero Standard, forpligter sig til at både korte og langsigtede mål baseret på videnskab. Målene skal gælde på tværs af Scope 1-3. Et kortsigtet mål dækker CO2-reduktioner for de næste fem til ti år. De langsigtede rækker frem mod 2050.
– Vi ser stigende ambitioner fra virksomheder om at nå netto-nuludledninger, og det er også helt nødvendigt for at opnå en klimaneutral verden. Det er dog afgørende, at disse mål lever op til klimavidenskabens krav, siger Mads Nipper i pressemeddelelsen fra Ørsted.
Læs også: Vi vil svæve til Mallorca på brint
Med Net-Zero Standard skal virksomhederne skal virksomhederne reducere deres udledninger med 90-95 procent på tværs af værdikæden inden 2050. Sænkning af CO2-udledningerne kan ske gennem teknologiske fjernelser eller naturbaserede løsninger som rejsning af skov.
Ørsted forpligter sig på ny
I forbindelse med tilslutningen til Net-Zero Standard oplyser Ørsted, at virksomheden opstiller flere mål til forpligtelsen til CO2-neutralitet.
- Reduktion af udledningen af drivhusgasser i Scope 1 og Scope 2 fra energiproduktion og drift til ét gram CO2e/kWh. Det svarer til en reduktion på 99,8 procent i forhold til 2006. I forhold til den forventede udledning i 2025 er det en reduktion på ti gram CO2e/kWh i 2025.
- Reduktion af udledningen af drivhusgasser i Scope 1-3 i hele porteføljen inden for vedvarende energi til 2,9 gram CO2e/kWh. Det svarer til en reduktion på 99 procent i forhold til 2018 (omfatter ikke naturgasporteføljen, for hvilken der er opstillet et særskilt mål).
- Reduktion af de samlede Scope 3-udledninger af drivhusgasser på 90 procent fra anvendelsen af solgte produkter inden 2040 sammenlignet med 2018 (omfatter naturgasporteføljen).
– Jeg opfordrer alle erhvervsledere, der ønsker at gøre en reel forskel for klimaet, til at forpligte sig til de nødvendige kort- og langsigtede reduktionskrav, som den nye SBTi-standard opstiller, siger Mads Nipper i pressemeddelelsen.
SBT-initiativet er et samarbejde mellem CDP (det tidligere Carbon Disclosure Protocol, red.), FN’s Global Compact (UNGC), World Resources Institute (WRI) og World Widelife Fund for Nature (WWF).
Formålet er at give virksomheder et videnskabsbaseret værktøj til at opstille klimamål og budgetter for at nå dem. Det kan ud over at modvirke klimaforandringer give virksomhederne en konkurrencefordel ved overgangen til lavemissionsøkonomi.
Forsiden lige nu:

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Til næste år åbner Danmarks første uddannelse i kvanteinformations-videnskab
Kvanteteknologier står på spring verden over, og efterspørgslen på kvanteeksperter er allerede stor i flere brancher. Derfor åbner Københavns Universitet Danmarks første uddannelse i kvantevidenskab i samarbejde med DTU.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
