Sustainability-professionelle bruger i stigende grad tid på rapportering.
Det gælder ikke alene den årlige sustainability-rapport, men også øgede krav til bæredygtighedsdata i forbindelse med udbud og ordrer. Dertil kommer en flodbølge af ESG-henvendelser fra investorer som ratingbureauer, der måler virksomheders bæredygtighed ud fra miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.
Det bekræfter en række kilder, som Sustain Report har talt med.
Det er rigtig mange spørgeskemaer, virksomhederne bliver præsenteret for
Og selvom data er godt, og endnu mere data derfor børe være bedre, er det ikke altid sådan, det hænger sammen, ifølge Birgitte Kofod Olsen, Ph.D. og partner i Carve Consulting.
– Det er rigtig mange spørgeskemaer, virksomhederne bliver præsenteret for fra ESG-ratingbureauer som MSCI, Sustainalytics og ISS Oekom for bare at nævne tre af de største. Det er meget forskelligt fokus, de har, så det opleves af mange som en kæmpe belastning, man pålægger virksomhederne, siger Birgitte Kofod Olsen og tilføjer:
– Mange af de ratings jeg har adgang til er desuden fejlbehæftede, fordi bureauerne jo ofte henter deres data fra hjemmesider og rapporter, som de måske misfortolker. Så det er ikke altid et retvisende billede, virksomhederne måles ud fra på trods af, at det jo har enorm betydning for deres score og dermed for, hvem der vil investere i dem.
Tidskrævende opgave
I DFDS kan Head of CSR Sofie Hebeltoft godt genkende billedet af, at der er tryk på kravene til bæredygtighedsdata.
– Vi kan godt mærke den stigende interesse fra investorer og dermed også fra ESG-ratingbureauer i forhold til at få dokumentation for bæredygtighed. Det er selvfølgelig positivt, men det er også meget tidskrævende, fordi de alle har deres egne standarder og parametre, som kræver forskellige typer data.
Henvendelserne fra investorer og ESG-ratingbureauer steget år for år
Samme oplevelse har Trine Kromann-Mikkelsen, Vice President, Corporate Communication & Relations i Demant.
– Det er lykkeligt, at den finansielle verden, som er en vigtig en stakeholder for os som børsnoteret virksomhed, har fået så meget fokus på bæredygtighed. Vi vil gerne høre, hvad den del af vores ejerskab ønsker fra os som en ansvarlig virksomhed. Men i de fem år, jeg har haft ansvaret for ESG i Demant, er henvendelserne fra investorer og ESG-ratingbureauer steget år for år, og det er selvfølgelig mere tidskrævende, især fordi de alle sammen bruger forskellige metodologier, som stikker i mange retninger, siger hun og tilføjer:
– Jeg bruger i dag mere tid på både at levere bæredygtighedsdata og på investormøder om alt fra medarbejderforhold til CO2-reduktion og diverse ansvarlighedspolitikker. Det er alle de mange spektre af sustainabilityarbejdet, vi bliver målt på.
Det er hele tiden en afvejning af, hvordan vi bruger vores ressourcer
Vær åben om, hvad du ikke gør
I takt med at der kommer flere og mere dybdegående frameworks for at analysere eksempelvis klimarisici (TCFD) eller CO2-reduktion (fx Science Based Targets), spørger såvel pressen som investormiljøet ind til, hvorfor man som virksomhed ikke benytter de standarder eller andre som dem.
Det oplever Sofie Hebeltoft også.
– Vi er i de meget tidligere faser i forhold til at få vores klimamål godkendt af Science Based Targets. Lige nu afventer vi, at de bliver klar med deres seneste sektor-specifikke framework, som fokuserer på marine transport. Men helt generelt er der er mange frameworks for rapportering, som alle er forholdsvis krævende. Så det er hele tiden en afvejning af, hvordan vi bruger vores ressourcer, siger Sofie Hebeltoft.
Hvis man slet ikke, eller endnu ikke, benytter nogle af de bæredygtighedsframeworks, som er oppe i tiden, er åbenhed en god vej, mener Birgitte Olsen fra Carve Consulting.
Science Based Targets-universet (SBT) er en omfattende opgave at gå ind i
– Science Based Targets-universet (SBT) er en omfattende opgave at gå ind i. Man er nødt til at vurdere, om man overhovedet har modenheden og datagrundlaget til det, og kan allokere de nødvendige ressourcer til opgaven. Det er der mange virksomheder, som ikke har endnu. Hvis det er tilfældet, kan man vælge at være meget åben og beskrive, at vi bruger ikke SBT af den og den årsag i dag, men at vi eksempelvis arbejder på at blive klar til det. Så flager man åbent, hvordan ens rapporteringspraksis er, så man ikke får en negativ rating på grund af det, siger Birgitte Kofod Olsen, som er klar over, at det råd ikke vil falde i lige god jord alle steder.
– Hvor meget transparens, man kan tåle, som virksomhed ved at stå ved, hvad man ikke gør, er selvfølgelig forskelligt. Jeg anbefaler selv en høj grad af transparens, men det harmonerer ikke med forretningskulturen alle steder.
Start med dig selv
Også Trine Kromann-Mikkelsen erkender, at muligheden for rapportering og interessen er så stor, at det er nødvendigt at prioritere kræfterne.
– Der er kommet et stigende fokus på hele bæredygtighedsområdet. Når det sker, kommer der også flere stakeholdere, som har en holdning til det. Så for os er det en prioriteringssag, ud fra hvilke ressourcer, vi har, og hvilke henvendelser vi synes det er vigtigt at reagere på.
Vores arbejde med bæredygtighed tager udgangspunkt i, hvor vi kan forbedre os, give tilbage til samfundet og gøre en reel forskel
Hvordan vurderer du, hvor I skal sætte ind først i forhold til bæredygtighed, når kravene vokser?
– Man skal som virksomhed levere på alle parametre for at blive ratet godt. Men vores arbejde med bæredygtighed i Demant kommer indefra, og tager udgangspunkt i, hvor vi kan forbedre os, give tilbage til samfundet og gøre en reel forskel. Det handler meget om at se på, hvor vi mener, at vi har den største positive impact, og det største aftryk. Når det er sagt, er det klart, at vi bliver inspireret af, hvad de forskellige investeringsfonde og bureauer måler på, og vi får meget ud af at gå i dialog med dem om de resultater, de er kommet frem til, siger Trine Kromann-Mikkelsen.
Og netop det at fokusere på sin egen organisation er en god fremgangsmåde, mener Susanne Stormer, Chief Sustainability Advisor og Vice President i Novo Nordisk frem til udgangen af 2020.
– Som sustainability-professionel kan man godt opleve at piske rundt efter den ene tennisbold efter den anden. Det kommer der ingen retning ud af, så man skal fokusere på det, der fungerer i de nuværende regler i §99a; nemlig at begynde med at beskrive, hvad virksomhedens forretningsmodel er, hvordan den skaber værdi, og hvilke ressourcer den trækker på. Det giver et billede af, hvordan man påvirker samfundet og miljøet både positivt og negativt, siger hun.
Susanne Stormers råd er at stille sig selv et vigtigt spørgsmål:
– Hvad ønsker vi at få ud af vores rapportering? For hvis du bare laver rapportering for at sætte et flueben, spilder du din tid. Rapportering skal være en meningsfuld og værdiskabende aktivitet for ens stakeholdere og i allerhøjeste grad også for ens egen virksomhed. Gør man det på en intelligent måde, hvor man arbejder systematisk og bruger tid og energi på det, er vores erfaring, at det over tid giver en bedre forståelse for de påvirkninger, man har, både positive og negative, og hvordan man optimerer dem.
Rapportering giver værdiskabelse
Men hvordan sorterer man i de henvendelser, man får, så man prioriterer sin tid rigtigt? Det har Birgitte Kofod et bud på.
– De tre store ratingbureauer MSCI, Sustainalytics og XX er nogle af de vigtigste. Men man skal huske på, at ESG er ikke det nye CSR. ESG er en målemetode med et sæt KPI’er, hvoraf de fleste bygger på rapporteringsværktøjet GRI, som er det nærmeste, vi kommer på en global standard for bæredygtighed. Så dem der arbejder med GRI kan svare på de fleste ESG-henvendelser. Ud over at gøre sin sustainability-rapport let tilgængelig på hjemmesiden, kan man hjælpe dem på vej ved at tilføje en ESG-oversigt til den. Så synliggør man sine ESG-relevante data, uden at det kræver mere arbejde, lyder hendes råd.
For os der arbejder med bæredygtighed, kan det være vanskeligt er at se, hvad endemålet for vores indsats er
Hvis man synes, at for meget af ens job går med rapportering, skal man huske på, hvor vigtigt det er, lyder det fra Susanne Stormer.
– For os der arbejder med bæredygtighed, kan det være vanskeligt er at se, hvad endemålet for vores indsats er. Rapportering er en brik i det, fordi vi på vegne af organisationen holder styr på, hvordan arbejdet skrider frem, siger Susanne Stormer, som opfordrer til at holde fokus på det langsigtede perspektiv:
– I Novo Nordisk handler bæredygtighed om, at man skaber værdi for samfundet. Når man gør det på en god måde, sikrer man, at man har en bæredygtig forretning på den lange bane. Den værdiskabelse er, hvad man prøver at fange med rapportering.
Adskillige initiativer er i gang både på EU-niveau og fra erhvervsministerens side for at standardisere rapporteringen. Den udvikling bifalder Trine Kromann-Mikkelsen, omend global enighed ville være bedst.
– Vi arbejder konkret med, hvordan vores rapportering i højere grad kan leve op til de nye krav til bæredygtighedsdata, som vi oplever. Det ville være fantastisk, hvis der var en global standard, man kunne lægge sig op ad i stil med de finansielle rapporteringsstandarder, siger hun.
