Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Tech

Cybertrussel: Hver femte danske virksomhed har ansat en CISO i det seneste år

Den teknologiske og digitale udvikling er i konstant forandring – nye teknologier opstår hele tiden. Digitale data bliver en stadig mere central og nødvendig del af virksomhedens daglige processer og forretningsgange. Det giver helt nye muligheder for virksomheder og organisationer, mens det samtidig gør dem sårbare for mere ødelæggende og avancerede cyberangreb end hidtil.

I takt med at trusselsbilledet inden for informations- og cybersikkerhed ændrer sig, stiger også efterspørgslen på erfarne specialister på området. Ny undersøgelse viser, at 21 % af danske virksomheder har ansat en Chief Information Security Officer (CISO) det seneste år. Hele 62 % af respondenterne peger på, at de i høj eller i nogen grad er bekymrede for manglende adgang til kandidater med de rette sikkerhedskompetencer.

“Vi oplever en stigning i antallet af virksomheder, der efterspørger rådgivning inden for håndtering af komplekse sikkerhedshændelser”, fortæller Mads Nørgaard Madsen, partner og it-sikkerhedsekspert i PricewaterhouseCoopers, som også har lavet undersøgelsen.

Den nye persondataforordning (GDPR) har medvirket til at sætte mere fokus på sikkerheden, selv om det endnu ikke er alle virksomheder, der lever op til kravene. Ifølge undersøgelsen svarer 46 % af erhvervslederne, at deres data i nogen eller i mindre grad er beskyttet i henhold til den nye persondataforordning, hvilket betyder, at lidt under halvdelen dermed ikke anser virksomhederne som tilstrækkelig compliant på nuværende tidspunkt.

“Undersøgelsen viser, at en stor andel af danske virksomheder med fordel kan gøre en større indsats på GDPR-området. Dette er ikke blot i forhold til at blive compliant, men også i forhold til at fastholde det nødvendige compliance-niveau. Dette kræver omlægning af arbejdsprocesser og opgaver samt en investering i ny teknologi, der kan sikre en overholdelse af kravene, og som samtidig kan medvirke til at beskytte mod de stigende cybertrusler,” forklarer Mads Nørgaard Madsen.

Over halvdelen (64 %) svarer, at GDPR har krævet mindre eller større omlægninger af virksomheden, og det er ifølge Mads Nørgaard Madsen positivt at se, at så mange virksomheder har en god indstilling til den nye lovgivning, trods det store arbejde, som mange virksomheder har lagt i det.

Forsiden lige nu:

Syv forskere blandt årets nye navne i Kraks Blå Bog

PRISER. Syv forskere fra blandt andet neurologi, proteinforskning, arkæologi og teologi er blandt de 76 nye navne i årets udgave. De føjer sig til en eksklusiv kreds af danskere, der gennem deres faglige arbejde har gjort en markant forskel i samfundet.


Seneste artikler:

Seks danske virksomheder på liste over verdens mest bæredygtige

RANGORDNING. Danmark er igen stærkt repræsenteret på Corporate Knights’ Global 100-liste over verdens mest bæredygtige børsnoterede virksomheder. I år har seks danske selskaber fundet vej til top 100 – heriblandt Pandora, der indtager en samlet andenplads.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading