Flagermus med rygsæk: Forskere undersøger, hvordan vilde dyr oplever verden

Selvom Peter Teglberg Madsen ikke længere er en dreng på 10 år, ser han stadig på sin passion for dyr med samme nysgerrighed som dengang, han løb rundt med et mikroskop i hånden. I dag har han og hans forskerhold fra Aarhus Universitet opgraderet mikroskopet til miniaturecomputere, som for første gang har gjort det muligt at lytte direkte med, mens flagermus navigerer og jager med deres ekkolokalisering. Og de gør det med en hastighed og præcision, der overgår det meste af den menneskeskabte teknologi.

I podcasten Mit store spørgsmål fortæller han om resultaterne fra forskningsprojektet, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond – et projekt, der blandt andet forsøger at finde svar på spørgsmålet:

Hvordan kan et dyr, der kun kan høre sit bytte få meter foran sig, fange det i fuldstændigt mørke – alene ved hjælp af ekkoer?

En flyvende datalogger

For at finde svaret har forskerne udstyret vilde flagermus med specialudviklede mikrocomputere. Disse små dataloggere, der vejer blot 2,2 gram, kan registrere flagermusens kald, de ekkoer der vender tilbage, samt bevægelse, flyvehøjde og vingeslag.

Det er jo ikke svært at få en drone til at flyve fra A til B. Det svære er at undgå, at den flyver ind i gamle fru Hansen

Peter Teglberg Madsen

– Det giver os adgang til præcis den information, som dyret selv bruger til at forstå sin verden, forklarer Peter Teglberg Madsen i podcasten.

Feltstudierne fandt sted i Bulgarien, hvor forskerne arbejdede med arten Stor Museøre. Ved at følge flagermusenes adfærd i det fri kunne forskerne se, hvordan de med få millisekunders reaktionstid justerer deres kald og flyvemønster for at undgå forhindringer og fange bytte.

Fra grotte til laboratorium

Peter Teglberg Madsen undersøgte ikke alene flagermusene i naturen, men også i et laboratorium. Her testede forskerne, hvordan en flagermus håndterer komplekse lydmiljøer – for eksempel når der er mange ekkoer, der blander sig og kan forstyrre jagten på bytte. Ved hjælp af et computersystem, der gengav forskellige lyde i rummet, kunne forskerne skabe en slags “virtuelt ekkorum” omkring flagermusen.

– Og det, vi har kunnet vise der, det er, at de er enormt gode til at opdele deres sanseverden i forskellige sensoriske flows. Altså, at der er noget, der er interessant for dem, og det kan de fokusere på. Så de kan jo egentlig ignorere meget af det, fortæller Peter Teglberg Madsen – lidt som et menneske, der kan føre en samtale til en travl reception og ignorere alle de andre stemmer i baggrunden.

Hvis vi vil være bedre naboer i naturen, må vi forstå, hvornår vi forstyrrer – og hvordan dyrene tilpasser sig

Peter Teglberg Madsen

Når omgivelserne larmer, har vi mennesker en tendens til at hæve stemmen.

Det samme gælder for flagermusen, som også justerer lydstyrken på sine kald, når der er for meget støj.

Samtidig kunne forskerne dokumentere, at dyrene reagerer på forandringer i lydmiljøet med en forsinkelse på kun 25 millisekunder.

– Det er hurtigere end din blinkrefleks, hvis man er ved at få en flue i øjet, forklarer Peter Teglberg Madsen.

Fra flagermus til fremtidens droner

Indsigten i, hvordan flagermus navigerer præcist i mørke og komplekse omgivelser, har ikke kun betydning for forståelsen af naturen, men også teknologien. Ifølge Peter Teglberg Madsen er det oplagt at kigge på flagermusens autonome systemer i forhold til f.eks. udvikling af droner.

– Det er jo ikke svært at få en drone til at flyve fra A til B. Det svære er at undgå, at den flyver ind i gamle fru Hansen, fortæller Peter Teglberg Madsen.

Læs også tidligere afsnit i serien Mit store spørgsmål: Ny forskning: Type 1-diabetes rammer forskelligt, men det gør konsekvenserne ikke

Hvor flagermusen justerer sin retning og sit kald i realtid baseret på lyd, mangler menneskeskabte systemer ofte den samme evne til aktiv sansning. Derfor er der stor interesse for at overføre principperne fra naturen til teknologisk udvikling.

Viden, der kan beskytte dyrelivet

Selvom teknologiske anvendelser fylder mere og mere i forskningsverdenen, er ambitionen bag projektet først og fremmest biologisk. For jo bedre vi forstår, hvordan vilde dyr bruger deres sanser, desto bedre kan vi også tage hensyn til dem. Flagermusen lever i en verden, som i stigende grad forstyrres af menneskelig aktivitet – fra støj og lys til ændrede landskaber. Ved at måle, hvordan dyrene reagerer på disse påvirkninger, kan forskningen være med til at definere grænser for, hvad de kan tåle – og hvornår vi som mennesker må tilpasse os.

– Hvis vi vil være bedre naboer i naturen, må vi forstå, hvornår vi forstyrrer – og hvordan dyrene forsøger at tilpasse sig, siger Peter Teglberg Madsen.

Du kan lytte til afsnittet af Mit store spørgsmål med Peter Teglberg Madsen her.