Ny viden

Klimarådets formand: Mere forskning kan lette klimatrykket fra landbruget

Landbruget udleder stadig for meget drivhusgas, og det kræver mere forskning, hvis det skal nedbringes. Sådan lyder det fra Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, der tirsdag den 6. juni præsenterede Klimarådets årsrapport.

Af - 7. juni 2017

Landbruget udleder stadig for meget drivhusgas, og det kræver mere forskning, hvis det skal nedbringes.

– I landbruget kan vi forske noget mere i, hvordan man kan omlægge landbruget, så det kan udlede noget mindre. Det har Klimarådet også tidligere anbefalet kraftigt, sagde formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen til Sciencereport.dk, da han tirsdag den 6. juni præsenterede Klimarådets årsrapport.

Her kom Klimarådet med en række anbefalinger til, hvordan Danmark i nogle udvalgte sektorer – herunder landbruget og transporten, der tilsammen kaldes den ikke-kvoteomfattede sektor – bedst og billigst kan reducere sin udledning af drivhusgasser.

– I december udgav vi en mindre rapport om landbruget og i modsætning til transportområdet, hvor vi er meget afhængige af den teknologiske udvikling i omverdenen, har vi på landbrugsområdet historisk været langt fremme. Her kunne vi godt lave noget forskning, som kunne hjælpe omstillingen på vej såsom at ændre dyrenes fodersammensætning og hvordan ændrede dyrkningsmetoder påvirker udledningerne, siger Peter Birch Sørensen.

…vi anbefaler, at man her inddrager omstillingselementer frem mod 2030, selvom det i dag er ret dyrt, for der er stadig et teknologiperspektiv og et klart 2050-perspektiv i det

Han peger desuden på biogas-området, som gennem en teknologisk videreudvikling kan være med til at reducere udledningen fra landbruget yderligere:

– Det er også derfor, at vi anbefaler, at man her inddrager omstillingselementer frem mod 2030, selvom det i dag er ret dyrt, for der er stadig et teknologiperspektiv og et klart 2050-perspektiv i det, siger han.

Tilsammen skal transport, landbrug, bygninger, produktionserhverv og affald (den ikke-kvoteomfattede sektor) reducere 13,4 mio. tons CO2-ækvivalenter frem mod 2030, hvis Danmark skal opfylde EU’s klimamål og den globale klimaftale fra 2015. 

Omstillingselementer skal være billige og pege frem mod 2050
Klimarådet har i årsrapporten opstillet to kriterier for, hvilke omstillinger der er mest hensigtsmæssige: Det skal koste samfundet så lidt som muligt og så skal de lette omstillingen mod et lavemissionssamfund i 2050.

– Og heldigvis er der flere elementer, som både er billige og har et klart 2050-perspektiv. Desuden skal der også være et håndtag, som politikerne kan skrue på. Der skal være et realistisk, politisk virkemiddel,” siger Peter Birch Sørensen.

Klimarådet anbefaler 11 omstillingselementer, som bedst lever op til kriterierne:

Individuelle varmepumper, store varmepumper i fjernvarmen, energirenoveringer i bygninger, solvarme, træpillefyr, energieffektiviseringer i produktionserhvervene, forsuring af gylle, dyrkning af energipil, elbiler, gas i den tunge transport og biogas i naturgasnettet.

Transportsektoren er svær at omstille
Landbruget og transport står for langt størstedelen af CO2-udledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor – samlet 78%. Alligevel er det ikke her, de største reduktioner skal ske. Det skyldes, at netop omstillingselementerne i de to sektorer typisk hører til i den dyrere ende og er derfor ikke blandt de mest oplagte. Og hvor Peter Birch Sørensen kan pege på steder i landbruget, hvor man med fordel kan lave yderligere forskning, er det noget sværere med transporten:

Vi har kigget på en hel del transporttiltag, men det viser sig, at det er noget, der er ret dyrt eller svært at gennemføre.

– Vi har kigget på en hel del transporttiltag, men det viser sig, at det er noget, der er ret dyrt eller svært at gennemføre. For eksempel hvis man satser på at fremme den kollektive trafik på bekostning af privatbilisme. Det man kan gøre er at udbygge den kollektive trafik og sænke taksterne, men det fører ifølge trafikforskerne til, at mange af dem, der ellers ville have cyklet, gået eller været medpassagerer i en bil vælger den kollektive trafik – ikke dem, der sidder bag rattet. Så erfaringer er, at det er meget dyrt at udbygge den kollektive trafik i et omfang, så bilisterne vil skifte, siger han.

…Klimarådet nævner dog et stort omstillingselement i transportsektoren, nemlig flere flydende biobrændstoffer, der allerede er politiske krav om skal fylde mere i vejtransporten

Han er derfor ikke den store optimist i forhold til at gøre noget på vejtransporten på kort sigt:

– Der er selvfølgelig elbilerne, men de er fortsat forholdsvis dyre. Så der er en årsag til, at transportsektoren er et smertensbarn i det her regnestykke. Historisk har udledningerne her været stigende, og det er svært at få den skude vendt, siger Peter Birch Sørensen.

Klimarådet nævner dog et stort omstillingselement i transportsektoren, nemlig flere flydende biobrændstoffer, der allerede er politiske krav om skal fylde mere i vejtransporten, men det er ikke blevet en del af Klimarådets anbefalinger:

– Baggrunden for, at vi ikke ser så stort et perspektiv i det er, at vi har anlagt den betragtning, at i 2050 skal vi som udgangspunkt ikke bruge væsentlig mere biomasse, end vi selv kan producere, fordi biomasse bliver en knap ressource. Derfor har vi sagt, at den biomasse, vi kan producere selv, den må vi bruge der, hvor den gør størst nytte. Meget af det vil så være biogas. Persontransporten skal i stort omfang være elektrificeret, siger Peter Birch Sørensen.

Julie Søgaard (f. 1980) er uddannet cand.scient i Geografi og Journalistik fra Roskilde Universitet. Hun har i en længere årrække arbejdet som journalist og kommunikatør inden for klima, energi, miljø og natur – herunder som vært og tilrettelægger på P1-programmet Klima og Miljø. Julie er løbende moderator og facilitator på debatter, konferencer og andre arrangementer.

politik

De Radikale vil afsætte yderligere 1 mia. til forskning

Først én forskningsmilliard fra Socialdemokratiet: Nu vil Radikale Venstre styrke forskningen med yderligere én milliard i deres finanslovsforslag. Partiet har afsat 800 mio. mere til grøn forskning og vil give forskningsreserven et løft på 200 mio. kr.