Alle Folketingets partier indgår aftale om bevillingssystem

Fredag eftermiddag meddelte Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der er indgået et bredt forlig om et nyt bevillingssystem til de videregående uddannelser.

Forhandlingerne har været i gang siden forsommeren og næsten præcis på etårsdagen for Søren Pinds overtagelse af posten som Uddannelses- og Forskningsminister, er det lykkedes at lande en aftale med alle Folketingets partier.

Ifølge partierne selv er der “ét grundlæggende mål med det nye bevillingssystem – at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning og en bedre overgang til job efter studierne.”

Netop det forstærkede fokus på kvalitet ligger rigtig godt i tråd med Søren Pinds gentagende udmeldinger, siden han satte sig i stolen.

Aftalen omfatter ca. 270.000 studerende og 13 mia. kroner.

Det nye system ændrer kriterierne for hvordan bevillingerne til de videregående uddannelser fordeles – i hvert fald delvis.

De såkaldte taxameterbevillinger mindskes, men står stadig for over to tredjedele af bevillingerne (67.5%) nu kaldet aktivitetstilskud.

Det andet ben i det nye system er et grundtilskud. Grundtilskuddet øges til 25 procent af de samlede bevillinger og imødekommer således et bredt ønske fra flere sider om øget stabilitet i bevillingerne.

Det tredje og sidste ben er de såkaldte resultattilskud. Det udgør 7.5 procent af midlerne, og fordeles efter en stribe kriterier, som blandt andet handler om de studerendes studietid og hvor hurtigt de kommer i job.

Vi sætter fokus på kvalitet og gør op med det ensidige fokus på kvantitet

Systemet træder i kraft d. 1. januar 2019, og der er sat penge af til overgangsordninger, der skal kompensere de uddannelsesinstitutioner, der i første omgang får mindre bevillinger på grund af de ændrede kriterier – dog max to procent.

Der er også sat penge af til at fremme uddannelse i hele Danmark. Alle uddannelsesinstitutioner uden for de store universitetsbyer får et øget grundtilskud på op til 12 millioner.

Søren Pind er naturligvis glad for den nye aftale:
– Vi sætter fokus på kvalitet og gør op med det ensidige fokus på kvantitet, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind ved præsentationen af aftalen.

Han varsler samtidig et opgør med “det ensidige fokus, der har været på at få så mange studerende igennem som muligt”.
– Jeg synes, det er spændende, at vi som et af de første lande i verden er enige om, at beskæftigelse efter færdiggjort studietid nu bliver et kriterium for tilskuddene til universiteterne, siger Søren Pind.

Hans glæde går igen hos alle de deltagende partier.

Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti:
– I Det Konservative Folkeparti er vi meget glade for den brede politiske aftale vi i dag har landet om et nyt bevillingssystem. Det er for os vigtigt, at vi hele tiden sikrer, at kvaliteten på de videregående uddannelser er i top, men samtidig at vi også forbereder eleverne bedre på det arbejdsmarked der venter dem

Jens Henrik Thulesen Dahl, DF:
– Det er en god aftale med fokus på kvalitet frem for kvantitet.

Mette Reissmann, Socialdemokratiet:
– Socialdemokratiet er tilfredse med, at det er lykkes at indgå en bred aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, der sikrer, at fokus fremover også vil være på øget kvalitet. Det har der været behov for. Med aftalen sikrer vi et fornuftigt fokus på kvalitet og beskæftigelse.

For nu bare at nævne nogle af de glade ord, der ledsagede den nye aftale fredag eftermiddag.

Skepsis hos de berørte parter
Hverken hos universiteter, studerende eller fagforeninger er glæden ligeså entydig. Snarere tværtimod.

Hos Danske Universiteter hæfter de otte universitetsrektorer sig ved, at der med aftalen kommer mere bureaukrati, tættere politisk kontrol, og at studerendes svar i spørgeskemaer fremover skal have indflydelse på tildelingen af midler.

– Enkelt og gennemskueligt er ikke det første, jeg tænker, når jeg ser det nye bevillingssystem. Systemet virker komplekst og indeholder både mere politisk styring og dobbeltstyring, siger formand for Rektorkollegiet Anders Bjarklev ifølge Ritzau.

En anden anke handler om det øgede fokus på beskæftigelse i det nye system.

…det er helt forkert at straffe institutionerne for problemer med beskæftigelse

Danske Studerende kalder det forfejlet, og at man forsøger at føre beskæftigelsespolitik i bevillingen af midler til uddannelserne.

– Der er mange ting, der spiller ind i forhold til beskæftigelse efter uddannelse, og en stor del af disse har institutionerne ikke nogen kontrol over. Så det er helt forkert at straffe institutionerne for problemer med beskæftigelse, siger Mads Jørgensen, næstformand i Danske Studerende.

Danske Studerende anerkender, at det er vigtigt at uddanne kandidater til beskæftigelse, men de mener, at det bedst gøres på andre måder:

– Det tror vi bedst, politikerne kan understøtte, ved at der er tilstrækkeligt med midler til rådighed og stabilitet omkring bevillingerne. Og det understøtter det her beskæftigelsestaxameter ikke, siger Mads Jørgensen.

Hos Dansk Magisterforening ser de flere gode elementer i den nye aftale, blandt andet de øgede grundtilskud. Formand Camilla Gregersen er også glad for den øgede stabilitet, der er bygget ind i det nye system:

– Når bevillingerne bliver gjort fireårige, kan det sikre en stabilitet i de faglige miljøer til gavn for uddannelseskvaliteten, ligesom det kan betyde et bedre arbejdsmiljø for de ansatte, når der kommer en længere planlægningshorisont, siger hun i en kommentar.

Men der er også hår i suppen. Det er især det øgede fokus på beskæftigelse efter endt uddannelse, der generer:

– Midler, der er afhængige af de færdiguddannedes beskæftigelse, bliver aldrig min kop te, for udsving på arbejdsmarkedet må ikke forringe kvaliteten for dem, der er i gang med en uddannelse. Grundlæggende skal der være en ordentlig finansiering af alle uddannelser uanset arbejdsmarkedets konjunkturer. Uddannelseskvalitet og beskæftigelsesgrad skal ikke blandes sammen. Men jeg vil gerne kvittere for, at politikerne er nået til enighed om en lavere procentsats end den, regeringen først meldte ud, siger Camilla Gregersen.

Nedenfor forskellen på det nuværende og nye bevillingssystem:

Grafik: Uddannelses- og Forskningsministeriet