Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er et pointsystem, som belønner universiteterne alt efter hvor mange publikationer deres forskere får i de mest anderkendte tidskrifter og på de største forlag. Lige siden systemet blev indført for otte år siden, er systemet blevet kritiseret for at have uklare retningslinjer.
Nu viser det sig at de forskere, som ellers er udpeget til at styre BFI, heller ikke kan gennemskue systemet. Det skriver Videnskab.dk, som har søgt aktindsigt i Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU). Deres tal viser at hele 79 ud af de 419 forskere som sidder i BFI-faggrupper, optræder på en liste over forskningsbidrag, der muligvis er ‘problematiske’.
Det vil sige at 79 forskeres bidrag kan have udløst BFI-point, og derved penge til universiteterne, de faktisk ikke var berettiget til. Men de fejlagtige point skyldes ikke snyd, ifølge universiteterne:
-Retningslinjerne har været så uklare, at en del eksempelvis har indberettet lærebøger (som ikke giver BFI, red.) som monografier. Jeg tror ikke, det er, fordi folk sidder og snyder, men der har været uklarheder om reglerne, siger prodekan på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet og tovholder på sagen hos KU, Mette Wier, til Videnskab.dk.
Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech, mener også at problemet skyldes forvirring:
– AU anerkender, at der i det undersøgte materiale er problemer, fordi der altid har været gråzoner ifm. registrering. Det er dog vigtigt at understrege, at de anførte fejlagtige registreringer primært kan tilskrives uklarhed om tolkningen af retningslinjerne for korrekt registrering, siger han.
I en mail til Videnskab.dk skriver direktør for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Hans Muller Pedersen, at de er i dialog med universiteterne, og at de vil præciserer retningslinjerne yderligere, hvis der bliver behov for det.
-BFI’en skal understøtte kvaliteten af forskningspublikationerne. Det er vigtigt, at forskerne og universiteterne har tillid til BFI, og opstår der uklarheder om, hvordan reglerne skal tolkes, gør vi noget ved det, skriver han.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























