Universiteterne er blevet mere afhængige af eksterne (konkurrenceudsatte) midler. Det fastslår Uddannelses- og Forskningsministeriet i en ny analyse af offentlig dansk forskningsfinansiering og forskningsaktivitet.
Universiteternes interne penge til forskning er faldet med 9 procentpoint over de sidste ti år. I 2008 kom 63 procent af universiteternes forskningsfinansiering fra interne midler. I 2015 var tallet faldet til 54 procent. Faldet har dog ikke påvirket den samlede finansiering, da det er blevet modsvaret af en stigning i midler fra private non-profit fonde og organisationer. Imens er midler fra EU og offentlige råd og fonde stagneret. Derfor er universiteternes afhængighed af konkurrenceudsatte midler steget, konkluderer ministeriet.
Der kan desuden være en bias i retning af, at eksterne midler tiltrækker flere interne midler. Det skyldes, at de eksterne aktører, der finansierer forskningen, kan have et krav om, at man internt matcher finansiering.
Det er ikke kun private fonde og organisationer, der har stor og stigende betydning for universiteternes forskningsfinansiering. Også offentlige råd og fonde spiller en væsentlig rolle. Faktisk adskiller universiteterne sig fra de øvrige forskningsinstitutioner ved, at de offentlige forskningsfinansierede råd og fonde er den vigtigste eksterne kilde til forskningsmidler.
På både DTU, KU og AU fylder finansiering fra offentlige råd og fonde en betydelig del af forskningsbudgettet. Og KU udfører således mere forskning finansieret af offentlige råd og fonde, end CBS og RUC udfører forskning i alt. Derfor påvirker det også først og fremmest DTU, KU og AU, at de seneste års bevillinger fra offentlige råd og fonde er stagneret.
Den udførte offentlige forskning på universiteterne udgøres af henholdsvis interne midler, eksterne midler fra offentlige råd og fonde samt EU, private fonde og private virksomheder. Og der er generelt forskel på, hvordan universiteterne får finansieret deres forskning.
Især DTU skiller sig ud, da kun en tredjedel af forskningen bliver finansieret med interne midler. På alle de øvrige universiteter er det over halvdelen af forskningen, der er finansieret internt. På både DTU, KU og AU fylder den samlede eksterne finansiering mere end en tredjedel.
Forsiden lige nu:
Erhvervsakademi har fået plads ved forskningens højbord: -Et bevis på, at her foregår ting med en international klang
BEVILLING. For blot anden gang deltager et dansk erhvervsakademi i et Horizon Europe-projekt og denne gang som en af ledende partnere. Ifølge docent på Zealand er det både et internationalt kvalitetsstempel og en gylden mulighed for at styrke det unge forskningsmiljø.
“Historisk aftale” med Novo Nordisk Fonden styrker det nordiske forskningssamarbejde
FONDE. En privat fond og en institution under Nordisk Ministerråd går for første gang sammen om en bindende aftale om forskningsfinansiering. Op mod 50 millioner kroner skal være med til at løfte nordisk forskning og samarbejde på tværs af landene.
Disse 7 huskeregler gør din konference til en berigende oplevelse fremfor tidsspilde
FORMIDLING. Mange konferencer følger en traditionel skabelon, hvor deltagere passivt lytter til oplæg, men følge konsulent Gry Guldberg Friis bør fokus dog være på relationer og interaktion for at skabe værdi. Hun giver her en række konkrete råd til, hvordan man faciliterer en konference, der spreder faglig begejstring.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























