Når medicinalindustrien betaler for medicinsk forskning, er der langt større chance for at få et positivt resultat end når uafhængige undersøgelser udført samme forsøg. Det viser en ny undersøgelse, som er udgivet af Syddansk Universitet.
“Vi kan se, at mens omkring halvdelen af de kliniske forsøg betalt af det offentlige finder en positiv behandlingseffekt af lægemidler og medikoteknisk udstyr, gælder det samme for to tredjedele af de industrifinansierede” siger Andreas Lundh som er en af forskerne bag undersøgelsen til DR Viden.
Medicinsk forskning er dyrt og betales derfor ofte helt eller delvist af de firmaer som står bag produkterne der undersøges og som derfor kan tjene penge på et positivt resultat. Og det er problematisk, fordi industrifinansierede studier ifølge undersøgelsen både har en markant større sandsynlighed for at opnå positive resultater, de kommer langt oftere frem til positive konklusioner og så har de oftere en konklusionen som ikke underbygger deres kliniske resultater.
De mange positive resultater skyldes ikke at firmaer er mere sikre når de påbegynder kliniske forsøg. Undersøgelsen gennemgår nemlig 75 oversigtsstudier og mere end 6000 kliniske forsøg, og selvom flere af forsøgene ligner hinanden og undersøger det samme, varierer deres resultater alt efter om det er sponsorerede eller uafhængige studier.
Ifølge Andreas Lundh kan løsningen være en organisation, som sikrer at der bliver udført uafhængige undersøgelser inden et lægemiddel kan godkendes.
- Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og forskere fra Canada og Australien.
- For mere info, se SDU-artiklen om undersøgelsen.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























