Når medicinalindustrien betaler for medicinsk forskning, er der langt større chance for at få et positivt resultat end når uafhængige undersøgelser udført samme forsøg. Det viser en ny undersøgelse, som er udgivet af Syddansk Universitet.
“Vi kan se, at mens omkring halvdelen af de kliniske forsøg betalt af det offentlige finder en positiv behandlingseffekt af lægemidler og medikoteknisk udstyr, gælder det samme for to tredjedele af de industrifinansierede” siger Andreas Lundh som er en af forskerne bag undersøgelsen til DR Viden.
Medicinsk forskning er dyrt og betales derfor ofte helt eller delvist af de firmaer som står bag produkterne der undersøges og som derfor kan tjene penge på et positivt resultat. Og det er problematisk, fordi industrifinansierede studier ifølge undersøgelsen både har en markant større sandsynlighed for at opnå positive resultater, de kommer langt oftere frem til positive konklusioner og så har de oftere en konklusionen som ikke underbygger deres kliniske resultater.
De mange positive resultater skyldes ikke at firmaer er mere sikre når de påbegynder kliniske forsøg. Undersøgelsen gennemgår nemlig 75 oversigtsstudier og mere end 6000 kliniske forsøg, og selvom flere af forsøgene ligner hinanden og undersøger det samme, varierer deres resultater alt efter om det er sponsorerede eller uafhængige studier.
Ifølge Andreas Lundh kan løsningen være en organisation, som sikrer at der bliver udført uafhængige undersøgelser inden et lægemiddel kan godkendes.
- Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og forskere fra Canada og Australien.
- For mere info, se SDU-artiklen om undersøgelsen.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
