Andre skriver

Medicinsk forskning påvirkes af hvem der betaler

Det betyder noget for resultatet hvem der betaler for forskningen

Udgivet:

4. april 2017

Når medicinalindustrien betaler for medicinsk forskning, er der langt større chance for at få et positivt resultat end når uafhængige undersøgelser udført samme forsøg. Det viser en ny undersøgelse, som er udgivet af Syddansk Universitet.

“Vi kan se, at mens omkring halvdelen af de kliniske forsøg betalt af det offentlige finder en positiv behandlingseffekt af lægemidler og medikoteknisk udstyr, gælder det samme for to tredjedele af de industrifinansierede” siger Andreas Lundh som er en af forskerne bag undersøgelsen til DR Viden.

Medicinsk forskning er dyrt og betales derfor ofte helt eller delvist af de firmaer som står bag produkterne der undersøges og som derfor kan tjene penge på et positivt resultat. Og det er problematisk, fordi industrifinansierede studier ifølge undersøgelsen både har en markant større sandsynlighed for at opnå positive resultater, de kommer langt oftere frem til positive konklusioner og så har de oftere en konklusionen som ikke underbygger deres kliniske resultater.

De mange positive resultater skyldes ikke at firmaer er mere sikre når de påbegynder kliniske forsøg. Undersøgelsen gennemgår nemlig 75 oversigtsstudier og mere end 6000 kliniske forsøg, og selvom flere af forsøgene ligner hinanden og undersøger det samme, varierer deres resultater alt efter om det er sponsorerede eller uafhængige studier.

Ifølge Andreas Lundh kan løsningen være en organisation, som sikrer at der bliver udført uafhængige undersøgelser inden et lægemiddel kan godkendes.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og forskere fra Canada og Australien.
For mere info, se SDU-artiklen om undersøgelsen.

Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer

Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

24. marts 202324. marts 2023

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard

Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

23. marts 202324. marts 2023

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog

Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.

23. marts 202323. marts 2023

Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel

Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

7. marts 20237. marts 2023

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU

Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

29. januar 20231. februar 2023

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

25. januar 202324. januar 2023

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Nævnt i denne artikel: