Biologisk forskning har flere gange demonstreret, at der findes en naturlov for fødekæder. Nu har et internationalt forskerhold undersøgt, om denne naturlov også kan genfindes i sammenhængen mellem et områdes produktion af planter og mængden af store dyr, som lever af planterne. Men ifølge forskerne lever Afrika som det eneste kontinent op til naturloven. I de fleste naturområder er der alt for få dyr i forhold til mængden af planter.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
I juni 2021 begyndte De Forenede Nationers Årti for Genopretning af Økosystemer. I Danmark har regeringen og aftalepartierne besluttet, at Danmark skal have 15 naturnationalparker
Ifølge forskere fra Aarhus Universitet og University of Sussex er flere store dyr en essentiel del af at genoprette naturen og den græsning der er så vigtig for at bevare biodiversiteten. Men hvor mange store planteædere skal der til? Og hvordan skal vi leve sammen med de store dyr?
En baseline i Afrika
Forskerne problematiserer nutidens lave tætheder af store planteædere i en videnskabelig artikel i Journal of Applied Ecology, hvor de beregner en baseline for store dyr ud fra mængdeforholdet mellem producent og forbruger – altså planter og planteædere – i naturreservater i Afrika.
De påpeger, at forholdet mellem producent og forbruger gælder på tværs af økosystemer og biomer, og at der i naturen vil være en tæt sammenhæng mellem produceret biomasse og biomassen af afhængige forbrugere.
Men efter at have undersøgt tætheden af store planteædere i naturreservater over hele verden har forskerne kun kunnet finde en sådan tæt sammenhæng på ét kontinent, nemlig Afrika. På de øvrige kontinenter har de fundet stærke tegn på forarmede faunaer – også i de beskyttede naturområder.
– Afrikanske økosystemer har artsrige pattedyrsfaunaer og en stor biomasse af store planteædere, der er væsentligt forbundet med planternes produktivitet, siger lederen af forskergruppen, Camilla Fløjgaard fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
– Men vi kan ikke finde dette mønster på andre kontinenter, og generelt er den store planteædende biomasse meget lavere, end vi ville forvente ud fra produktiviteten, tilføjer hun.
Langt færre dyr i Europæisk natur
Undersøgelsen inkluderer data fra både beskyttede områder og reservater og fra flere rewildingprojekter i Europa. Her finder forskerne markante forskelle, idet biomassen for store planteædere i naturområder er under en tiendedel af biomassen observeret i indhegnede rewildingområder med genoprettede planteæderfaunaer.
– Det er tankevækkende, at selv i mange beskyttede områder ligger antallet af store planteædere kun på en brøkdel af, hvad områderne kan bære, siger Camilla Fløjgaard.
En anden og lavere baseline
Forskerne konstaterer i artiklen, at store planteædere stadig bliver fordrevet, jaget og udryddet, og at det selv blandt vildtforvaltere er en udbredt opfattelse, at der er rigeligt med – eller endda for mange – store planteædere i naturen. Dén opfattelse bliver altså ikke understøttet af det nye studie.
Tværtimod kan bestræbelserne på at nedregulere populationer af store planteædere afspejle en helt anden baseline: At man har accepteret en ny norm for økosystemer, der er stærkt påvirket af mennesker og rummer meget få vilde, store planteædere.
– Selvom store planteædere har strejfet omkring i millioner af år, ser det ud til, at vi har vænnet os til landskaber, der næsten er tomme for store planteædere, og nu tror vi, at det er naturligt, siger Camilla Fløjgaard.
Store dyr er besværlige
Regeringen og aftalepartierne har besluttet, at Danmark skal have 15 naturnationalparker – ”områder, hvor naturen får plads til at udvikle sig på mere naturlige præmisser”.
– At bringe de store dyr tilbage er afgørende for genopretning af selvforvaltende økosystemer og bevarelsen af biodiversiteten, men det bliver ikke let, siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet, og fortsætter:
– Store dyr er besværlige, for de skader afgrøder, forstyrrer trafikken og går i det hele taget i vejen. Det vil kræve politisk vilje og omhyggelig fysisk planlægning, herunder indhegning af reservater, hvis det skal lykkes.
