Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Debat

Åben forskning skaber resultater

Universiteter og virksomheder kan have stor gavn af hinanden. Erfaringer fra et seksårigt dansk forsøg demonstrerer at erhvervsrelevant forskning i høj grad kan have gavn af en brobygnings-organisation til at løfte den slags samarbejder

Af Lise Arleth, prodekan for forskning på SCIENCE, Københavns Universitet; Peter Thomsen, ph.d. og CEO for Biomodics ApS, der laver medicinsk udstyr; Jacob Becker-Christensen, ph.d. og direktør for foreningen LINX, der bringer virksomheder og universitetsforskere indenfor strukturundersøgelser på nanoniveau

Universiteter og virksomheder kan have stor gavn af hinanden. Erfaringer fra et seksårigt dansk forsøg demonstrerer at erhvervsrelevant forskning i høj grad kan have gavn af en brobygnings-organisation til at løfte den slags samarbejder. En “brobygger” – en formidler, match-maker, netværksholder – fører aktivt de rigtige partnere sammen i fælles projekter og styrker i sidste ende både Danmarks universiteter og vores internationale konkurrenceevne.

Seks års erfaringer viser, at frugtbart samarbejde mellem forskere og virksomheder forudsætter høj troværdighed og intern tillid. Det får man igen kun med et langvarigt relations arbejde med klare rammer.

LINX har eksisteret siden februar 2016 og består p.t. af 25 partnere fra både erhvervsliv, universiteter og GTS (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut), samt Dansk Industri, og to regioner. Ved at være en non-profit-organisation er LINX en uafhængig tredjepart, der udelukkende har til formål at drive netværk, stimulere samarbejder og hjælpe medlemmer og samarbejdspartnere. Herunder hører at formidle resultater fra medlemmernes indbyrdes aktiviteter, der i fem år var medfinansieret af Innovationsfonden.  

Kort sagt, LINX er et økosystem af netværk, videndeling, rådgivning og finansiering. En pakkeløsning og ”hjælp til selvhjælp” for virksomheder i krydsfeltet mellem deres innovation og forskernes indsigt.

Værdien af målrettet forskning

Formålet med en innovations-organisation som LINX, der er dannet af universitetsforskere og virksomheder, har fra begyndelsen været at udføre ”demonstrationsforskning”. Det vil sige små, relativt afgrænsede, men værdi-skabende forskningsprojekter, der viser nytten af bestemte værktøjer, greb og tankegange, der normalt er begrænset til universiteternes laboratorier. Alt sammen til gensidig hjælp og gavn for universiteternes egen forskning og forskeruddannelse og for virksomhedernes konkurrenceevne. 

LINX har særligt fokuseret på at give virksomhederne adgang til de forskningsværktøjer, der er baseret på neutron- og røntgenstråling. Vi har overordnet villet afdække de muligheder, der ligger for virksomhederne i anvendelsen af neutron- og røntgenstråling. Konkret har forskerne ved hjælp af de stråler kunnet se og gennemskue materialer helt ned på det atomare plan og dermed i fællesskab med virksomhederne undersøge fx medicinsk udstyr, byggematerialer, nye plastiktyper, lægemidler og virksomhedernes produktionsudstyr– uden at skulle skille tingene ad.

Støtten til foreningen LINX udløber i september i 2022. Derfor pågår p.t. en proces med at sikre foreningen en permanent placering i det danske innovationssystem. Samt, ikke mindst, med at bære erfaringerne videre til andre, foreninger eller organisationer, der vil etablere en lignende platform for innovation.

LINX er et eksempel på moderne ”venture”-tænkning indenfor forskning: Parterne bliver sat fri under et tema, og pengene til innovation bliver givet indenfor en ramme. Det fører til ny og stærk innovation med potentiale for at skabe noget helt nyt. Modpolen er den mere snævert fokuserede resultat-orienterede bevilling, der repræsenterer den sikre, trygge, langsigtede investering indenfor noget meget specifikt – og som følgelig sjældent udløser noget andre resultater end det ”planlagte”.

Ikke råd til at være nærige

Det er vores erfaring, at en forening, en platform om man vil, der er opbygget efter samme koncept som LINX, styrker partnerskabernes organisatoriske evner til at arbejde på tværs – både internt og partnerne i mellem. Det kræver en tæt dialog, forståelse og et åndsfællesskab. En af måderne, LINX har ageret, er ved at sidde regelmæssigt med samtlige universitetspartnere i plenum og sammen gennemgå al fremdrift for en større vifte af projektaktiviteter.  LINX’ rolle har på den måde i høj grad været en skueplads for udviklingsarbejdet – og med stor succes ageret mægler og sparringspartner, hvis der var brug for det.

I tråd med vores forventninger har det vist sig at være essentielt at kunne slå bro over de gab, der kan være i forståelsen mellem industri og universiteternes forskere. Det er derfor gavnligt, at platformens leder er en dygtig formidler, der kan rådgive og præsentere i øjenhøjde og taler ”sprogene” fra både industri og forskningsmiljøerne. Det kan være en person med forskerbaggrund eller en videnskabeligt vidende forretningsmand.

Mens nogle virksomheder har brug for meget langsigtede og dybdegående forskningsprojekter, der rækker både fem og ti år frem, har andre brug for et en hurtig løsning på en innovationsudfordring. I begge tilfælde er risikominimering vigtigt for dem, i det omfang parløbet med forskerne kan have usikre udfald. Det er en del af filosofien bag alle offentligt støttede projekter. I LINX drejer usikkerheden sig om, at man arbejder ud fra avancerede analyseteknikker, der endnu ikke har indpas i virksomhederne. Derfor er den offentlige støtte essentiel. Særligt fordi man i LINX beskæftiger sig med mindre forløb, der tit er ret tætte på fabriksgulvet. Er uheldet ude, kan det let blive for farligt eller potentielt ødelæggende, især for mindre virksomheder. 

Endnu en konkret hjælp til risikominimering er, at firmaerne får en kvalificeret vurdering af deres projekt. Her er det lige så vigtigt at få stoppet en ide, der ikke kan lade sig gøre, som det er at komme videre mod målet.

Vi har lært mindst to vigtige ting i de år, LINX har været i gang. For det første at vi ikke har råd til at være nærige, når det gælder investering i forskning. For det andet at den kanal, som man formidler de offentlige penge igennem, skal være effektiv og præcis. Det er de samarbejder, støtten og faciliteterne, der skal drive virksomhederne fremad og gøre dem konkurrencedygtige. Med den rette styring kan man få virkelig meget samarbejde for pengene. Omvendt skal der klar være fornuft bag investeringerne, og her kan den styrende brobygger-organisation hjælpe både forskere og virksomheder til at nå frem til de bedst tænkelige rammer. Historien har vist, at fritænkning og fleksibilitet inden for langsigtede decentrale rammer fører til kreativitet og velstand. Det gælder for LINX.

Vores erfaring i LINX er, at virksomheder har brug for en række ret korte og agile projektforløb (6-9 måneder), der – hvis de er succesfulde – kan udvides med nye forløb. Det giver optimal fleksibilitet helt fra det mindre og afsøgende projekter over til store, ambitiøse og årelange forløb, der er resultatet af en kædedannelse skabt af flere, mindre projekter. I LINX har hvert led haft sin egen (enkle) interne ansøgning. Ansøgninger blev evalueret af platformens bestyrelse, igangsat hvis godkendt, og den endelige projektafrapportering givet i form af et fremadrettet sparringsforløb til den eller de virksomhed(er), der har været involveret, frem for en klassisk, skreven statusrapport. Små projekter har også små budgetter, og ovenstående proces har vist sig at være et godt bud på et ”gyldent kompromis” mellem indsats og udbytte. 

Vi har også erfaret, at virksomheder efterspørger en fast samarbejdsaftale som juridisk ramme for portalens projekter. Det er et værdifuldt grundlag for at bedrive ”open science i et lukket rum”. Aftalen danner udgangspunkt for drøftelser af IPR (Intellectual Property Rights) for hvert enkelt projekt og er med til at sikre en kortere proces fra idé til udførelse. Det er vigtigt for virksomhederne, at de kan nå at gribe mulighederne, mens de er der. Deres behov er dynamiske og kræver tit hurtig eksekvering. På den anden side står ofte universiteterne, hvis forskere bidrager med central videnskabeligt funderet indspil til projekterne, og som er sat i verden for at tænke mere langsigtet. Det gør, at IPR-aftaler i offentlig-private samarbejder sjældent er ligetil. Emnet har da også været et opmærksomhedspunkt i LINX. Nogle gange har der været behov for særlige forhandlinger i forbindelse med et projekt – men alle hvilende på LINX samarbejdsaftalens fundament.

LINX i praksis

Et eksempel på et forskningsforløb i LINX-regi er Biomodics, der producerer medicinsk udstyr. De har udviklet et kateter med en gennemtrængelig del, så perfekt doserede mængder antibiotika kan trænge igennem og ud i blæren. På den måde vil man effektivt kunne bekæmpe blærebetændelser og antibiotika-resistens, der alene i det danske hospitalsvæsen forekommer i tusindtal hvert år. Derfor havde virksomheden brug for at forstå det molekylære netværk, og hvordan de forskellige materialeblandinger relaterer til hinanden, og hvordan det påvirker permeabiliteten for antibiotika. Forskerne gav Biomodics en måde at forstå deres materialer på. Et særligt udviklet værktøj – en metode – baseret på målinger med røntgenstråling ”just for you”. Herefter var det op til firmaet selv at omsætte det i praksis. I dag har Biomodics sat det permeable kateter i produktion.

I dette projektforløb, og mange andre, har LINX vist sig som en stor succes. Akilleshælen er, at det tager lang tid at bygge et netværk som LINX op. Derfor er det vigtigt at værne om de organisationer, der kan støtte både forskere og virksomheder. Falder bevillingerne væk, er det ligesom at vælte en regnskov: Det er nemt at rive ned, men svært om ikke umuligt at bygge op igen. Man skal ville det og dedikere et bevillingsforløb over en 10-årig horisont. At ønske og at ville det er selvfølgelig i høj grad en politisk beslutning.

Oven i sin facilitering af forskningssamarbejder har LINX gennem de seneste to år også synliggjort resultaterne i fx DR, TV2, Ingeniøren og Altinget m.fl. Dels ved at kontakte medier og klæde dem på til at lave indslag om et af LINX’ faciliterede projekter, dels ved at hjælpe medlemmerne med at synliggøre materialedrevet innovation – herunder brugen af røntgen og neutronstråling. Det er en funktion, medlemmer værdsætter, og som fungerer fortrinligt i tandem med den forskningstekniske brobygning, der sker i projektsamarbejderne. Sagt anderledes: Innovationsbehov, og dermed behovet for forskersamarbejder, kommer og går. Hvornår og hvordan er som regel helt uforudsigeligt. Det er LINX’ erfaring, at det har været et nyttigt med et tilbud, der har skabt yderligere værdi for medlemmerne – og givet dem et anderledes netværk ud i skoven af danske medier. Vigtigt fordi virksomhederne er glade for at kunne forklare deres teknologi, og vigtigt fordi offentligheden bør vide, hvad der rører sig. På denne bane har LINX demonstreret kommunikationshjælp som universelt nyttigt.

Vores konklusion er, at en central, koordinerende organisation, der har stor indsigt i både erhvervsliv og forskning, og som opbyder brobygning, projektdrift med en stram styring, åbenhed, neutralitet (og dermed troværdighed og tillid), skaber de bedste rammer for vidensdeling og nyttiggørelse af danske forskningsmidler. Organisationen evner også at fungere som lim for decentrale projekter så man kan høste synergierne. Nøglen er et netværk – et tematiseret økosystem – bestående af universiteter og virksomheder. ”Open science i et lukket rum” – og dog et rum, der er vidåbent for alle, der har interesse i organisationens tema, hvor alle virksomheder, universiteter og service-institutter er velkomne og kan træde direkte ind.

Nytten af LINX-strukturen er analyseret og sammenfattet i en impact-rapport, som andre forhåbentligt kan få glæde af, uanset hvilken branche de vil skabe en platform indenfor. Læs den her https://linxassociation.com/the-linx-association-impact-report-is-finally-out/

Forsiden lige nu:

Kultiveret kød kan blive game changer for klimaet

For snart et årti siden kom det første forskningsgennembrud med celledyrket kød som klimabedrift og videnskabelig pendant til den konventionelle CO2-tunge kødindustri. Forskningen vinder nu frem herhjemme, men er udfordret af lovgivning, hemmelighedskræmmeri og kapital.

Seneste artikler:

Thomas Bak bliver ny dekan på Aalborg Universitet

Aalborg Universitets nye dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design bliver professor Thomas Bak. Han afløser professor Henrik Pedersen, der ønsker at vende tilbage til forskningsgerningen.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.