I dag står kalenderlyset på den 21. december. Dagen for vintersolhverv og tidspunktet på året, hvor det hele vender. Dagen i dag er den korteste dag på året, hvor vi samtidig markerer, at vi nok en gang går mod lysere tider.
Mon ikke de fleste i Danmark og rundt om i verden glæder sig over, at vi går mod lysere tider? For sikke et år vi snart kan se tilbage på.
Danmark og resten af verden befinder sig i en verdensomspændende pandemi, som påvirker os alle. Og det kan være svært at bevare optimismen og troen på, at vi på et tidspunkt kan vende tilbage til den hverdag, som vi engang havde. Vende tilbage til lyset.
Mange i Danmark og rundt om i verden hepper lige nu på de forskere, der i disse dage og uger baner vejen for en vaccine mod corona. Det giver håb. Og det er vel egentlig essensen i meget af det, forskningen kan. I mørke og svære tider giver forskningen os håb. Håb om at blive klogere. Håb om at finde nye våben at sætte ind mod pandemien.
Stærk, fælles indsats
Forskning er afgørende for, at vi kommer den meget alvorlige situation, som vores land og resten af verden står i, til livs. Og det er fascinerende at se, hvordan forskere i Danmark og i resten af verden på verdensklassesniveau næsten helt bogstaveligt har smidt, hvad de har i hænderne i kampen for at finde løsninger på, hvordan vi kommer bedst ud af en krise, verden ikke har set magen til i 100 år.
I foråret viste flere offentlige og private fonde og virksomheder samfundssind og støttede coronaforskning med betragtelige summer. Og regeringen afsatte med bred opbakning fra alle Folketingets partier 150 millioner kroner til den mest akutte coronaforskning, fordi vi gerne hurtigt ville blive klogere på pandemien. Vi kom hurtigt i gang, takket være en stærk, fælles indsats, hvor forskere kunne fremlægge vigtige projekter, ligesom vi fra politisk side vurderede og udvalgte i lyntempo.
Forskningsprojekterne har allerede – og skal fremadrettet – gøre os klogere på corona fra mange forskellige vinkler. Kan antistoffer fra tidligere patienter være med til at helbrede de, som er indlagt? Hvordan bygger vi en nødrespirator. Og hvordan påvirker virussen gravide kvinder og nyfødte?
Jeg har store forhåbninger til forskningsprojekterne. Generelt har jeg store forventninger til, at forskningen kan være med til at vende vores corona-mørke til en mere lys tid.
Et grønt 2021
Når jeg ser frem mod det nye år, ser det ikke blot mere lyst ud. Det ser også mere grønt ud.
For igen i år har regeringen og samtlige af Folketingets partier skruet højere op for den grønne forskning i fordelingen af forskningsreserven. Det har vi, fordi det er forskningen, der skal bidrage til at udvikle grønne teknologier, som får os i mål med vores klimamålsætninger.
Det er faldet nogle for brystet, at vi fra politisk hold har valgt at målrette midlerne til den grønne forskning endnu mere
Politisk fordeler vi med forskningsreserveaftalerne i alt 3.1 milliarder kroner til forskning og innovation i 2021 ud af det samlede offentlige forskningsbudget på næsten 24 milliarder kroner. Samlet bliver bevillingen i 2021 til grøn forskning 2.7 milliarder kroner. Til trods for et faldende BNP har vi fra regeringens og Folketingets side valgt at holde hånden over forskningen.
På baggrund af den grønne forskningsstrategi – Danmarks første af sin slags – som regeringen lancerede i efteråret, sætter vi med forskningsreserveaftalerne skarpere retning på de grønne midler, så vi satser på forsknings-missioner dér, hvor potentialet for at gøre nytte til gavn for den grønne omstilling er størst.
Vi målretter midlerne mod forskning inden for grønne brændstoffer, CO2-fangst, landbrug og cirkulær økonomi. Og vi vil styrke samspillet mellem videninstitutioner, virksomheder og myndigheder, så forskningsresultater i endnu højere grad omsættes til innovation og grønne løsninger. Som noget nyt fastholder vi desuden det høje niveau for øremærkede midler til grøn forskning fra 2020 og mindst fire år frem. De grønne ambitioner er kommet for at blive.
Det er faldet nogle for brystet, at vi fra politisk hold har valgt at målrette midlerne til den grønne forskning endnu mere. Men når vi fra statens side investerer så mange midler, som vi gør, bør vi tage et politisk ansvar for, at der forskes og bliver fundet løsninger på de områder, hvor vores samfund er mest udfordret i disse år.
Nogen har hævdet, at det strider imod forskningsfriheden. Det er jeg uenig i. Forskningsfriheden står fuldstændig urørt. Men vi sætter en strategisk retning for, hvordan vi prioriterer midlerne. For vi har som samfund på nationalt og globalt plan en klimakriseudfordring, vi er nødt til at løse. Præcis som tilfældet har været med corona i år.
Det bringer mig tilbage til, hvor jeg begyndte. For vi har mange samfundsudfordringer, der skal løses. Corona og klimaudfordringerne er blandt de største. Men sikkert er det, at forskningen skal hjælpe os med at komme med løsninger. Og dermed bidrage til en lysere tid.
Glædelig jul og godt nytår.
