Der er ingen grund til at fremhæve de negative konsekvenser ved coronakrisen. De er utallige, massive og står klart for de fleste.
Men der er lyspunkter i mørket. Coronakrisen har bevist, at innovationskraften, idérigdommen, omstillingsparatheden og nytænkningen lever i bedste velgående i Danmark.
Det gælder os alle. Vi har måttet indstille os på at arbejde og leve på nye måder, og selvom mange virksomheder og private er blevet ramt meget hårdt på økonomien, har den kreative tænkning mange steder taget et kvantespring. I Innovationsfonden har vi særligt bidt mærke i de forskere, virksomheder, startups og iværksættere, som fra krisens første færd har vist en imponerende evne og vilje til at løse de utallige udfordringer, som pludselig var en del af vores hverdag.
Innovationsfonden har til opgave at sørge for de bedst mulige betingelser for vidensbaseret innovation i Danmark. Da krisen brød ud, kunne man med rette frygte, at innovation og videnstung udvikling af nye løsninger, produkter, services og samarbejder ville lide et knæk – af den simple grund, at virksomheder, iværksættere og resten af erhvervslivet med ét var ramt på indtjening, kunder, kapital og likviditet.
Gode ideer er strømmet
Er der vilje i dansk forskning og blandt danske iværksættere til at udvikle fremtidens løsninger, når man bliver ramt som et lyn fra en klar himmel?
Svaret er ja. Coronakrisen har gjort ondt mange steder og har ganske givet sat udviklingsprojekter i stå – men bugt med innovation og udvikling har krisen så sandelig ikke fået. Tværtimod har krisen skabt en opblomstring af innovative ideer, der kommer både Danmark og resten af verden til gavn.
Tydeligst på sundhedsområdet, hvor Innovationsfonden kort efter nedlukningen af Danmark efterspurgte vidensbaserede løsninger, der kan være med til at afbøde skadesvirkningerne af COVID-19-pandemien.
De gode ideer er strømmet. En lang række forskere, vidensinstitutioner, hospitaler, sygehuse, små og mellemstore virksomheder – og mange flere – gik hurtigt sammen og kom med ideer til hurtige og geniale løsninger.
Samtidig oplevede vi, at samarbejder og tværfaglige partnerskaber blev stablet på benene og organiseret meget lettere og hurtigere, end vi normalt ser blandt ansøgere
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet har vist, at særligt innovative SMV’er ser ud til at blive hårdest ramt af coronakrisen. På den baggrund har det været glædeligt at se, at en meget stor andel af ansøgningerne til Innovationsfondens COVID-19-pulje var netop innovative SMV’er.
Nye testløsninger. Afprøvning af nye behandlingsmidler og –metoder. Desinfektion og hygiejneforbedring på hospitaler og plejehjem. Virtuelle konsultationer. Innovativ brug af sundhedsdata. Mere effektiv iltbehandling til intensivpatienter. Eksemplerne står i kø. Og det mest imponerende er næsten hastigheden.
Lettere og hurtigere samarbejder
Vi er vant til, at forskningstunge projekter og vidensbaserede løsninger tager lang tid. Men i Innovationsfonden oplevede vi en ekstraordinær acceleration af innovationsudviklingen.
Samtidig oplevede vi, at samarbejder og tværfaglige partnerskaber blev stablet på benene og organiseret meget lettere og hurtigere, end vi normalt ser blandt ansøgere. Her har vi set tværgående projekter – på tværs af institutioner – som blev organiseret lynhurtigt, og som på effektivt vis har samarbejdet indgående om at udvikle konkrete løsninger.
De seneste måneder har – nok engang – bevist, at innovation og forskningsløsninger langt fra kun er årelange fremtidsprojekter. Hvis betingelserne er de rette, kan innovation lige så vel være løsninger nu og her.
Vi vil gøre en dyd ud af at tage corona-erfaringerne med videre i vores fremtidige samarbejde
Det skal vi alle sammen lære af. Forskere og virksomheder skal tage erfaringerne med videre og bruge dem aktivt i fremtidige innovationsprojekter og udviklingssamarbejder. Og os, der finansierer innovation og udvikling, skal tage erfaringerne med videre. I Innovationsfonden har vi lært, at processerne kan gøres smidigere og hurtigere. Også uden at det går ud over kvalitet og effektivitet.
Det kræver mod og risikovillighed. I krisetid og lavkonjunktur stilles der endnu større krav, når den private kapital kan være sværere at få fat i. Men vi har nu set, at det virker.
Ny strategi med corona-erfaringer
Innovationsfonden er i disse uger i færd med at lægge sidste hånd på en helt ny strategi for fonden, der skal danne ramme for vores arbejde og fokus i de kommende år. Vi vil gøre en dyd ud af at tage corona-erfaringerne med videre i vores fremtidige samarbejde.
En central del af vores kommende strategi går ud på at øge samarbejde og partnerskaber i innovationssystemet og blandt offentlige og private fonde. Også her kan læringerne fra den seneste tid bruges. Innovationsfonden og Vækstfonden har eksempelvis styrket samspillet i et forsøg på at holde hånden under flere tidlige vidensiværksættere, som er trængte af krisen.
Coronakrisen har vist, at hvis vi alle – forskere, virksomheder, myndigheder, fonde og flere – går innovativt til værks, udviser fleksibilitet og hurtighed og arbejder endnu tættere sammen – ja, så kan vi øge danske virksomheders konkurrencekraft, skabe bæredygtig vækst og enorm værdi for hele samfundet. Endda i krisetid.
Det er værd at tage ved lære af.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.