Danmark skal gå fra småjusteringer til reel handling, hvis forskningen skal blomstre

Af prorektor for forskning og innovation på KU, Eva Hoffmann

Med Danmarks overtagelse af EU-formandskabet har vi fået en enestående mulighed for at sætte retning på Europas fremtid.

Vi skal involvere os, fordi vores viden om forskning og innovation giver os mulighed for at bidrage med langsigtede perspektiver på kritiske globale udfordringer

Draghi-rapporten fra 2024 pegede på behovet for en tydelig politisk retning og et mere konkurrencedygtigt og effektivt EU, gennem blandt andet forenkling af regler og hurtigere beslutningsprocesser. Det er strukturelle ændringer, der kalder på et endnu tættere samspil mellem forskning og politik. 

Sikkerhed er helt tydeligt et af de områder, hvor samarbejdet er yderst vigtigt. Resiliens, teknologisk selvbestemmelse og geopolitisk stabilitet er centrale temaer, hvor forskningsinstitutionerne skal bidrage med ekspertise og innovativ udvikling. 

Mod til at prioritere excellent forskning og innovation

Det danske formandskab skal med ildhu styrke mulighederne for, at forskning og innovation kan nå dybt ind i materien.

Budgetter og konkrete instrumenter skal sikre, at vi ikke blot bygger videre på eksisterende viden i små skridt

Læs også: Innovation uden ny erkendelse er som et hus uden fundament

Vi skal turde at insistere, at forskere får mulighed for at udforske de steder, hvor ingen har været før. Og EU skal turde satse og prioritere, så rammerne giver plads til nysgerrighed, kvalitet og strategiske løsninger. 

Danmark skal gøre mere end blot kradse i lakken – vi skal også gennemføre reelle forenklinger. Vi skal, sammen med andre aktører, der også har dyb viden om EU-programmer, arbejde for virkemidler, der hurtigere omsætter viden til værdi, uden at forskerne står med en stor administrativ arbejdsbyrde, og uden at budgetterne ender som en fælleskasse for andre aktiviteter.

Programmer skal have dybde og nysgerrighed som drivkraft

Det er vigtigt, at EU-programmer som Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og MSCA (Marie Curie) bevarer nysgerrighed og excellence som primær målsætning.

Vi har et stort behov for den forskningsmæssige bredde og kvalitet, som programmerne repræsenterer, og den helt nye viden, som de frembringer. 

Vi ved ikke, hvor det næste forskningsbaserede gennembrud opstår, men sandsynligheden for banebrydende løsninger øges, når aktørerne får plads og frihed til at arbejde med det, de er bedst til. 

44 procent af patenter baseret på ERC-forskning fører til kommerciel udnyttelse – det er et stærkt argument for, at den tilgang betaler sig.

Europa-Kommissionen, ministerrådet og Europa-Parlamentet skal udstikke en retning. De skal sætte mål for indsatsen og være helt skarpe på problemerne, men ikke nødvendigvis på løsningerne. Sådan bliver det muligt for EU at styrke sin globale position, og Danmark kan som formandsland være drivkraft i en dagsorden, hvor forskning og innovation er hovedmotoren.

Viden skal i spil uden for universitetet

Københavns Universitet skal gavne flere, og derfor skal mere viden bringes i spil uden for universitetet, så det skaber værdi for virksomheder, sundhedsvæsenet og de offentlige systemer.

 Jeg forsker selv i, hvordan genomer ændrer sig, når de overføres til næste generation, og det inspirerer, når forskningen kan omsættes til nye muligheder i den kliniske praksis. 

Læs også: KU udpeger ny topforsker som prorektor for forskning og innovation

Universiteter som KU kan ikke selv kommercialisere al viden, og ikke alt kan patenteres. Det kræver ekspertise, tid og mange ressourcer at udvikle nye løsninger og produkter på baggrund af forskning. Vi ønsker, at man arbejder for EU-instrumenter, der gør det attraktivt for forskningsinstitutioner aktivt at bidrage til og deltage i forsknings- og innovationsprojekter, uden selv at skulle bære alle omkostningerne. Det gælder både i den nye konkurrenceevnefond og i det kommende rammeprogram for forskning og innovation. 

Danmark er et foregangsland inden for forskning og innovation i EU, så selvfølgelig skal vi som formandsland være med til at udvikle Europas fremtid. Det er vores forpligtelse.