DEBAT. EU bør udvide finansieringsmulighederne for forskning og innovation hvis vi skal konkurrere globalt, mener Mette Alberg Mosgaard, formand for IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg
Mette Alberg Mosgaard, formand for IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg, advarer om at EU sakker bagud i forskningskapløbet og foreslår et Københavnermål på 4 pct. af BNP til forskning og udvikling. Foto: IDA pressefoto
Skrevet af Mette Alberg Mosgaard, formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget i IDA (Ingeniørforeningen i Danmark)
Der er ikke længere den store tvivl om, at forskningskapløbet for længst er gået i gang, og at der er behov for, at Europa skal op i fart, og at der ikke mindst er behov for vidtgående tiltag til at få styrket den europæiske finansiering af forskning og udvikling.
Det er en helt vital udfordring, og den kræver derfor et ekstraordinært fokus under det danske EU-formandskab, hvis EU skal kunne stå på egne ben.
DEBATSERIE: FORMANDSSKABET MED FORSKNINGSBRILLER
Forestil dig, at ministeren havde fuld magt og fri hånd – og valgte at sætte forskning og innovation øverst på EU’s dagsorden. Hvad skulle hun kæmpe for?
Danmark har overtaget EU-formandskabet. Science Report lancerer i den forbindelse en temaserie med fokus på, hvordan man kunne bruge formandskabet til at styrke forskning, innovation og vidensbaseret udvikling i EU. For det er brug for det i en tid, hvor Europas konkurrenceevne er under pres.
Udvalgte stemmer fra forsknings- og innovationsmiljøet inviteres til at dele deres “ønskeliste” til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Herigennem ønsker vi at sætte forskning og innovation centralt i debatten om EU’s fremtid – og inspirere til visionær tænkning om Danmarks rolle som formandskabsland.
IDA og andre har påvist gennem længere tid, at Europa skal op i gear og prioritere forskning og udvikling. Når vi måler på flere indikatorer i denne sammenhæng, så halter Europa bagefter Kina og USA.
Det kan godt være, at Danmark selvstændigt klarer sig udmærket, men det rammer os som en boomerang, når store dele af den europæiske baghave halter bagefter forskning- og innovationsmæssigt. Forskning og udvikling skaber vækst og produktivitet og dermed i sidste ende mulighed for strategisk uafhængighed af Kina og USA.
Europa halter efter USA og Kina på forskning og innovation
EU-Kommissionen er hen over sommer kommet med et bud på EU’s budget fra 2028-2034 og efterfølgende har der senest i august været EU-høringer på udspil inden for en ny konkurrenceevnefond og Horizon Europe program.
Der er nok brændende platforme, som bør finansieres i et tæt samspil mellem EU og nationalstaterne
Budgetterne til diverse programmer er grundlæggende et løft i forhold til tidligere EU-budgetter. Men det er langt fra sikkert, at vi ender der, da modstanden umiddelbart er stor i nogle af de europæiske hovedstæder.
Men selvom vi skulle nå i mål, er budgetudkastene desværre alt for lave set i forhold til, hvad nogle andre kontinenter bruger på forskning og udvikling.
Budgetintentionerne er uden tvivl gode efter blandt andet Draghi-rapporten har belyst situationen, men det ændrer ikke på, at EU også fremover vil underprioritere forskning og udvikling pengemæssigt.
EU beder om flere penge – men reelt går de fleste til tilbagebetaling af genopretningsfonden. Fraregner man renteudgifter stiger EU’s samlede budgetforslag fra 1,13% af BNI til 1,15%. Så pengene får hurtigt ben at gå på – også inden for forskning og udvikling.
Budgettet vurderes derfor også af flere eksperter og tænketanke til at være for lille til rigtigt at løse EU’s udfordringer – men den opgave ligger i virkeligheden også mere hos medlemsstaterne. Der er ellers nok brændende platforme, som bør finansieres i et tæt samspil mellem EU og nationalstaterne.
Det er tvingende nødvendigt, at der kommer nye økonomiske incitamenter til, for at EU-landene prioriterer et Københavnermål
IDA’s analyser viser, at EU kun bruger 2 pct. af BNP på R&D-investeringer, mens konkurrerende økonomier som USA og Kina i 2023 investerede hhv. lige over og lige under 3 pct. af BNP. Samtidig har EU’s investeringsandel været relativt konstant i perioden 2014-2023, mens investeringsandelen steget i både USA og Kina.
Hvis man alene ser på de 2.000 mest R&D-investerende virksomheder, udgør USA’s andel i 2024 42,3 pct. af investeringerne og EU’s andel kun 18,7 pct. Den andel skal jo på sigt vokse sig en del større, hvis Europa gerne vil spille med i den bedste liga.
Et Københavnermål skal løfte EU’s investeringer markant
Skal missionen med at få styrket EU’s forsknings- og innovationskapacitet lykkes, vil det kræve mere drastiske midler. IDA har derfor sammen med andre forslået, at EU bør beslutte et Københavnermål, hvor der skrues væsentligt op, så EU bruger 4% af BNP på forskning og udvikling ved udgangen af 2030.
Det er derfor tvingende nødvendigt, at der kommer nye økonomiske incitamenter til, for at EU-landene prioriterer et Københavnermål.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og ministeriets embedsmænd har uden tvivl ydet en stor indsats under EU- formandskabet. Det er et kæmpe arbejde, der lægges for dagen velvidende, at EU-formandskabet sætter begrænsninger for, hvor vidtgående forslag man kan komme med for ikke at splitte EU.
Som formandsland skal der naturligvis arbejdes på at finde kompromiser – også på forskningsområdet. Men mere end nogensinde før skal der også sikres mærkbare resultater. Herfra kunne et bud på en løsning være, at hvis EU-landene skal øge gældsoptaget, kunne nogle af de midler passende bruges til FoU (Forskning og Udvikling). Inspiration kan hentes fra forsvarsområdet, hvor det er blevet muligt.
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
NYT JOB. Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
