Af Jan Andersen, Strategisk rådgiver ved Det Naturvidenskablige Falkultet, SDU.
Den vigtigste opgave på Christina Egelunds bord er selvfølgelig det kommende rammeprogram for forskning og innovation, FP10, som det fortsat benævnes.
Programmet skal afløse Horizon Europe og løbe fra 2028 til 2034. Europa-Kommissionen fremlagde i juli 2025 sit forslag, som nu forhandles med Parlamentet og Rådet. Budgettet er sat til 175 milliarder euro.
DEBATSERIE: FORMANDSSKABET MED FORSKNINGSBRILLER
Forestil dig, at ministeren havde fuld magt og fri hånd – og valgte at sætte forskning og innovation øverst på EU’s dagsorden. Hvad skulle hun kæmpe for?
Danmark har overtaget EU-formandskabet. Science Report lancerer i den forbindelse en temaserie med fokus på, hvordan man kunne bruge formandskabet til at styrke forskning, innovation og vidensbaseret udvikling i EU. For det er brug for det i en tid, hvor Europas konkurrenceevne er under pres.
Udvalgte stemmer fra forsknings- og innovationsmiljøet inviteres til at dele deres “ønskeliste” til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Herigennem ønsker vi at sætte forskning og innovation centralt i debatten om EU’s fremtid – og inspirere til visionær tænkning om Danmarks rolle som formandskabsland.
Artikler i serien indtil videre:
Innovation uden ny erkendelse er som et hus uden fundament
“One-size fits all”-løsninger spænder ben for EU’s innovationskraft
DI: Danmark bør råbe Europa op i det globale forskningskapløb
Uden forskning får vi kun et forsvar til gårdagens trusler
Grundforskning er innovationens rygrad
Flere penge og mindre beaukrati: EU skal satse på fri forskning
EU landene skal nå det mål de selv har sat
Forhandlingerne kommer primært til at handle om, at få medlemslandene til at stå bag en styrket investering i forskning.
Krudt og kugler kan måske vinde krigen, men viden er den eneste måde at vinde freden.
Når målsætninger spænder ben for forskningen
Danmark ligger og har altid ligget i top i investering i forskning.
Men på grund af 1pct-målet, som forudsætter, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning, som nu desværre er blevet et loft, sakker Danmark stille og roligt bagud. Lande som Østrig, Belgien, Tyskland, Finland og Sverige investerer mere i forskning.
DANSKE FORSKNINGSMÅLSÆTNINGER
Den danske regering har to målsætninger hvad angår investeringer i forskning og udvikling (FoU).
Den ene er 1pct.-målsætningen, der omhandler niveauet for offentlige midler afsat til forskning og udvikling. Det er målet om, at Danmark skal afsætte 1 pct. af BNP i det offentlige forskningsbudget.
Den anden målsætning er den danske implementering af Barcelona-målsætningen. Det er EU’s fælles målsætning, der fastsætter, at medlemslandene samlet set skal udføre forskning og udvikling for 3 pct. af BNP.
Hvor 1 pct.-målsætningen omhandler niveauet for offentlige midler afsat til forskning og udvikling (forskningsbudget), fastsætter Barcelona-målsætningen et mål for niveauet af udført forskning og udvikling for både den private og offentlige sektor (forsknings-regnskab).
Kilde: Danske Forskningsmålsætninger, Udannelses- og Forskningsministeriet
Hvis vi skal overbevise de øvrige EU-lande om at bruge flere midler på forskning, så handler det ikke kun om, at EU skal bruge flere penge. Det handler om, at EU-landene skal nå det mål, de selv har sat om, at 3 procent af GDP skal investeres i forskning.
Kun seks lande (hvis vi tæller Danmarks 2,99 procent med) lever op til målsætningen.
Læs også: “One-size fits all”-løsninger spænder ben for EU’s innovationskraft
Hvilke argumenter er det, du, Christina Egelund, vil bruge i argumentationen for øget investering i forskning?
Og i hvilket omfang har du inddraget finansministeren, i dine økonomiske overvejelser om FP10, herunder, hvornår vil 1 procent-målet blive udgangspunktet for en mere ambitiøs dansk forskningspolitik?
Korea, Japan og USA har helt, helt andre investeringsmål, og Kina er også på vej.
Læs også tidligere afsnit i debatserien: Flere penge og mindre beaukrati: EU skal satse på fri forskning
Forsiden lige nu:
Grønland er blandt klodens mest populære forskningsdestinationer. Men grønlænderne er sjældent i fokus
NY FORSKNING. Kortlægning af 10 års forskning i Grønland dokumenterer den enorme internationale interesse. Det er særligt som et naturligt laboratorium for klima- og miljøforskning, mens forskning med og om grønlændere forekommer mindre hyppigt.
BNP fortæller ikke altid hele historien. Nu skal forskere sætte tal på trivsel, demokrati og natur
NY FORSKNING. Regeringen vil have trivsel, klima, natur og social sammenhængskraft til at fylde mere i den samfundsøkonomiske debat. Nu vil tænketanken WELA samle danske forskere til at udvikle en model, der kan vise sammenhænge, som traditionelle økonomiske regnemodeller har svært ved at indfange.
Hans Bonde dømt for videnskabelig uredelighed: Opdigtede falske kilder med AI
FORSKNINGSPRAKSIS. Den anerkendte idrætsprofessor er af blevet kendt videnskabeligt uredelig for at konstruere opdigtede kilder og tekststykker. Det er første gang, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed når til den konklusion i en sag om AI – samtidig med at falske referencer er i kraftig vækst i den internationale forskning.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























