Dansk Erhverv: Lad coronakrisen blive et vendepunkt for videnskaben

2020 har været et møgår. Meget få havde vist for et år siden forestillet sig, at vi kunne stå overfor en global pandemi, der betød nedlukning af store dele af samfundet. Men hvad bliver læreren? Kunne pandemien mon blive startskuddet til et nybrud for synet på – og investeringerne i – forskning? 

Coronaen har været et frygteligt bekendtskab. Mange er døde, mange har senfølger, sundhedsvæsnet er presset i bund og mange brancher lider. Det er ikke mange lyspunkter i den fortælling. 

Efter kriser følger ofte nye erkendelser og betydningen af ordet katastrofe er faktisk vendepunkt. Ting man vil gøre anderledes for at undgå en lignende krise, men også opdagelser der opstår, fordi man er tvunget til at tænke anderledes. Jeg håber ikke, at onlinemøder og glæden ved surdej er eneste nybrud og jeg tror også, at når vi får det hele lidt på afstand, vil se en mænge andre nye erkendelser. 

Behov for højere forskningsambitioner
Et håb er, at både befolkning og politikere vil få et nyt syn på forskning og videnskab. Normalt ligger forskningspolitik i bunden, når vælgere skal prioritere politikområder op til et folketingsvalg – hvis området overhovedet er med. På trods af opråb fra en lang række toneangivende organisationer på både arbejdstager og arbejdsgiverside – herunder Dansk Erhverv – om et behov for højere ambitioner på forskningsområdet, så er der ikke formuleret nye politiske mål for forskningen de sidste 15 år. 

Måske bliver det anderledes nu? 

I al tristheden over sygdom og nedlukning er der samtidig sket en videnskabelig revolution. På blot 11 måneder er der udviklet flere vacciner mod corona. Det er i sandhed et videnskabeligt gennembrud. Det tager normalt 8 – 10 år at udvikle en vaccine – verdensrekorden er 4 år. At vi allerede nu står klar med en vaccine er altså en begivenhed, der vil gå over i historien. 

Mit håb for 2021 er derfor, at både befolkning og politikere får øjnene op for vigtigheden af en ambitiøs forskningspolitik

Afstand, håndsprit, hjemmearbejde osv. er alt sammen ting, der har holdt pandemien i ave, men det er nu solid forskning, der kommer til at kurere sygdommen. 

Klimakrisen kræver corona-kur
En anden erkendelse som bør følge af corona er, at vi næppe for alvor kan spare os til et bedre klima. En analyse fra Aalborg Universitet viste, at da landet var lukket allermest ned i marts og april, så lå Danmarks CO2-udledning blot 16 pct. under det normale. Det vil altså sige, at selv om vi stort set lukker for flytrafikken og fjerner en meget stor del af den øvrige trafik, så er vi meget langt fra 70 pct. målet. 

Skal vi håndtere klimakrisen kræver det således samme ’medicin’ som coronakrisen – massive forskningsmæssige nybrud. 

Læs også: Forskning viste sit værd i 2020 – giv det gode rammer i 2021.

Mit håb for 2021 er derfor, at både befolkning og politikere får øjnene op for vigtigheden af en ambitiøs forskningspolitik. Offentlig og privat forskning er helt afgørende, når de store samfundsudfordringer skal takles. 

Skal Danmark også i 2030 være en global vindernation, så skal vi også have verdensklasseforskning. Vi er godt med, men vi er langt fra dygtige nok til at omsætte den offentlige forskning til privat innovation. Dertil har både Sverige og Tyskland sat højere målsætninger på området end Danmark. 

Vores bæredygtighed, vækst og velstand er helt afhængige af, at forskningen kommer i centrum af den politiske behovspyramide. Det ville være et dejligt nytårsforsæt.