Ved årsskiftet trådte en ny stillingsstruktur på universiteterne i kraft, som blandet andet stiller større krav til det videnskabelige personales undervisningsmæssige kompetencer og i udpræget grad har fokus på at ligestille forskning og undervisning.
Som studerende på universiteterne finder vi det afgørende, at vores undervisning er forskningsbaseret og byder derfor denne ændring af bekendtgørelsen velkommen.
Selve udgangspunktet for forskningsbaserede uddannelser er, at vores undervisere som hovedregel er aktive forskere inden for det område, de underviser i. Derfor har vi længe advokeret for, at bestemte forskere ikke systematisk frikøbes fra deres undervisningsforpligtigelser således, at nogle dele af forskningen aldrig får berøring med uddannelserne.
Udbredt brug af studieadjunkter og -lektorer
Det vækker dog omvendt bekymring, at der med den nye bekendtgørelse åbnes op for en mere udbredt brug af studieadjunkter og -lektorer, hvis opgave udelukkende vil være at undervise.
Ændringen af bekendtgørelsen kan føre til et skred og gå ud over den forskningsbaserede undervisning, særligt på bachelorniveau
Ifølge bekendtgørelsen vil det kun kunne ske i “begrænset omfang” i forbindelse med “undervisning i redskabsfag eller grundlæggende fag, hvor det faglige indhold ikke beror på ny forskning.”
Dette kan give mening på visse fag og uddannelser, men vi frygter, at ændringen af bekendtgørelsen kan føre til et skred og gå ud over den forskningsbaserede undervisning, særligt på bachelorniveau, da det åbenlyst vil være billigere at ansætte denne type undervisere. Og i et uddannelsessystem, der er hårdt presset efter de seneste års milliardnedskæringer, ser vi desværre gang på gang eksempler på, at økonomiske hensyn vejer tungere end didaktiske.
Forskningsdækningen er allerede udfordret
Uddannelse og forskning forudsætter hinanden. Vores uddannelser er afhængige af stærke forskningsmiljøer og dygtige forskere, men for at forskningen ikke lukker sig om sig selv, er det ligeledes afgørende, at forskningen formidles via gode uddannelser.
For at bevare og hæve kvaliteten af vores uddannelser og værne om den forskningsbaserede undervisning, som kendetegner vores universitetsuddannelser, er det derfor afgørende ikke at gå på kompromis med forskningsdækningen, hverken i starten eller slutningen af vores uddannelser.
Desværre er forskningsdækningen allerede udfordret på flere uddannelser, da den generelle tendens er, at der kommer flere og flere studerende pr. forsker. Dette giver et dårligere grundlag for at lave aktiverende og involverende undervisning, hvor man som studerende har mulighed for reel dialog med en aktiv forsker.
Stabile faste stillinger og jobbeskrivelser giver de bedste forudsætninger for at fordybe sig og udvikle en stærk forskningsmæssig og didaktisk praksis
Brug af studieadjunkter og -lektorer kan, ligesom studieinstruktorer, netop i et “begrænset omfang”, bruges som supplement til den forskningsbaserede undervisning, men det er afgørende, at denne type stillinger ikke tæller med i opgørelser over forskningsdækningen.
Bekymrende udvikling i ansættelser
Generelt er der på universiteterne sket en udvikling hen imod, at der ansættes flere i deltidsstillinger og midlertidige ansættelser. Det ser vi studerende som en bekymrende udvikling af flere grunde.
Læs også: Stor opbakning til at sløjfe professor MSO-stillingen.
Stabile faste stillinger og jobbeskrivelser giver de bedste forudsætninger for at fordybe sig og udvikle en stærk forskningsmæssig og didaktisk praksis. Vi ser desværre ikke, at den nye stillingsstruktur i høj nok grad gør op med dette.
En ligestilling af de undervisningsmæssige kompetencer med forskningskompetencer er vigtigt, og et rigtigt skridt imod at sikre, at universiteterne også tiltrækker og udvikler dygtige undervisere. Men det er fortsat vigtigt, at vi som studerende og ansatte står fast på kravet om, at forskere skal undervise – og undervisere skal forske, og have gode forhold til at gøre det.
