For øjeblikket er stillingerne på de danske universiteter under forandring, og allerede fra årsskiftet kan nogle stillingstyper være på vej væk.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om stillingsstrukturer på universiteterne i høring, med et forslag om nogle strukturelle ændringer af flere stillinger. Det gælder blandt andet stillingen som professor MSO (Med Særlige Opgaver).
MSO’en, som professoratet ofte bare bliver kaldt, har længe været til diskussion, da det har vist sig, at stillingen ikke fungerer efter hensigten. Det viser undersøgelser fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR);
– Stillingen [har i højere grad] været anvendt som et “prøveprofessorat” end til løsning af “særlige opgaver”, konstaterer Rådet i en rapport.
Det er især på grund af anbefalingerne fra DFiR, at ministeriet nu lægger op til at udfase MSO’en – der i øvrigt kun findes i Danmark – så den inden for en årrække helt forsvinder fra universiteterne.
Det er et forslag, der primært møder opbakning, viser høringssvarene fra uddannelses- og forskningspolitiske aktører.
Både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og fagforbundet Akademikerne bakker, sammen med DFiR, utvetydigt op om at sløjfe MSO’en.
Når DFiR gerne ser, at MSO’en, som er en midlertidig stilling på max otte år, bliver afskaffet, er det, ifølge formanden Jens Oddershede, fordi;
– Stillingen bliver brugt som et slags prøveprofessorat. Det mener vi ikke, der er behov for. Det er den ene grund. Den anden grund er, at man ikke kender stillingen internationalt. Så er det vanskeligt at forklare, hvad det vil sige at være professor mso i internationale sammenhænge, siger Jens Odderhede og tilføjer;
– For det tredje har vi den udfordring, at der er en overvægt at kvinder i mso-stillinger. Derfor skal vi være opmærksomme på, at det ikke fører til, at der kommer færre kvindelige professorer, hvis MSO’en udfases, siger han.
Overvægt af kvindelige MSO’er
I forskningsregi hører man sjældent om en overvægt af kvinder, og der er da også antalsmæssigt flere mænd end kvinder, der bliver professor MSO. Men ser man i stedet på andelen, er kvinder markant overrepræsenteret, hvis man sammenligner med et “almindeligt” professorat.

Kilde: Videnskabeligt personale på universiteterne 2017, Uddannelses- og Forskningsministeriet
I 2017 var der blandt de ordinære professorer knap 20 procent kvinder, imens kvindeandelen af MSO’erne var over 30 procent. Og andelen af kvinder har været stigende de seneste år, viser tal fra DFiR.
Vi synes, det virker en anelse diskriminerende, at der er en overvægt at kvinder i et prøvprofessorat
Jens Oddershede, formand, DFiR
Kvinder ansættes altså oftere som ‘professor MSO’ end som ‘professor’ på universiteterne. Og da en stilling som professor MSO i langt de fleste tilfælde fører til en forfremmelse som professor, er spørgsmålet, hvad det vil betyde for kvinders karrierevej på universitetet, hvis stillingen afskaffes?
– Jeg tror, at MSO-professoraterne har været med til at sikre, at flere kvinder får et professorat. Hvordan det havde set ud, hvis vi kun havde haft ordinære professorater, kan vi af gode grunde ikke vide. Men uanset, er et prøveprofessorat den forkerte måde at gøre det på, siger Jens Oddershede og uddyber;
– Vi synes, det virker en anelse diskriminerende, at der er en overvægt at kvinder i et prøvprofessorat. Så det er også for at fjerne den antydning af diskrimination. Der er ikke nogen grund til, at man i særlig grad skal afprøve kvinder.
Formanden for DFiR understreger, at “det har været en overvejelse i DFiR, om overvægten af kvinder i mso-stillingen betyder, at vi skal beholde den”;
– Vi har overvejet grundigt både for og imod, men vi synes ikke, man skal fastholde en ikke-anerkendt titel. Vi kan ikke se de saglige grunde til at bevare stillingen, siger Jens Oddershede.
Nyt forfremmelsesprogram
Som en slags erstatning for MSO-stillingen, har Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslået at oprette et “forfremmelsesprogram” fra stilingen som lektor eller seniorforsker til professor, inspireret af DFiRs anbefaling, så vejen til et ordinært professorat kan blive mere tydelig.
På Roskilde Universitet bakker man op om at afskaffe MSO’en, fordi der i stedet kommer et forfremmelsesprogram, fortæller vicedirektør for RUC HR, Karen Marie Olsen:
– Vi får i stedet et forfremmelsesprogram, så der bliver en ny mulighed for talentfulde forskere. Det er den mulighed i den nye stillingsstruktur, som gør, at det kan lade sig gøre at udfase MSO-stillingen, mener vi, siger hun og tilføjer;
– Professor MSO-stillingen har været dedikeret til et særligt forskningsområde, og det vil stadig være muligt i den nye stillingsstruktur, for eksempel ved brug af tidsbegrænsede professorater. Derudover vil vi som universitet gerne være med til at understøtte synlige karriereveje for forskere.
I høringssvaret fra RUC bliver det også pointeret, at MSO’en “har haft en positiv effekt på antallet kvinder, der har opnået et fast professorat”.
Har I overvejet, hvad afskaffelsen af MSO’en vil betyde for antallet af kvindelige professorer?
– Hele spørgsmålet omkring MSO’en handler ikke kun om køn – det handler om at sikre, at der er en god mulighed for at få talentfulde forskere i vej. Det er vores opfattelse at MSO-stillingen har haft den her positive effekt, men jeg kan ikke svare entydigt på, hvad udfasningen betyder for kvinder, svarer Karen Marie Olsen og tilføjer;
– Men vi får det her forfremmelsesprogram, som jeg tænker kan understøtte de positive tendenser.
Hun påpeger desuden, at det kræver mere end en MSO-stilling at fremme andelen af kvindelige professorer:
– Vi har stort fokus på ligestilling på RUC, og det vil vi have uanset, hvordan stillingsstrukturen falder ud, siger Karen Marie Olsen.
For og imod
På Danmarks Tekniske Universitet havde man “helst set, at stillingskategorien professor MSO blev bevaret”, lyder det i høringssvaret:
– DTU vurderer dog, at indførelsen af et forfremmelsesprogrammet til professor eller alternativt et tidsbegrænset professorat kan erstatte MSO stillingen, skriver universitetet.
Af høringssvarene fremgår det desuden, at IT-Universitetet ikke bakker op om udfasningen, men mener at MSO-stillingen skal “bibeholdes som en mulighed”.
Det Unge Akademi mener at;
– Det er vigtigt, at MSO-professoraterne ikke afskaffes før forfremmelsesforløbet for lektorer gennemføres, og det samlet set fører til en stigning i mængden af ordinære professorater
Fra Syddansk Universitet nøjes man med at udtrykke bekymring for “den foreslåede ophævelse af ordningen”, hvis det allerede skal gøre sig gældende fra 1. januar 2020.
I den nye bekendtgørelse står der, at den ændrede stillingsstruktur skal gælde allerede fra 1. januar 2020. Det er dog endnu uvist, om den nye bekendtgørelse går igennem, da høringssvarene stadig er under behandling, ifølge Science Reports oplysninger.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.