debat

Derfor er forskning vigtigt for Folketingsvalget

Med den stigende indflydelse, forskning, teknologi og uddannelse har i samfundet, er det afgørende, at de politiske partier udfordres på deres holdning til forskning og innovation, skriver David Budtz Pedersen

Af - 13. maj 2019

David Budtz Pedersen, professor mso og forskningsleder ved Aalborg Universitet København.

Forskning og innovation virker nogle gange til at være langt fra den politiske dagsorden. Det er områder, der giver afkast på langt sigt, men som ofte ikke tilskrives betydning i den politiske debat til hverdag.

Dette billede er imidlertid ved at ændre sig med hastige skridt.

Med den stigende indflydelse, som forskning, teknologi og uddannelse har i samfundet, er det afgørende, at de politiske partier udfordres på deres holdning til forskning og innovation.

Dette bør ikke reduceres til et spørgsmål om, hvorvidt der skal tilføres flere midler til området men om, hvordan samfundet ønsker at investere i forskning.

Teknologi løser ikke problemerne alene

Efter de vestlige økonomier i en årrække har oplevet en stigende teknologisk optimisme med gennembrud inden for informationsteknologi, kunstig intelligens, robotter, geneditering og energiforskning er det i stigende grad blevet klart, at teknologi ikke løser samfundets problemer alene.

Der er derimod behov for en ambitiøs satsning på tværvidenskabelig forskning, der er i stand til at integrere human-, samfunds- og naturvidenskaberne i en fælles forskningsfront, der medvirker til en ansvarlig og åben samfundsudvikling.

Dette kan opleves som en trivialitet. Men virkeligheden er, at spørgsmål om forskning og teknologi er dybt ideologiske og prægede af det samfunds- og menneskesyn, de forskellige partier repræsenterer.

Som på andre områder vil udfaldet af folketingsvalget være med til at afgøre, hvorvidt det er liberalistiske, nationalistiske, socialliberale eller socialistiske hensyn, der vejer tungest i reguleringen og finansieringen af viden og innovation.

De fleste aktører inden for den danske universitetsverden foretrækker, at forskning, innovation og uddannelse forbliver konsensusorienterede områder, der mere eller mindre apolitisk er drevet af effektiv udmøntning og administration. Men udfordringen er, at samfundet står over for nogle centrale politiske valg i brugen af videnskab og teknologi.

 Spørgsmålet om kunstig intelligens presser sig på.

De offentlige institutioner vil i løbet af den kommende folketingsperiode i stigende grad blive digitaliseret. Det vil sige, at såvel borgere som forvaltning i stigende grad vil afgive, producere og anvende store datamængder til at facilitere, assistere og i visse tilfælde overlade beslutninger og vurderinger til algoritmer. For at komme denne udvikling i møde på en progressiv og ansvarlig måde er det nødvendigt med en bredt forankret forskningsindsats i demokrati, inddragelse, design, software, kognition og etik.

Kunstig intelligens i valgkampen

Her deler to positioner sig på det politiske spektrum.

Kunstig intelligens kommer ikke til at fylde meget i den nuværende valgkamp, men vil uden tvivl gøre det i fremtiden

En erhvervs- og virksomhedsorienteret, typisk centrum-højre-position vil i vidt omfang overlade udviklingen af selvlærende algoritmer til markedet og regulere indkøb af digitale produkter i den offentlige sektor efter almindelige markedsvilkår. En samfunds- og fællesskabsorienteret, typisk centrum-venstre position vil derimod fokusere på varetagelsen af offentlighedens interesser, herunder adgang, rettigheder og åbenhed omkring algoritmer og digitale produkter.

Kunstig intelligens kommer ikke til at fylde meget i den nuværende valgkamp, men vil uden tvivl gøre det i fremtiden.

Datadrevne beslutninger stiller allerede spørgsmål til vores politiske orientering og menneskesyn. På den måde er diskussionen om kunstig intelligens et samfundsspejl for en lang række debatter om ulighed, uddannelse, retssikkerhed, kapitalisme og forvaltning.

Men ikke kun teknologi bør spille en rolle i valgkampen. Det samme bør forskning og uddannelse.

Et væsentligt omdrejningspunkt for debatter om uddannelse har de senere år været afvejningen af hensyn til mål- og resultatstyring på uddannelsesområdet. Tjener uddannelse først og fremmest markedets og individets interesser i form af kvalifikationer, der kan omsættes til vækst og indtjening i erhvervslivet? Eller tjener uddannelse et bredere samfundsmæssigt og demokratisk formål, der ikke nødvendigvis gavner industriens interesser, men sikrer samfundets modstandsdygtighed over for interne og eksterne kriser og fornyer samfundets idealer for medborgerskab, deltagelse og civilisation.

Forskning i tillid, empati, kreativitet, kritisk sans og evnen til at danne og organisere sociale fællesskaber bør være helt afgørende spørgsmål i den kommende valgkamp

En stor del af samfundets fremtid skabes igennem forskning og uddannelse. Ethvert politisk parti med ansvar for fremtiden skal derfor forholde sig til, ikke blot hvor mange midler der tilføres forskning og uddannelse, men hvordan midlerne udmøntes og hvilke strategier og instrumenter, der bedst tjener de politiske formål.

Behov for sociale kompetencer

Det samme gælder fremtidens arbejdspladser. Konsulentvirksomheden McKinsey har i rapporten A Future That Works analyseret sig frem til, at nye intelligente teknologier i høj grad bliver en del af fremtidens arbejdsmarked. Maskiner og robotter vil i stigende grad udføre avancerede kognitive opgaver, herunder manuelt fysisk arbejde, databehandling samt informationsindsamling. Men mennesket vil stadig have en central plads, når det kommer til uforudsigeligt arbejde, pleje af sociale relationer samt at motivere og udvikle medarbejdere. Det er kort sagt de sociale kompetencer, vi får brug for, og præcis i denne situation er det oplagt at lære af vores dannelsestradition og evnen til at samarbejde på tværs.

Menneskelig viden, erfaringer og kultur er i høj grad med til at afgøre, hvilke teknologiske valg, vi træffer. Den dannelse og uddannelse, der er brug for, er ikke bare endnu en kompetence i værktøjskassen, men en holdning eller tilgang, der skaber det demokratiske menneske.

Hvis ikke teknologi og innovation skal paralysere borgerne og erodere tilliden til statens institutioner, kræver det, at danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner får et markant løft.

Forskning i tillid, empati, kreativitet, kritisk sans og evnen til at danne og organisere sociale fællesskaber bør være helt afgørende spørgsmål i den kommende valgkamp. Selv hvis man vælger mennesket fra og først og fremmest satser teknologi, bør det stå klart, vi har at gøre med politiske valg.

David Budtz Pedersen er professor mso og forskningsleder ved Aalborg Universitet København.