Af Danske Universiteters arbejdsgruppe vedrørende forskeruddannelse. Se alle afsendere i faktaboksen.
En af Danmarks vigtigste ressourcer er vores kloge hoveder. Derfor er det bekymrende, at regeringen vil forkorte de danske kandidatuddannelser. Færre kandidater, med en femårig grad har konsekvenser.
Det giver et dårligere rekrutteringsgrundlag for virksomheder og offentlige organisationer, og påvirker vidensgrundlaget i samfundet negativt. Men det giver også afledte effekter på den allermest specialiserede viden, for det betyder samtidig et dårligere rekrutteringsgrundlag for danske forskningsmiljøer i både den offentlige og private sektor.
Arbejdsgruppe for forskeruddannelser
Gruppen består af dekan Philip John Binning (forp.), DTU, professor Rikke Buhl, KU, prodekan David Lundbek Egholm, au, professor Henrik Halkier, AAU, lektor Sisse Finken, ITU, professor Linda Lundgaard Andersen, RUC, institutleder Per Krogh Hansen, SDU, lektor Anette Boom, CBS og ph.d.-skoleleder Claus Pedersen, Arkitektskolen Aarhus.
Arbejdsgruppen vedr. forskeruddannelse er nedsat for at dele viden og erfaringer om ph.d. uddannelse, forskning, formidling og trivsel, samt regler og vilkår.
Arbejdsgruppen har blandt andet, i samarbejde med DM, udgivet et trivselskatalog, med anbefalinger som berører alle aspekter af ph.d. forløbet, bidraget til at skabe et bedre overblik over alle tilgængelige ph.d. kurser på danske universiteter og hjælper hinanden med at skabe de bedst mulige rammer for ph.d. studerende på universiteterne og på deres videre færd ud i virksomheder, organisationer eller akademia.
Kilde: Danske Universiteter.
Dermed bliver den foreslåede reform en trussel mod Danmarks position som førende forskningsnation, som ikke mindst vores virksomheders konkurrenceevne, er afhængig af.
Rekrutteringsmuligheder kommer i farezonen
Forskningen er afhængig af, at der tilføres dygtige unge forskere løbende, det sker gennem uddannelse af dygtige ph.d.-studerende, som virker i både det private og offentlige.
For at blive optaget på ph.d.-uddannelsen, skal man have kvalifikationer svarende til en femårig kandidatuddannelse og alt efter hvor regeringens forkortede uddannelser udrulles, vil det, på nogle områder, blive svært at rekruttere de rette kandidater til ph.d.-uddannelsen efter reformen.
Det vil betyde dårligere rekrutteringsmuligheder til universiteternes forskningsmiljøer og for de virksomheder og institutioner, som er afhængige af den højtuddannede og højt specialiserede arbejdskraft, som en ph.d.’er.
Læs også: Opgør indefra: Danske forskere skal lede verdensførende tidsskrift
De ph.d.-uddannede er efterspurgte på det danske arbejdsmarked i både den private og den offentlige sektor. De danske er ph.d.’er har nærmest fuld beskæftigelse og fordeler sig ligeligt mellem ansættelser i hhv. det private erhvervsliv og det offentlige herunder på offentlige hospitaler, universiteter og i den øvrige offentlige administration.
Mange store danske eksportvirksomheder er helt afhængige af at kunne rekruttere medarbejdere med en ph.d.-uddannelse, som besidder højt specialiseret viden og erfaring fra et forskningsmiljø, som kan være helt afgørende.
Hold trit med de globale kræfter
I 2020 blev 2.487 personer indskrevet som ph.d.-studerende ved de danske universiteter. Det svarer til 9 procent af det samlede kandidatoptag på de danske universiteter. Af de ph.d.-uddannede fortsætter hovedparten af, især de teknisk og naturvidenskabeligt uddannede, i forsknings- og udviklingsstillinger på det private arbejdsmarked.
De sundhedsvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabeligt uddannede ph.d.’er ansættes af virksomheder og offentlige institutioner.
De danske ph.d.’er er med til at sikre, at hospitalerne kan yde højt specialiseret og kompetent behandling, at bevare tryghed og sammenhængskraft i samfundet og hjælpe samfund, virksomheder og borgere med at omstille sig i en hurtigt forandrende verden.
Læs også: Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Både Kina, Sydkorea, Norge og flere store EU-lande investerer i disse år massivt i forskning, uddannelse og innovation – Norge bruger f.eks. 50 procent flere ressourcer per studerende end Danmark gør. Hvis vi i Danmark går imod den internationale trend med at investere i forskning, innovation og uddannelse, sakker vi hurtigt bagud i forhold til andre lande, som investerer i uddannelse og de forskningsmiljøer, som skal levere den.
Vi er bekymrede for Danmarks fremtid som videns- og forskningsnation og for de brancher, som er afhængig af, højtspecialiserede viden. Vi er nødt til at værne om den femårige kandidatuddannelse, hvis vi skal sikre én af Danmarks mest internationalt misundte ressourcer, nemlig vores veluddannede kandidater og vores dygtige unge forskere på ph.d.-uddannelsen.
