I dag rejser 60 rektorer og dekaner fra hele norden til Bruxelles for at mødes med europæiske beslutningstagere. Målet med Nordic University Days, som arrangementet hedder, er at understrege forskningens betydning for at finde løsninger på de mange udfordringer, som Europa står overfor.
Og udfordringer er der nok af.
Vi står på tærsklen af en klimakrise, verdensøkonomien er skrøbelig og store udfordringer med bæredygtighed presser sig på både nationalt, regionalt og globalt. Ingen af udfordringerne stopper ved vores landegrænse, og ingen af udfordringerne kan håndteres at et land alene.
Udfordringerne skal løses i fællesskab, og kræver investeringer i forskning, innovation og uddannelse.
Når politikere i København og Bruxelles erklærer sig bekymrede over fremtidens store udfordringer, må de også gøre deres for, at forskningen kan spille en afgørende rolle i at løse dem
Vi kommer til Bruxelles sammen med kollegaer fra Finland, Sverige, Island og Norge. For vi står sammen i de nordiske lande om at arbejde for et EU-budget, som reflekterer den tid, vi lever i, og de udfordringer vi står over for. Det betyder ikke mindst en stærk prioritering af forskningsområdet.
Stærkt budget til Horizon Europe
Når politikere i København og Bruxelles erklærer sig bekymrede over fremtidens store udfordringer, må de også gøre deres for, at forskningen kan spille en afgørende rolle i at løse dem. Det er forudsætningen for, at universiteter og forskningsmiljøer kan tage opgaven på sig. Vi vil søge dialogen og argumentere for et stærkt budget til Horizon Europe, som er EU’s store forskningsprogram.
Det er store tal. Men er det ambitiøst nok?
Den afgående kommission har foreslået et forskningsbudget på 100 milliarder euro for perioden fra 2021 til 2027, mens parlamentet har spillet ud med 120 milliarder euro.
Det er store tal. Men er det ambitiøst nok? Vi håber, at vi med en fælles nordisk indsats kan være med til at sæt barren endnu højere. Vores opfordring til politikerne i Bruxelles bliver at kigge på budgettet og forhandlingerne igennem fremtidens briller. En euro sparet på forskning i dag, kan blive dyr i fremtiden.
Vi håber, at vi trænger igennem med budskabet. Timingen er god. Med efteråret kommer en ny begyndelse. Der kommer en ny sammensætning af parlamentet, nye kommissærer, og forhandlingerne om det næste flerårige budget går ind i slutspurten.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























