debat

Forpligtende partnerskaber grundlægger grøn succes

Danmark har med innovationsplatforme recepten på et vindende partnerskabsformat, skriver Jacob Becker-Christensen fra LINX.

Af - 21. januar 2021

Foto: Jacob Becker-Christensen CEO, Linx.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Den grønne dagsorden er over os. Forskerne gør os igen og igen opmærksomme på, at hverken klima eller miljø tåler mere forsinkelse og fodslæben.

Det budskab har Innovationsfonden forstået og ikke mindst handlet på med præsentationen af deres nye såkaldte Innomissions med et samlet budget på 700 millioner kroner.

Satsningen adresserer dagsordenen under fire grønne megatemaer fra CO2-lagring over grønne brændstoffer og øko-venligt landbrug til forureningsbekæmpelse.

Hver Innomission, står der i det foreløbige materiale, består af ”et eller flere partnerskaber”, der skal dække felter som strategisk forskning, kapacitetsopbygning, talentopbygning og konkrete projektaktiviteter. Innomissions involverer altså mange typer af institutioner – herunder universiteter, det offentlige for eksempel styrelser og regioner samt det private erhvervsliv.

Skabelonen er klar

At få sådan et partnerskab til at fungere i praksis er noget af en mundfuld. For stor til, at kommende ansøgere vil kunne forlade sig på formatet og værktøjskassen fra klassiske projektsamarbejder.

Men hvilken model fungerer så? Hvordan løftes indsatsen til et niveau, hvor fondens ambitiøse mål faktisk kan nås? Svaret er: Lancér hvert partnerskab under de fire Innomissions i form af en innovationsplatform.

Danmark har en årelang og formentlig unik erfaring med at udvikle og se potentialer, muligheder og udfordringer

Innovationsplatforme er en konstruktion, hvor Danmark har en årelang og formentlig unik erfaring med at udvikle og se potentialer, muligheder og udfordringer. Og svaret er entydigt: Platforme kan det, der skal til for, at et mega-konsortium af mange vidt forskellige partnere kan fungere effektivt og harmonisk sammen med god governance, faciliteret drift og mindst muligt administrativt besvær.

Platformskonceptet findes udfoldet og demonstreret i procesplatformen MADE og i LINX, som jeg selv er direktør for.

LINX’ område er strålingsteknikker, primært røntgen og neutroner, men det er uvæsentligt her. Det vigtige er organisationsstrukturen. Vi er teknisk set en non-profit forening, der agerer neutral driftsorganisation, samlingspunkt og mediator-virksomhed for en bred vifte af medlemmer: Det er virksomheder, universiteter, GTS’er og vidensinstitutioner.

Vi er et stort og ambitiøst partnerskab

Du kan også læse det som, at vi er et stort og ambitiøst partnerskab formaliseret i et foreningskoncept, hvor partnerne er medlemmer med foreningen som fælles interesseorganisation udspundet af dens tema.

Gennem interne projekter, hjulpet af offentlig medfinansiering, har LINX i årevis understøttet såvel strategisk forskning som kapacitetsopbygning og talentopbygning. Med andre ord alle Innovationsfondens fire ønsker i forhold til Innomissions-konceptet.

Erfaringer skal deles

Finansieringen til LINX kom i 2016 ad én omgang – fra Innovationsfonden. Men den kunne i princippet være kommet i mange og mindre portioner. Her ligger endnu en funktion, som en god innovationsplatform har: Den vejleder sine virksomheder til offentlig medfinansiering, grundlægger gode partnerskaber og hjælper dem med at starte ansøgninger. Penge skal der til.

Penge skal der til

Samtidig er en innovationsplatform en formidlingskerne. Gode resultater vinder først for alvor værdi, når de bliver delt, og kan inspirere andre. Uden dette kan man skyde en hvid pind efter målet om kapacitetsopbygning og netværksdannelse.

I forhold til sin egen størrelse har Foreningen LINX derfor også et stort, omfattende kommunikationsteam. Teamet beskæftiger sig med alt fra letforståelige beskrivelser af projekt-cases og mediefremstød over videoproduktion, promovering af platformens medlemmer og nyhedsbreve til undervisning og workshops.

Innovationsplatforme kræver medlemmer

Kigger vi på den anden side af mønten, viser erfaringerne fra LINX selvfølgelig også, at innovationsplatforme ikke er noget, man bare lige starter op.

Det kræver for det første en betydelig kritisk masse af medlemmer. LINX startede med 14 virksomheder, tre universiteter, to regioner og sponsorskab fra Dansk Industri.

Herfra blev platformen udbygget, blandt andet med forskningsfaciliteter og GTS-institutter. Den samlede medlemsskare i platformen tæller nu 28 blandede virksomheder og organisationer foruden regionerne og Dansk Industri.

Open science i et lukket rum

Men hvad kræver det mere, før Innomissions drevet efter innovationsplatform-konceptet fungerer? Her vil jeg især sige: en holdbar juridisk samarbejdsaftale. Den skal alle medlemmer kunne blive enige om, og nye medlemmer kunne tiltræde umiddelbart, så man tilgodeser intellektuelle ejendomsrettigheder uden at ofre netværksmuligheder og vidensdeling på tværs af platformen.

En innovationsplatform skal besidde et ekstraordinært formidlingstalent

Kort sagt skal man kunne bedrive open science i et lukket rum, så projekter under platformen kan opstartes med næsten al jura afklaret på forhånd og uden bekymringer hos den enkelte partner om fremtidige patenter med videre. Netop det er lykkedes hos os i LINX, så det kan også lykkes for andre.

Det ekstraordninære formidlingstalent

Muligvis vigtigst af alt skal en innovationsplatform besidde et ekstraordinært formidlingstalent og en dyb faglighed indenfor det felt, den beskæftiger sig med. Altså, for Innomissions: de fire grønne megatemaer.

Dette kræver en manager – ikke en person, men en organisation. De, der står i spidsen for platformen, skal kende og helst forstå til bunds, hvad vidensinstitutionerne arbejder med, og hvad platformen gør og kan for virksomheder.

Man vil ikke kunne sælge, og selv lavthængende frugter bliver umulige at plukke

Uden den dybe indsigt kan man ikke promovere hverken platformen selv eller de løsninger, der gerne skal inspirere andre virksomheder derude. Man vil ikke kunne sælge, og selv lavthængende frugter bliver umulige at plukke.

Her til sidst da en påmindelse til ansøgere til de kommende partnerskaber i Innomissions: Hvis et Partnerskab virkelig skal være stort, skal være ambitiøst og skal kunne trives, så kræver det et enormt commitment, et neutralt mødested plus en driftsorganisation, der kan løfte det koordinerende arbejde. At droppe samlingspunktet og henlægge alle disse forpligtelser til partnerne selv, der samtidig har andre roller eller opgaver i konstellationen, er yderst risikabelt.

Dét er, i ret så få ord, opsamlingen på fem års både gode og dårlige erfaringer med LINX – en af Danmarks første, men forhåbentlig ikke sidste, innovationsplatforme.

SDU udnævner ny professor

Christian Gluud, overlæge og dr. med., er fra 1. marts 2021 udnævnt til professor i evidens-baseret klinisk interventionsforskning.

kultur

Det er fucking god formidling

Eske Willerslev og YouTuberen Maria Jarjis taler begge til deres målgrupper. Alligevel rammer Jarjis mere plet med sin formidling, vurderer ekspert.