Danmark har brug for en ny globaliseringsstrategi, der bygger videre på Globaliseringsaftalen fra nullerne.
Det slår Mette Reissmann fast i en artikel bragt i Science Report d. 29. april.
S: NY GLOBALISERINGSPULJE SKAL STYRKE FORBINDELSEN MELLEM FORSKNING OG ERHVERV
I artiklen peger Mette Reissmann også på, at vi skal satse på teknisk forskning, at der er brug for at udvælge danske styrkepositioner – og så skal der investeres i testfaciliteter, hvor virksomheder kan teste nye produkter. Det er helt nødvendigt. Nye undersøgelser viser et fald i antallet af danske virksomheder, der investerer i FoU. Den udvikling skal stoppes. Vi må have arbejdshandskerne på og gøre mere.
I GTS-institutterne er erfaringen, at det virker, når aktørerne i innovationssystemet arbejder på tværs og bidrager med det, de hver især er gode til. Vi anbefaler derfor, at der bliver opbygget stærke fælles teknologiplatforme inden for udvalgte styrkepositioner, hvor virksomhederne kan accelerere deres innovationskapacitet.
Ved at samle alle gode kræfter fra innovationssystemet som fx GTS-institutter og universiteter i de nye teknologiplatforme kan vi sikre, at virksomhederne har adgang til de rette testfaciliteter kombineret med forskningsbaseret viden og teknologiske specialistkompetencer, der bringer virksomheder hele vejen frem til markedet.
Før det bliver besluttet, hvilke nye faciliteter, der skal opbygges, skal vi løfte blikket og se efter, om viden og faciliteter allerede eksisterer for ikke at opbygge dobbeltkompetencer.
Som et bidrag til at skabe et sådan overblik lancerede vi tilbage i januar hjemmesiden www.teknologiskinfrastruktur.dk, der er en samlet indgang til testfaciliteter og laboratorier opbygget på GTS-institutterne. Det er første brik i et puslespil, der skal afdække, hvor viden og faciliteter allerede findes i Danmark.
Men for at få hele billedet med bør der laves en egentlig roadmap for teknologisk infrastruktur. For når vi har afdækket, hvad der allerede findes, er det nemmere at få øje på, hvad der mangler. Det er et vigtigt skridt til at skabe sammenhæng i systemet.
Vi skal hurtigst muligt i gang med at lægge en plan for, hvordan vi skaber et dansk innovationssystem i verdensklasse. Til efteråret fremlægger det internationale panel, der i øjeblikket gennemgår innovationsfremmesystemet, deres anbefalinger til fremtidens innovationssystem. Det bliver spændende at se, hvad de kommer frem til.
Vi håber, de peger på yderligere investeringer og klare satsninger. GTS-institutterne er klar til at være en del af det hold, der gør det lettere og mere attraktivt for endnu flere danske virksomheder at arbejde med forskning og udvikling. Vi glæder os til den videre dialog om udvikling af værktøjer og tiltag.
Forsiden lige nu:
SDU-forsker tildeles Kirstine Meyers Mindelegat
PRISER. Adjunkt Christina Wegeberg modtager Kirstine Meyers Mindelegat for sin forskning i nye bæredygtige materialer, der kan udnytte sollys, og for sin evne til at formidle kompleks naturvidenskab til et bredt publikum.
“Historisk aftale” med Novo Nordisk Fonden styrker det nordiske forskningssamarbejde
FONDE. En privat fond og en institution under Nordisk Ministerråd går for første gang sammen om en bindende aftale om forskningsfinansiering. Op mod 50 millioner kroner skal være med til at løfte nordisk forskning og samarbejde på tværs af landene.
DFF samlede et ensrettet forskningslandskab til en snak om mangfoldighed
REPORTAGE. I Moltkes Palæ kunne fondsspidser, forskere og universitetsledere samles om en enighed om, at dansk forskning har brug for flere forskellige bevillingsformer. Til gengæld var det lidt mindre klart, hvem der har ansvaret for at sikre dem.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























