– Det er sindssygt vigtigt at tænke erhvervspolitik, uddannelsespolitik og forskningspolitik som én og samme side. Der har alt for længe været en alt for udpræget silo-tankegang, men forskning er en forudsætning for at styrke dansk erhvervsliv.

Det slår den socialdemokratiske forskningsordfører Mette Reissmann fast som det allerførste, da Science Report møder hende til en snak om, hvad der står højt på den forskningspolitiske dagsorden i Socialdemokratiet.

Og øverst på listen står, at Danmark har brug for en ny, langsigtet globaliseringsstrategi, der bygger ovenpå Globaliseringsaftalen fra nullerne, for at styrke forbindelsen mellem dansk forskning og erhvervslivet, fortæller hun.

– Vi skal have en national forsknings- og eksportstrategi for nogle prioriterede områder, siger Mette Reissmann, og nævner selv life science, fødevarer, klima og miljø samt velfærdsinnovation som de danske styrkepositioner, vi skal satse på.

Det er med andre ord ikke en strategi for alt dansk forskning, Socialdemokratiet vil have, men en strategi for, hvordan vi skal satse på forskning inden for de områder, hvor Danmark går forrest.

– Med en ny langsigtet globaliseringspulje vil vi stimulere øgede forskningssamarbejder mellem universitet og private virksomheder, siger ordføreren.

Flere penge til forskning

Fra 2010 til 2017 er antallet af offentlige-private forskningssamarbejder steget fra omkring 2.700 samarbejder til 3.100 – og det er alt for langsom en udvikling, mener Mette Reissmann;

– Det er jo latterligt lidt, eksponentielt burde det have været langt mere i dag. Så den brobygning, der skal finde sted mellem vores private erhvervsliv og vores offentlige forskningsinstitutioner – også for at stimulere flere spin out-virksomheder – eksisterer ikke, siger hun.

Behovet for en ny globaliseringsstrategi udspringer også af den fart, kineserne og amerikanerne har på, som kan ende med at sende os bagud i det internationale kapløb. Derfor er det nødvendigt at tænke hele økosystemet – lige fra erhvervslivet, fondene og universiteterne til øvrige viden-institutioner – ind i strategien, mener ordføreren.

DI-CHEF VIL HAVE EN LANGSIGTET FORSKNINGSSTRATEGI

Med en ambitiøs plan følger der gerne en ekstra sum penge. Dansk Industri, der også har efterspurgt en langsigtet forskningsstrategi, har for eksempel foreslået, at man hæver det offentlige forskningsbudget fra 1 til 1,5 pct. af BNP.

Og selvom Socialdemokratiet gerne vil prioritere flere penge til forskning og uddannelse, er Mette Reissmann ikke meget for at sætte et tal på ambitionerne:

– Som forskningsordfører synes jeg, det er værd at kæmpe for. Men det er ikke et løfte, jeg på noget tidspunkt kan give, siger hun.

Teknisk forskning – og centralisere humaniora

Noget, hun derimod gerne vil sætte tal på, er andelen af offentlige udgifter til teknisk forskning i Danmark, da Socialdemokratiet vil hæve den fra 15 til 20 procent.

– Inden for den tekniske forskning er det klima og energi, som kommer til at blive prioriteret, siger hun, og det skal gerne ske i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Da Mette Reissmann heller ikke vil nævne et konkret område, de ekstra 5 procent skal hentes fra, erkender hun at det bliver ”en svær prioriteringsøvelse” at finde flere penge til teknisk forskning.

Kunne man hente pengene hos humaniora eller samfundsvidenskab?

– Nej, det mener jeg ikke, man skal gøre, svarer Mette Reissmann, der i stedet peger på, at ”der kan jo være nogle tekniske ting, vi ikke skal investere i”.

Men nu hvor snakken falder på humaniora, nævner ordføreren, at det i øvrigt ville give ”god mening, at vi i højere grad samarbejder med vores nabolande, Sverige og Norge”, om at udbyde nogle sprog- og kulturstudier.

– Fordi det er så smalle studier, men det er stadigvæk sindssygt vigtige studier. Derfor kunne vi godt i højere grad centralisere dem. Vi behøvede ikke at have et (studie, red.) både i Aarhus, København og Lund, siger hun og uddyber;

– Stærke forskningsmiljøer skal jo også have en vis størrelse for at have et fagligt forskningsfællesskab. Det må ikke blive smurt for tyndt ud. Så får vi ikke nok for pengene, for at sige det ligeud.

Længere bevillingshorisonter

For at styrke kvaliteten af dansk forskning vil Mette Reissmann desuden arbejde for længere bevillingshorisonter:

– Jeg synes, det er en udfordring, i hvert fald når man ser på forskningsreserven, at den kun kører på årsbasis. Jeg ved, der er mange, der er fortvivlet over det. Så længere bevillingshorisonter, fordi vi ved, at forskning tager lang tid, siger hun.

Derfor er den politiske opgave at finde ud af, om der er nogle forskningsbevillinger, der ikke længere skal være en del af finanslovsforhandlingerne.

– Det kunne skabe ro omkring nogle ting, og det kunne betyde, at der var nogle udefra, som ville tænke; vi får fred og ro til at køre de her forskningsprojekter i en længere periode, og derfor vil vi gerne tage til Danmark, siger ordføreren.

Det er næppe nogen overraskelse, at forskningsordføreren fra det største parti i oppositionen, ikke er begejstret for den politik, den nuværende V-LA-K-regering har ført på forskningsområdet.

– Ud over at skære ned på universiteterne og dermed også universiteternes forskningsmiljøer, har man heller ikke italesat forskning overhovedet, lyder kritikken blandt andet.

Det er især de årlige 2-procentsbesparelser på landets uddannelsesinstitutioner, partiet er imod, og derfor går Socialdemokratiet også til valg på at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag.

– Når du skærer 2 procent af et universitets bevillinger, og i øvrigt gør det over så mange år, så satser du kun på det sikre, mener Mette Reissmann.

Fradrag og testfaciliteter

Endeligt ligger det Socialdemokratiet meget på sinde at få flere ”innovationsaktive virksomheder” i Danmark.

– Vi vil have antallet af innovationsaktive virksomheder op, og det vil vi gøre ved at give et fradrag på 130 procent til de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Det ved vi, at SMV’erne (små- og mellemstore virksomheder, red.) vil tage imod med kyshånd – og det vil de store virksomheder også, fortæller Mette Reissmann.

Ud over et højere skattefradrag, vil Socialdemokratiet etablere nogle testfaciliteter, hvor virksomheder kan teste et nyt produkt, før det kommer på markedet.